Vi taler bedre, når vi løber sammen

authorimage
BLOGS
Af: Line Rosenvinge
22. okt 2013

Må underholdning være ambitiøs? Kan kendte være kloge? Under overskriften De rigtige skrev Søren Staal Balslev den 16. august 2013 i Weekendavisen om programrækken Meningen med livet – og andre småting, hvor kendte taler om meningen med livet, på en måde, så anmelderen må kalde det "selvsmagende meningsmageri" og et "festfyrværkeri af forloren dialog". Men der er undtagelser!   

Programrækken byder på en udsendelse med kunstneren Thierry Geoffroy, også kendt som Colonel, der af entrepreneur Christian Stadil inviteres til Roskilde Festival. Det lyder en kende kækt, men netop derfor er det al ære værd at Colonel lykkes med at punktere hyggen og angribe det koncept, som han rigtignok har accepteret at deltage i.

Selve programmet begynder med at Colonel beder to af de tre kamerafolk om at filme hinanden, fordi han vil vise, at han og Stadil ikke går alene omkring og får sig en autentisk lille snak, sådan som vi ellers ofte bliver lullet til at tro på på tv. Her har vi altså d'herrer Colonel og Stadil flankeret af mindst tre kamerafolk. Med dette entourage begiver de sig afsted for at møde festivalgæsterne. Først bliver Stadil af Colonel bedt om at vælge en hovedbandana. Kunstneren har medbragt to stykker stof, den ene bærer titlen I AM A PUPPET OF THE MEDIA CIRCUS og den anden ME ON TV CAN ONLY BE A FAKE ME. Stadil vælger den sidste.    

Colonel har også taget et telt med, ikke kun fordi dét virker oplagt på festival, men også fordi han før har brugt teltet som lærred for sin kunst, for eksempel den store kunstudstilling Documenta i Kassel og Venedig Biennalen, men også foran kunstinstitutioner i Danmark. Ligesom bandanaen, der bindes om hovedet, bærer teltet et budskab: THE AWARENESS MUSCLE HAS TO BE TRAINED EVERY DAY og KNOWING WHAT I KNOW MAKES ME A MONSTER. En billedsøgning på kunstnerens navn viser teltet reproduceret i mange forskellige sammenhænge, herunder internationale kunsttidsskrifter, som har gjort Colonels telt til forsidehistorie.

Alt dette er den almindelige danske tv-seere naturligvis ikke bekendt med, og det er heller ikke en forudsætning for at forstå det, som sker i programmet. Altså, først binder de en protest statement om panden, så sætter de et telt op og inviterer folk indenfor. Men først skal de løbe. Colonel går hen til en gruppe unge mennesker, der sidder og har det rart på nogle klapstole foran deres telt. Han beder dem om at rejse sig op og løbe en tur, mens de taler sammen om emnet ARE WE RICH BECAUSE THEY ARE POOR? Kunstneren vil ikke lave den vanlige opstilling med mennesker, der sidder ned og taler dannet. Når man løber og taler, så bliver samtalen anderledes, fordi man bliver forpustet og distraheres. Colonel inviterer også en afrikansk flaskesamler til at løbe sammen med gruppen. Afrikaneren fortæller, at livet handler om at være et godt menneske og få permament opholdstilladelse. Danskerne fortæller, at livet handler om at have det sjovt.

I referat lyder det hele en kende unanceret, men det fine ved dette underholdningsprogram er, at det rummer kompleksiteter. Det samme gælder for næste program i serien, hvor Colonel skal give stafetten videre og vælger filosoffen Per Aage Brandt. De mødes i lufthavnen og tager sammen på Den Blå Planet, hvor de blandt andet taler om, at vi skaber mening i små grupper, selvom det kan virke kaotisk set på afstand. I taxaen fra lufthavnen får Colonel iøvrigt chaufføren til at bekræfte, at det er lovligt i Danmark at bestille en taxa med en dansk chauffør, i det tilfælde man ikke tør sidde i en bil med en mørklødet person. Også dette program er kongenialt, men måske ikke helt så underholdende som seancen på Roskilde Festival.

Egentlig ville Colonel helst have inviteret sin kone til at diskutere meningen med livet, fordi hun er hans hverdagsfilosof. Men det blev ikke accepteret af DR's tilrettelæggere, som krævede kendte personer. Alligevel lykkedes det for kunstneren Kaspar Bonnén i selvsamme programrække at invitere sin skolekammerat til en samtale om forliste drengedrømme om at skabe mening i livet med fodbold.

Så der er undtagelser for konceptet, og man må konstatere, at den begavede kunstner kan fylde en hvilken som helst ramme med mening. Og hvad kan vi lære af alt dette? Se det som et avanceret læringsstykke i medietræning eller en smagsprøve på metoder for krævende dialogformer.

 

Stillbilleder her: http://thierrygeoffroy.blogspot.dk/2013/08/still-from-meaning-of-life-meningen-med.html

 

Profil
Line Rosenvinge authorimage Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.

Få Lines indlæg
som RSS-feed her




Tidligere bloggere på borsen.dk