Mange meninger om republikanere, shutdown og Obama
Der findes dårligt det, amerikanerne ikke er blevet afkrævet en mening om under den såkaldte shutdown. Den i højst grad cirkulerede holdning er, at det mest er republikanernes skyld. Men den mening er en dråbe i havet. Shutdown er alle politikeres skyld, siger amerikanerne: Smid dem ud, vi vil hellere have hæmorider og hekse! Giv os et tredje parti! Den dysfunktionelle regering er landets største problem! Her er et udpluk af de mange, mange meninger amerikanerne har om republikanere, shutdown og Obama:
Politikere er generelt ikke populære
Amerikanerne er især sure på republikanerne. Den meningsmåling – i mange forskellige varianter – er velkendt.
Men i det hele taget er amerikanerne trætte af politikere. 33 pct. svarer at det største problem USA står overfor er den dysfunktionelle regering, Kongressen og politikerne tilsammen. Det er det højeste tal Gallup har målt, og de har målt siden 1939. Til sammenligning mener 19 pct., at økonomien generelt er nationens væsentligste problem, og 12 pct. mener, det er jobsituationen.
I det hele taget mener 78 pct., at landet bevæger sig i den forkerte retning mod 56 pct. før shutdown.
I en popularitetsmåling med et morsomt snit scorer Kongressen lavere end både skattevæsenet og Wall Street og kun lige på linie med ubehageligheder så som neglesvamp og kakerlakker, men overgår dog den smitsomme virus ebola og Vladimir Putin. I det hele taget er kun 8 pct. af befolkningen tilfredse med Kongressen og hele 85 pct. er utilfredse.
Derudover ser 60 pct. et behov for et tredje politiske parti. Tallet er det højeste, der er målt, men derudover er det nye, at holdningen indtages samtidig af flertallet i begge eksisterende partier.
Obama er ingen helt
Demokraterne tager også nogle dybe stød. 49 pct. bebrejder partiet for shutdown og præsidentens popularitet er i bund. AP-GfK måler befolkningens såkaldte approval af præsidenten (efter shutdown) til 37 pct., hvilket er et dramatisk fald fra sidste måling (april 2013) på 13 procentpoint. Til sammenligning måles også, hvor stor en del af befolkningen, der misbilliger præsidentens arbejde, og det gør 53 pct. mod 47 før shutdown.
Til gengæld gør han og fruen ifølge samme måling et bedre indtryk på folk end andre af budgetkrisens hovedpersoner: 44/50 pct. synes godt om hr./fru Obama, mens kun 18 pct. synes godt om såvel Boehner (R) som Harry Reid (D), der som bekendt taler på vegne af hver sit kammer.
Gallup laver løbende disse approval ratings og viser også at shutdown udgør et lavpunkt for præsidenten de seneste 52 uger med godkendelse/misbilligelse på 41/53 pct. i målingen 10-12. oktober. Dog har præsidenten set sløjere tider i oktober 2011 med godkendelse fra kun 38 pct. af befolkningen, mens han startede i sit embede på 68 pct. i 2009.
Desuden mister Obama opbakning blandt de afgørende uafhængige vælgere. Her nikker kun 16 pct. anerkendende til hans jobudførelse mod 48 ved starten af hans anden præsidentperiode.
Nogen må gøre noget
Ved folkedomstolen taber alle altså. Det er vel symptomet på, at nogle overordnede problemstillinger ikke håndteres tilfredsstillende: Sundhedsreformen er ikke videre populær: 43 pct. er negativt stemt overfor Obamacare, mens 39 pct. er positive. Nu er markedspladsen for de nye forsikringsordninger, i tidsmæssigt sammenfald med shutdown, rullet ud uden større operationel succes, forstået således at kun 7 pct. af amerikanerne mener, at det er gået godt. Teknikken har mildest talt drillet. Der blev ellers tidligt nok advaret mod problemer fra demokraternes egne folk.
Derudover vil befolkningen have ryddet op i økonomien generelt: mærkbare besparelser på de offentlige budgetter, håndtering af underskuddet og en løsning på det tilbagevendende problem med landets gældsætning.
Der må ventes i spænding på det endelige resultat. Til næste års midtvejsvalg kan folkestemningen for alvor få betydning. Republikanerne er med shutdown allerede godt på vej til at ødelægge sine chancer i 2014, mener et demokratisk firma, der har bestilt en meningsmåling, der viser at 46 pct. vil stemme på Demokraterne mod 36 pct. på Republikanerne. Hvor meget man skal lægge i det, kan man jo selv danne sig en mening om.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak