Fakta eller falsum - skandalen er total

Ufattelig meget journalistkrudt er blevet spildt de seneste dage på at komme lige præcis ingen vegne efter, at et anonymt brev i sidste uge røg ind i postkassen hos Skattesagskommissionen og kortsluttede hele den for alle involverede parter så følsomme undersøgelsesproces.

I stedet for at koncentrere energien på det journalistiske arbejde har flere kloge politiske kommentatorer brugt tid på at forklare, hvilken skandale det er, hvis brevet taler sandt. Og selvom der intet nyt er kommet frem - udover selve brevet, som Skattesagskommissionen altså har bedt os alle om at glemme - så har der været bragt massive spekulationer som bidrag til en højere forvirring, - men stort set ingen form for af- eller opklaring.

Brevet er allerede en kæmpemæssig skandale - ikke kun hvis det taler sandt, men nok især hvis det er et svindelnummer. Taler det sandt, belaster det Venstre-toppen i helt uhørt grad. Men hvis brevet er konstrueret, er det en endnu større skandale, fordi det i så fald vil være et virkelig gennemtænkt, yderst vidtgående og helt vanvittigt set-up med falske anklager, som var beregnet for, at offentligheden varigt vil klæbe til Venstre. I begge tilfælde vil der være tale om en rædsom og forrående udvikling i dansk politik. Og pt. sidder kun brevskriveren med de vigtige svar.

Netop derfor er spekulationerne ikke bare spild af tid, de er direkte skadelige på et tidspunkt, hvor vi véd så lidt. Derimod bør det have højeste, journalistiske prioritet at jagte brevskriveren, tvinge eller lokke vedkommende frem.

Mit journalistiske barometer siger, at der er grund til nogen skepsis overfor brevets ægthed. Under alle omstændigheder bør de konkrete, foreliggende oplysninger vække alle  journalistiske instinkter på noget nær enhver redaktion i landet:

• Politiet har undersøgt brevet for tekniske beviser uden at have fundet noget som helst. Det indikerer en mere end almindelig udspekuleret omgang med brevet at kunne skrive og fabrikere det uden at afgive nogen former for tekniske spor. Skulle, ville og kunne en enlig sjæl, en advokatsekretær arbejde så udspekuleret?
• Personen har tilkendegivet at ville stå frem, hvis det måtte være nødvendigt. Det har vedkommende ikke gjort
• Brevskriveren har også sagt, at vedkommende ville kontakte en "seriøs journalist", hvilket heller ikke er sket. Lige nu sidder enhver journalist klar ved telefonen til at modtage denne kontakt
• Brevskriverens påståede bekymring for retfærdighed tegner med andre ord til at være beregnet på at øge modtagerens oplevelse af autencitet, idet bekymringen ikke er fulgt op af den handling, som tilkendegives
• Ifølge Berlingske kan brevet forfattes udelukkende ud fra det kendskab til sagen, som man har kunnet erhverve gennem pressedækningen. Til gengæld skal man også et udstrakt kendskab til sagen, til personerne og til "sagens logik", hvilket både kan tale for en person med ualmindelig stor indsigt eller interesse, der vil retfærdighed - eller skade Venstre afgørende
• Brevets afsender har lagt en del bestræbelser i at fremstå som om vedkommende har særlig indsigt - bla. med påstande om at være i besiddelse af en række afslørende mails
• I yderligere forsøg på at øge troværdigheden af brevet indikerer brevets afsender desuden, at vedkommende vil sælge oplysningerne til et forlag og "tage sig godt betalt" for dette. Nogle udlægger dette til støtte for troværdigheden - jeg synes, det er en gennemført mærkværdig formulering af en advokatsekretær, der påstår at handle i almenhedens interesse
• Uagtet alle antydninger og påstande har brevets afsender valgt ikke at levere blot et enkelt eksempel på dokumentation eller en ny oplysning, som dokumenterede, at vedkommende ikke er en gemen bedrager og fupmager. Brevskriveren hævder netop i brevet, at hvis sandheden ikke kommer frem i kommissionen, vil vedkommende offentliggøre det - men undlader det alligevel, hvilket kan virke overraskende i forhold til den i øvrigt gennemførte udformning af brevet og af historien samt  timingen for dets fremsendelse
• Brevet er således i alle elementer gennemtænkt i forhold til at ville skabe autencitet, hvorfor det er påfaldende, at brevskriveren ikke griber muligheden for at understøtte hele sin påstand med en enkelt mail fra lageret på den påståede USB-nøgle

Er brevet et falsum, er det blot en skærpende omstændighed, at man har gået så langt som at sørge for at få det poststemplet i Østjylland for at kaste mistanke på et bestemt advokatkontor. Timingen og den kliniske rensning for tekniske spor er andre forhold, som styrker mistanken om, at en ondsindet står bag.

Er brevet og bekymringen hos brevskriveren ægte, kunne vedkommende derimod som den letteste og ret omkostningsfri løsning vælge - som vedkommende selv har indikeret - at sætte sig i kontakt med et medie som til gengæld for kildebeskyttelse kunne bibringe den offentlige debat en vis form for verifikation af personens og beskyldningernes ægthed.

Lige nu tyder det meste på et ualmindeligt og historisk aggressivt angreb på en politisk modstander.

Men uanset ægthed eller ej er den allerfineste journalistiske opgave lige nu at få opstøvet afsenderen og få historien gravet frem, bringe klarhed og fakta til torvs. Efter de seneste dages mange spekulationer er det ekstra vigtigt at få dette brev fuldt belyst, så mistanker og påstande ikke vil hænge over folkestyret i årevis.