Krise i Udkantsdanmark?

Børsen kører for tiden en glimrende serie under overskriften ”vi danskere”. Normalt skriver jeg om investeringer set fra et helikopterperspektiv, og blander mig sjældent i den hjemlige debat. I dag gør jeg en undtagelse.


Der er to vendinger i den daglige debat jeg ikke kan forstå. Ofte hører jeg politikere, journalister, og i blandt også økonomer tale om krise i Danmark. Sådan en har vi ikke. Danmark har et betydeligt overskud på betalingsbalancen samt en rekordhøj valutareserve. Hertil kommer et lavt budgetunderskud og en beskeden offentlig gæld. Endelig er inflationen lav, og arbejdsløsheden er efter historiske målestokke ganske moderat. På den finansielle side er renten lav og aktiemarkedet i hopla. Dette er ikke en krise. Hvis du vil se en krise så tag en tur til Spanien eller Grækenland. Jeg vil strække mig til at sige, at Danmark har en vækstudfordring. BNP er faldet i fem ud af de seneste otte kvartaler, og målt i forholdt til for et år siden er væksten blot 0,6% højere. Lever man af at fordele andres menneskers indtægter er der sandt nok ikke så meget at rutte med.


Noget andet jeg ikke forstår, er begrebet Udkantsdanmark. Som det oftest bruges betyder det at hvis du kommer fra en særlig del af Danmark, så har du ikke en kinamands chance. Da jeg var barn i 1970’erne sagde man tit, at det var samfundets skyld. Nu er det altså geografiens. Jeg kan godt leve mig ind i at lande som Canada og Rusland, og nok også Grønland, kan have regioner, hvor der er for få mennesker til at have et pulserende erhvervsliv. Men i lille Danmark, med sine 43.000 km2?


Det er interessant at sammenligne betegnelsen Udkantsdanmark med det gamle slogan ”hvad udad tabes skal indad vindes. Helt præcist hedder det vist


For hvert et tab igen erstatning findes; hvad udad tabtes, det må indad vindes (


Da jeg gik i skole blev det knyttet til Hedeselskabet og dets (med)stifter Enrico Mylius Dalgas, og gik ud på at opdyrke dele af den jyske hede. Hvis tanken bag Udkantsdanmark er korrekt, betyder det vel blot at vi kan lade heden sande til igen.


Brugen af betegnelserne ”krise” og ”Udkantsdanmark” skaber en negativ ladning, der ikke er belæg for, og indirekte en laden stå til. Økonomisk vækst er i al sin enkelhed produktet af antallet af hænder i arbejde og deres produktivitet. Når vi outsourcer IT til Mumbai og insourcer æbleplukkere fra Polen, så er begge udtryk for at vi relativt set er for dyre i drift. Det er den egentlige udfordring for Danmark, ikke om der er rum til endnu et finanspolitisk indgreb.