Skatteministeren vil selv. Men er det nu klogt?

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
04. okt 2013

Mens store dele af den danske befolkning taler om et anonymt brev til Skattesagskommissionen, er der kun få, der interesserer sig for det brev, som skatteminister Holger K. Nielsen modtog i sommer fra Advokatsamfundet, Dansk Erhverv, Finansrådet, Danske Revisorer og Danske Advokater.

Og det er en skam. For mens betydningen af det anonyme brev er tvivlsom og under alle omstændigheder kun involverer få personer, så er der ingen tvivl om, at brevet fra de 5 brancheorganisationer er aktuelt for os alle.

Brevet indeholder nemlig en klar opfordring til skatteministeren om at nedsætte et bredt sammensat ekspertudvalg, som skal bistå med at revidere skattekontrolloven. Altså den lov, som indeholder regler om selvangivelse og kontrol, og – som jeg skrev i min blog ”Skattekontrolloven er et oldgammelt kludetæppe” – ikke længere står mål med den tid, vi lever i.

Ja tak til modernisering men nej tak til ekspertudvalg
Faktum er, at skattekontrolloven – som er en af skatterettens centrale love – stammer fra 1946. Det vil sige fra en tid, hvor der ikke var den telefoni-, it- og datatilgængelighed, som er tilfældet i dag. Alligevel er det denne lov, som SKAT benytter sig af til at indhente personlige dataoplysninger om os skatteydere - fx. hos vores telefonselskab, rejseselskab eller advokat - i et omfang, som ikke engang tilkommer politiet uden forudgående retskendelse. Ja, faktisk giver den SKAT kontrolbeføjelser i elastikmål på bekostning af skatteydernes retssikkerhed.

Alligevel er det en skråsikker Holger K. Nielsen, der har fejet forslaget om et ekspertudvalg fra de 5 brancheorganisationer af banen. Godt nok er han enig i, at skattekontrolloven trænger til modernisering. Men da han ikke vil stække SKATs kontrolbeføjelser, ser han heller ikke noget behov for at involvere et udvalg med mange interesser, som han formulerer det i ministersvar fra den 27. september 2013:

”Jeg er enig i, at der kan være behov for løbende at foretage en modernisering af skattekontrolloven, specielt set i lyset af den udvikling af digitaliseringen af selvangivelses- og årsopgørelsesproceduren, der har fundet sted.

Jeg har imidlertid ikke umiddelbart planer om at indføre begrænsninger i de redskaber, som Folketinget har givet SKAT med henblik på at kontrollere, at alle betaler den skat, de skal.

I forbindelse med arbejdet med at modernisere skattekontrolloven vil der helt givet blive behov for en løbende inddragelse af organisationer m.fl. Det er imidlertid min vurdering, at det ikke er et arbejde, der er velegnet til at foregå i et meget stort udvalg, hvor mange interesser er på spil.”

Skatteministeren blåstempler tvivlsom praksis
Spørgsmålet er imidlertid om ikke netop det forhold, at der er ”mange interesser på spil”, burde kvalificere et lovforberedende arbejde til at foregå i et bredt sammensat ekspertudvalg? Og hvorfor er det, at han allerede nu har afvist at stække SKATs kontrolbeføjelser? 

Ministeren kan jo ikke være blind overfor, at kollegaerne i Erhvervsstyrelsen kalder SKATs praksis overfor teleselskaberne for EU-stridig. Eller at reglerne er så komplicerede, at både Kammeradvokatenog Skatteministeriet i 2012 overså EU´s e-databeskyttelsesdirektiv, da de udstyrede den daværende skatteminister med et mangelfuldt svar til Folketingets Skatteudvalg om lovligheden af SKATs praksis. Er det en sådan tvivlsom praksis, ministeren hermed blåstempler? 

Og hvad med SKATs praksis, hvor de pålægger advokatfirmaer at give personfølsomme oplysninger om deres klient til SKAT, selvom det både er i strid med de advokatetiske regler og FN’s grundlæggende principper om advokatens rolle i et retssamfund, som i punkt 22 siger:

”Governments shall recognize and respect that all communications and consultations between lawyers and their clients within their professional relationship are confidential.”

Mener skatteministeren, at en sådan praksis er en retsstat værdig og bør administreres under hans ministerium? 

Skatteministeren og hans folk har brug for hjælp
Ved at afvise forslaget om at nedsætte et bredt sammensat ekspertudvalg, der i fællesskab skal finde den rette balance mellem hensynet til SKATs kontrol og borgernes retssikkerhed, forpasser ministeren en enestående mulighed for at udnytte den vilje og det momentum, der p.t. eksisterer, for at revidere skattekontrolloven på en måde, som inddrager en bred faglighed og retlige input så tidligt i forløbet som muligt.

Skatteområdet er i forvejen så teknisk kompliceret, at lovgiver – herunder en skatteminister – ofte er afhængige af eksterne input, hvis de ønsker at udøve politisk censur på de lovforslag, som ministeriet præsenterer dem for. Det så vi i foråret, da embedsværket sendte skatteministeren i byen med et forslag til en ny klagestruktur på skatteområdet, som havde så store retssikkerhedsmæssige mangler, at ministeren straks fik det smidt i hovedet igen. Og vi så det, da Folketinget sidste sommer vedtog en lov om øget beskatning af udstationerede danskere, som kort efter blev ophævet, da de praktiske konsekvenser af loven gik op for politikerne.  

Skatterettens kompleksitet kendetegner også skattekontrolloven, som ikke kun formes af dansk ret, men også af menneskerettigheder, EU-ret, globalisering og it-udvikling. Altså områder som skatteministerens egne folk ikke er eksperter i.

Så meget desto mere kan det undre, at skatteministeren ikke ønsker at involvere personer med kompetencer, indsigt og viden indenfor disse områder i en revision af skattekontrolloven, men derimod har blind tiltro til, at han selv og hans egne folk ved bedst. For dybest set giver det mest mening at involvere et bredt sammensat ekspertudvalg, så alle interesser – og ikke kun SKATs – kommer i spil.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk