Vi danskere... skal ikke alene måles på profit!
I Børsen den 25/9 kunne vi læse, at DI mener, at erhvervslivet skal måles på evnen til at skabe profit og Karsted Dydvad er citeret for at udtale:
”Den bedste måde at måle en virksomhed på er ved at måle, om den klarer sig godt.”
Alene at se på den enkelte virksomheds profit er ganske enkelt for ensidigt. Når vi skal måle om en virksomhed klarer sig godt må en lang række parametre tages i betragtning – som f.eks. virksomhedens ansvar overfor medarbejderne. Både de medarbejdere, som er i virksomheden og de medarbejdere, hvis fremtid ligger et andet sted. For selvom vi siger farvel til ansatte, bør vi føle et ansvar for at sende stærke mennesker videre. Set i et større perspektiv vil det være til gavn både for erhvervslivet og for den enkelte. Og som virksomhed lever vi op til vores sociale ansvar.
Min oplevelse er desværre, at vi som land er blevet for selvfede og har lullet os selv i søvn, når det gælder vores fokus på at hjælpe medarbejdere videre. Mange virksomheder gør brug af outplacement-programmer, men det er tankevækkende at opdage, at måden at arbejde med outplacement i dag i grove træk ser ud som for 15 år siden. Koncepterne er ikke blevet udviklet og virksomhederne glemmer at stille krav, lukker øjnene og betaler uden at forholde sig til den specifikke ydelse og udbyttet for medarbejderen. Hvilke andre konsulentydelser indkøber en virksomhed uden at kende indholdet, leverancen og målsætningen til bunds?
Det handler ikke om flere penge til outplacement. Forskellen ligger i de krav vi som indkøbere af rådgivning stiller til outplacement. Køber vi som virksomhed aflad? Eller køber vi kompetent og professionel rådgivning, der styrker medarbejderen?
Jeg har hørt påstande om, at outplacement-rådgivning i Danmark har fået karakter af at være en ”fabriksvare”. Det står unægtelig i kontrast til øvrige lande, hvor der i langt højere grad er fokus på kvaliteten i outplacement. Her tænkes bl.a. i helheder, i vekselvirkningen mellem flere rådgivere undervejs i forløbet, i netværk, i privatøkonomisk rådgivning og i personlig fremtræden. Altså meget mere end at sætte et CV op og skrive en ansøgning…
Hvorfor trække fronterne så skarpt op? Fordi vi danskere kan få mere ud af investeringen i medarbejdere, der hjælpes videre! Fordi vi danskere klarer os godt, når vi udviser social ansvarlighed! Fordi vi danskere står bedre med en stærk arbejdsstyrke! Fordi vi danskere ikke alene skal måles på profit!
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak