What's in a Name?

Få ting er så sikre i kommunalpolitik, som hovedstadspolitikernes iver efter at fifle med navnene på offentlige pladser og veje.

For eksempel ville Københavns Kommune tidligere på året opkalde den lille plads mellem Vartov og Københavns Rådhus efter homo-rettighedsaktivist Axel Axgil. Det var egentlig en rigtig god idé – lige indtil det viste sig, at manden havde været straffet for pædofili.

På Frederiksberg lover David Munis Zepernick (R) nu, at Kejserinde Dagmars Plads skal omdøbes om busten af zarinaen fjernes, hvis borgerne vælger ham i kommunalbestyrelsen den 19. november. Som han siger:

”Men hendes kejserlige status og privilegerede tilværelse byggede på et ægteskab med en af samtidens mest magtfulde og menneskefjendske diktatorer, som viede sin korte regeringstid til at bekæmpe demokrati, knægte folkets få frihedsrettigheder, russificere etniske mindretal og – som et forvarsel om fremtiden – forfølge jøder med en nidkærhed, som først for alvor blev trumfet med Hitlers magtovertagelse i Tyskland… Tyrannens kone skal væk og pladsen omdøbes.”

Sikke noget pjat.

Det er absurd at stille krav om, at personer skal leve op til retlige og demokratiske standarder, der end ikke eksisterede i deres egen levetid. Man må nødvendigvis tage det sure med det søde, hvis man vil navngive pladser efter historiske personer. Ellers må man lade være. Skulle man pludselig til, at bedømme fortidens personer efter nutidens målestok var der mange pladser, veje og parker verden over, som skulle døbes om. Pont Alexandre III i Paris ville selvsagt stå for skud. Tænk bare på, hvad det ville betyde for Rom, der i Radikal optik vel nærmest må betragtes som én stor hyldest til ondskab og tyranni. Månedsnavnene juli og august skulle vel også laves om. Skal vi til at omtale dem som quintilis og sextilis? Enhver burde jo kunne se, at en sådan navngivningspolitik er åndssvag. For ikke at sige historieløs.

Dertil er der en retspolitisk vinkel: For hvad ville det ikke sige om os, som samfund, hvis vi pludselig skulle til at ”straffe” én person for en andens gerninger? Hvis man ikke kan lide hvad Kejser Alexander III stod for, så må man lade være med at opkalde steder efter ham.

Så lad nu det navn være. Der er langt mere vigtige ting for lokalpolitikere at tage sig til – og ikke at tage sig til.