”Jubii direktøren er fyret”!

På det seneste har vi set det i flere tilfælde. En direktør exit som medfører en massiv kursstigning. I dag helt aktuelt med ledelsesskiftet i Danske Bank. Arbejder direktøren ikke i aktionærernes interesse og skyldes de stigende kurser i kølvandet på en exit en lettelse over dette? Eller skyldes stigningerne at det netop er i disse selskaber, at bestyrelsen er i opposition til en betydelig aktionærkreds og at det ligeså stor udstrækning er et tegn på utilfredshed med netop den måde bestyrelsen forvalter aktionærernes mandat på”?

Bestyrelsesformanden er ”træneren”                      

Aktionærernes øverste myndighed er generalforsamlingen. Denne vælger en bestyrelse som i sidste ende konstituterer sig med en formand. Det er netop formanden, som i sidste ende har ansvaret for udviklingen i et børsnoteret selskabet, idet det er hende/ham som udpeger den daglige ledelse. Det er bestyrelsesformanden, som er ”træneren” på holdet.

Direktør exit i Vestas, NKT og Danske Bank giver stigninger

Indenfor de seneste par uger har vi indenlands set 3 prominente eksempler på, at et direktørexit har frembragt aktionærjubel. Udskiftningen i Vestas og NKT har i det mindste været medvirkende til at aktierne i disse selskaber er steget. Ganske markant endda. Vestas i forbindelse med et regnskab, som mere eller mindre i i øvrigt ikke bragte nogen ny information til torvs, og NKT i forbindelse med offentliggørelse af et strategiskifte, som alt andet lige tyder på en skærpet investor fokusering. Mandag var det Danske Banks tur til via bestyrelsesformanden at fortælle, at den nye direktør hedder Thomas Borgen og ikke længere Ejvind Kolding. Også i dette tilfælde var der tale om en initiel betydelig investorglæde.

Arbejder ledelsen for aktionærerne?

Nogle vil med rette spørge sig om hvad årsagen er til denne investorjubel? Er direktøren ikke netop ansat til at varetage ejernes interesser, og er det ikke bestyrelsesformandens ansvar løbende at over- og tilse at netop aktionærernes interesser bliver varetaget tilstrækkelig godt?

Svaret er ”jo” og ”naturligvis”. Når det alligevel ikke altid er tilfældet og faktisk ganske ofte sker at ledelser har vanskeligt ved at leve op til investorernes forventninger skyldes det bl.a. en lang række forhold:

• Forskel i investorernes foretrukne tidsdimension (kortsigtet) og ledelsens langsigtede fokus
• Jo tættere man sidder på virksomheden og beslutningerne, jo sværere kan det være at se skoven for bare træer
• Ledelser kan være mindre kompetente og kommet ind på et niveau som reelt ved den første ”virksomhedsmodvind” tydeliggør, at de er overmatchede.
• Der er brug for forskellige person- og ledertyper på forskellige tidspunkter.

Sover bestyrelsen i timen?

Ny ledelse og stigende aktiekurser er ikke sjældne, men dog alligevel lidt et mærkeligt doublepar. Det er til syvende og sidst bestyrelsen og i sidste ende formanden, der skal eksekvere beslutninger. Jo mere en aktie stiger i forbindelse med en exit, jo mere burde bestyrelsen kigge på sig selv og spørge, om de har gjort det godt nok?

En massiv aktiekursstigning i forbindelse med en annoncering af en exit er under alle omstændigheder et vidnesbyrd om, at i det mindste en vis del af aktionærerne mener bestyrelsen burde have handlet tidligere på ledelsesplan. Ikke nødvendigvis ved at fyre direktøren, men i det mindste ved at dreje virksomheden i en anden retning.

Direktørfyring gør ofte direktøren aktierigere

Samtidig er det et paradoks at mange direktører ejer aktier i de selskaber, som de selv sidder i spidsen for. Lakonisk kan man sige at det er hjælp til selvhjælp og at de kan bevillige sig selv en betydelig velstandsstigning ved i visse tilfælde at lytte til de utilfredse aktionærer.