’Fra forskning til faktura’ er ikke lønsom

Hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning? Det spørgsmål satte tænketanken DEA sig for at undersøge i begyndelsen af 2013. Resultatet har vi for nylig offentliggjort i en rapport, som sætter fingeren på en række af de ømme punkter, der med til at hæmme videnudvekslingen mellem universiteter og erhvervsliv. 

Opgaven med at tjene penge på forskning har i Danmark været tæt forbundet med mantraet ”fra forskning til faktura”, der udstak kursen for dansk forskningspolitik i 00’erne og med forskerpatentloven, der blev vedtaget i 1999. Og i dag er der fortsat en udbredt politisk enighed om, at der findes et betydeligt urealiseret kommercielt potentiale i universitetsforskningen, som kan bidrage til at løfte innovation og vækst i Danmark. Den politiske argumentation er, at når samfundet årligt pumper godt 20 mia. kr. i forskningen, må vi også forlange, at der kommer noget igen.

Det er fair nok. Men DEAs analyse slår fast, at der eksisterer en række væsentlige udfordringer, som politikere, universiteter og erhvervsliv er nødt til at adressere, hvis man for alvor vil øge nyttiggørelsen af forskningen.

Meget få guldkorn på universiteterne

Vores analyse peger blandt andet på, at der har været urealistiske forventninger til, hvor meget innovation, der kan udspringe direkte af universiteterne. Universiteterne har først og fremmest leveret vigtige input til erhvervslivets innovation gennem uddannelse, forskning og et øget uformelt samarbejde med virksomhederne.  

Analysen viser også, at der fra samfundets side nok har været for høje forventninger til den direkte økonomiske værdi af tech trans-indsatsen. På ti år er det ikke lykkedes for universiteterne at skabe et direkte og dokumenterbart økonomisk overskud ud af deres tech trans-indsats. 

Samtidig peger den på, at de politiske rammer har undervurderet den modningsopgave, som er nødvendig for at omsætte forskning til innovation, da der er meget store forskelle mellem behovene for modning på universiteter og i erhvervslivet. Set i det lys virker det derfor uhensigtsmæssigt, at den såkaldte ”proof-of-concept”-ordning er blevet nedlagt.

Analysen viser, at der fra politisk hold har været stor fokusering på salg af patenter og opbygning af spin-out virksomheder fra universiteterne, hvilket har fjernet fokus fra det komplekse og langsigtede samarbejde mellem universiteter og virksomheder, som begge parter mener, er det, der skaber den egentlige værdi.

Endelig tyder meget på, at arbejdet med at omsætte forskning til værdi for erhvervslivet stadig lider under kulturelle barrierer, selv om det er blevet bedre de senere år og ikke kan betale sig nok for den enkelte forsker. 

Samlet set viser vores analyse, at hvis politikerne ønsker mere faktura ud af forskningen, så bør de se på, om de nuværende rammevilkår er rimelige, om der er samklang mellem mål og midler, og de bør se på, hvor meget samfundet bør investere i øget teknologioverførsel fra universiteter til erhvervsliv i fremtiden. 

Hent hele analysen her