SAS - så godt som hjemme

”SAS” stod der igen på min billet. Tur/retur Ålborg. Jeg bliver altid glad. Også denne morgen i sidste uge. Det passer min nostalgiske side godt at støtte det foretagende. Udsigten til konkurs har påvirket mig mere end lidt. Jeg synes, virksomheden hører til blandt stoltheder som LEGO, Mærsk, Novo, Danfoss og Bestseller. SAS (det danske luftfartselskab) er og bliver en del af erhvervsdynastiet Danmark. Også selvom der i 1946 kom nogle nordmænd og svenskere med ind over.

Til trods for lønnedgang, omfattende besparelser og trusler om lukning så gør SAS det servicemæssigt smukt. Jeg flyver ofte. Hver eneste gang mødes jeg af medarbejdere der på en eller anden mærkværdig vis formår at skubbe en række truende realiteter bag sig. Med et smil og et personligt engagement gennemfører de deres del af opgaven. Måske den vigtigste i at få selskabet bestandigt på vingerne igen.

Denne torsdag morgen og eftermiddag var ingen undtagelse. Alt kørte smurt som det plejer. Booking, sædereservation, indtjek, ombordstigning, serviceniveau. Tjek ✓.

”God eftermiddag, vi skal om et øjeblik lande i København”, lød pilotens stemme så. ”Vi påregner at lande kl. 16.45, hvilket er præcis på estimeret tid. SAS er Europas mest præcise flyselskab”.

I er mere end det. Og hvorfor formår I så ikke at løfte jer ud af den økonomiske krise, I har befundet jer i længe nu? Jeres indsatser må da snart kunne aflæses i positiv udvikling og optimistiske tal.

I dag kom den gode nyhed så. Et stort effektfuldt og nødvendigt omstruktureringsprogram har givet effekt. Et overskud i tredje kvartal på 844 mio. skr. mod et estimat på 642 mio. skr. er flot. Jeg kan mærke, det gør mig glad.

Hvad kan vi danskere?
De sidste mange år har vi ligget i dvale, som jeg oplever det. Vi har forhindret os selv i et forspring, som vi kunne have udnyttet krisen til at opnå. Vi har sovet, håbet og set tiden an. Og vi har beskæftiget os med det sikre, grå og halvlunkne. Top- og mellemledere har koncentreret sig om det, de ikke kunne blive fyret for. Men bestemt heller ikke blive helte på. Alt sammen med en følelse af angst for at tage beslutninger der kunne skabe kvantespring for deres virksomheder. Det har med andre ord stået skidt til med ambitiøse strategier, epokegørende udvikling og innovation. Der har manglet mod.

Jeg oplever, at virksomhedernes ledere er ved at genvinde troen på fremtiden. Og ikke mindst på dem selv. Jeg modtager positive signaler og tilkendegivelser i min færden på direktionsgangene. Ansigterne er lagt i gode gamle folder. Fortidens potentiale er ved at vågne op til dåd. Og når det sker, er danskere faktisk entreprenante, initiativtagende, vedholdende, opfindsomme og ærlige. De fleste af dem er endda gode ledere. Og så overrasker de positivt os alle sammen.

Se nu bare på SAS. Hold skruen i vandet Rickard Gustavson – eller vingerne i luften ville måske være en bedre metafor her.

Inden vi ser os om, er I så godt som hjemme….

Bravo.