Når renten stiger

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
28. aug 2013

Den danske 10-årige statsobligationsrente er steget fra et historisk lavpunkt på 0,97% sidste sommer til lige over 2% i dag. Det er 7. gang at den lange rente er steget med mere end 1 %-point de sidste 20 år. I denne kommentar ser jeg nærmere på historiske rentestigningsperioder, for dermed bedre at kunne svare på spørgsmålet: hvad gør jeg med mine obligationer hvis renten stiger? I hovedtræk er mine konklusioner:
 

  • Korte obligationer (1-3 år) oplever normalt kun meget begrænsede tab gennem rentestigningsperioder, og som investor kan du normalt blot ride stormen af.
     
  • For investorer i løbetider modsvarende en typisk lang dansk investeringsforening, dvs 5-7 år, har det gennemsnitlige tab ligget i omegnen af 5%. Det seneste års rentestigning har forårsaget et tab på ca. halvdelen af dette. Synes du et tab på 5% er skræmmende, skal du nok overveje at skrue på dine investeringer.
     
  • En oplagt mulighed er at søge mod kortere obligationer, når rentestigninger kan ventes. Alternativt kan man øge allokeringen mod aktier, der i seks ud af syv perioder med rentestigninger har givet positive afkast (i gennemsnit 12%). Det sidste år er OMX C20 aktieindekset steget med 14%.
     
  • Selv i dag kan man dog ikke helt udelukke et fornyet rentefald for lange renter, og aktivklassen kan fortsat bidrage positivt til en velplejet portefølje.


Markant rentefald over 20 år…

Danske obligationsrenter er faldet markant de sidste 20 år For obligationsinvestorer har rentefaldet givet sig udtryk i betydelige afkast: statsobligationer med en løbetid mellem 5-7 år har givet et samlet afkast siden 1993 på 288%, eller 6,8% p.a. Ikke en dårlig belønning for at klippe kuponer!
 

… afbrudt af syv rentestigninger

Dette rentefald er dog blevet afbrudt af i alt syv perioder med væsentlige rentestigninger, som jeg definerer her som en stigning på mere end 1%-point (100 basispunkter). Den korteste periode varede fem måneder (2001), den længste 21 (2005), og i gennemsnit varede de 11 måneder. I gennemsnit er renten steget med 1,6%-point, som mest med 3,4% (1994). I gennemsnit er renten steget med 50% af renten i udgangspunktet. Siden sidste sommer renten steget med mere end 100%, hvilket er en foreløbig rekord, men det afspejler selvfølgelig mest af alt at renten forinden var faldt til et meget lavt niveau. Normalt er rentestigningerne i Danmark drevet af en vending i pengepolitikken i USA eller i Europa. Når pengepolitikken  ikke  strammes er rentestigningerne normalt kortvarige som i 2001 og 2003. Også på den måde er det seneste års rentestigning lidt udenfor normen.  
 

Man kan beregne afkast på mange måder. Her har jeg gjort det ved at se på såkaldte EFFAS obligationsindeks for forskellige løbetider, samt for OMX C20 aktieindekset. En typisk kort obligationsforening har en løbetid på 1-3 år, mens en lang har en løbetid på 5-7 år. Selvom du køber en 30-årig realkreditobligation, opfører den sig teknisk som en obligation med væsentligt kortere løbetid, og de færreste private investorer har obligationer længere end 7-8 år.
 

 Nå, tilbage til historien: Det gennemsnitlige afkast for de korte obligationer er 0,1%, og for de 5-7 årige et tab på 5,0%. I modsætning hertil er aktier steget i de syv perioder med 12%. Det generelle billede er altså, at investorer i korte obligationer lider beskedne tab, at investorer i lange obligationer i gennemsnit taber omkring 5%, og at aktier normalt stiger i de samme perioder som renten stiger. Gynger og karusseller vil nogen tænke. Ser du på rentestigningen siden juli 2012, har det samlede tab for lange obligationer ligget på godt halvdelen af, hvad der i gennemsnit er forekommet de seneste 20 år. I udgangspunktet bør man således kunne forvente yderligere tab. Men hvor meget skal renten egentlig stige herfra?
 

Renten er stadig lav

På trods af stigende rente det seneste år, er obligationsrenterne fortsat meget lave i den vestlige verden, hvad enten vi ser på renten justeret for inflation eller blot måler ud fra historiske alen. I Tyskland (som på mange måder er en bedre målestok end Danmark) ligger den lange realrente (renten efter inflation) tæt på 0%. Dette er næsten 4%-point lavere end det historiske gennemsnit siden 1957 (længere end det gik mine data ikke). Det er ca. 2%-point lavere, end de niveauer der tidligere har markeret historisk rentebunde. De lave renter er først og fremmest et resultat af centralbankernes pengepolitik. Så længe man med rimelighed vil kunne forvente at centralbankerne vil føre en – set med historiske briller – lempelig pengepolitik, så længe vil også lange obligationsrenter ventes at være lave. Ikke desto mindre må man tro og håbe på en vis normalisering i de kommende år, da det vil afspejles i en normalisering også i den real-økonomiske verden.Ike detsto mindre tror jeg der går et par år førend Federal Reserve og ECB, og dermed sandsynligvis også Nationalbanken, vil finde det betimeligt at hæve de korte renter. Førend det sker vil der være en naturlig grænse for, hvor meget de lange renter vil stige.  
 

Hvad nu hvis…

Hvis man leger med tanken om en rentestigning på 2%-point herfra – tilbage til historiske lavpunkter før 2008 – så kan man også beregne konsekvenserne for obligationsafkastet. For nemheds skyld regner jeg med at renten stiger lige meget over det hele. Hvis rentestigningen kommer hurtigt (over de næste 12 måneder), så vil en 2, 5 og 10 årig statsobligation tabe henholdsvis 3%, 6% og 12%. Kommer rentestigningen mere gradvist (over de næste 3 år), så bliver resultatet henholdsvis +0,4%, +0,1% og -1,0%. Den længere tidshorisont gør altså meget for at afbøde rentestigningen. Rentestigninger som beskrevet her er absolut mulige, men sandsynligvis – i hvert fald det kommende år – vil der blive tale om mindre stigninger. Jeg hører ind imellem om nogen der regner sig frem til at du som investor i danske obligationer kan tabe op til 20-30%. Det må siges at være et ekstremt tilfælde, der synes svært at argumentere for.
 

Japan…

Slutteligt kan det være værd at nævne, at en vedvarende rentestigning ikke er mejslet i granit. Et økonomisk tilbagefald vil hurtigt kunne sende lange renter tilbage til, eller under, historiske lavpunkter, ligesom det er værd at erindre, at japanske 10-årige obligationsrenter faldt under 2% allerede i 1997 og endnu ikke er steget over dette niveau. Selvom en lang obligation kan synes som en fjollet investering i dag, så kan de noget som de færreste investeringer kan: de stiger som regel i værdi når en økonomisk recession truer.

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk