Danskerne vil slet ikke have øremærket barsel

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
26. aug 2013

Lisbet Røge Jensen har den 12. august 2013 begået en blog her på Børsen under overskriften ”Det grinede vi meget af den sommer – politiske løjerligheder anno 2013”.

Ét af de emner, som vi - ifølge Lisbet Røge Jensen - grinede af i sommeren 2013, var socialdemokraternes relancering af det kroniske krav om øremærket barsel til mænd.

Efter to år i regeringens syltekrukke, proklamerede ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) nemlig, at øremærket barsel er ”det allervigtigste område indenfor ligestilling”, og at regeringen ”skal sikre mænd bedre mulighed for at tage barsel, end de har i dag”.

Manglende respekt for familiernes egne prioriteringer
Da mænd allerede i dag kan tage op til 32 ugers barsel, og da et flertal af danskerne ifølge en meningsmåling foretaget af analysebureauet Norstat rent faktisk er modstandere af yderligere øremærkning af barsel, rejser der sig to grundlæggende spørgsmål i kølvandet på Rasmus Horn Langhoffs udmeldinger.

Nemlig om det ikke er "godt nok", at mænd frivilligt kan tage op til 32 ugers barsel, hvis de vil? Og om Socialdemokratiet er ligeglade med, at et flertal af danskerne slet ikke vil have mere øremærket barsel?

Socialdemokratiet mangler i det hele taget at svare på, hvad det er, de vil opnå med den øremærkede barsel, og hvem det er, den skal tilgodese? Én undersøgelse viser eksempelvis, at danske mænd er dem, som tager mindst barsel i Norden, mens professor og tidligere økonomisk vismand Nina Schmidts forskning viser, at lange barsler er en akilleshæl for kvinders lønniveau og deres karrieremuligheder. Er formålet med øremærket barsel derfor at ”tvinge” far til at tilbringe mere tid med barnet, og sikre sig at mor ikke træffer et valg, der kan få hende til at snuble på karrierevejen til en bestyrelsespost?

Respekt for de danske familiers individuelle valg og prioriteringer synes under alle omstændigheder ikke være en del af Socialdemokratiets familie- og barselspolitik. I stedet synes holdningen at være, at når familierne ikke selv træffer de valg, som Socialdemokratiet mener, er bedst for dem og for samfundet, så må de have en politisk håndsrækning.

Barnet taber
Spørgsmålet er derudover om Socialdemokratiets barselspolitik overhovedet tager hensyn til barnet? Godt nok har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen på et samråd udtalt, at et lille barn har godt af at være sammen med både far og mor, hvilket hun jo har ret i.

Hvis barnet imidlertid bliver sendt tidligere i institution end strengt nødvendigt, fordi livsmønster, sygdom, arbejdsforhold eller økonomi ikke gør det muligt for familien at afholde den øremærkede barsel, så er det jo barnet, der taber. Men måske Socialdemokratiet vægter hensynet til samfundsøkonomien og en politisk ambition om, at kvinder og mænd skal holde lige lang barsel over hensynet til familiernes frie valg og barnets start på livet?

I givet fald er det ikke helt skævt, at Lisbeth Røge Jensen kårede Langhoff-udtalelserne som en af sommerens politiske løjerligheder.

Fokus bør rettes mod kvalifikationer. Ikke køn
Derimod er jeg ikke enig med Lisbeth Røge Jensen, når hun i samme blog konkluderer:

”Langhoff-interviewet var grimt på den sjove måde. Det fungerer simpelthen ikke at have en mand på ligestillingsposten. Det er lidt ligesom med Manu Sareen: Det hele kommer til at lyde som klynk. Så længe det ikke bliver til mere, er det dog fremragende underholdning.”

For selvfølgeligt kan en mand være såvel ligestillingsordfører som ligestillingsminister, ligesom en kvinde kan være statsrevisor og finansminister, selvom det endnu ikke er set. Ligestilling handler netop om at give personer lige muligheder, uanset deres køn. Derimod er lighed i slutresultatet ikke et ligestillingsmål. Det fremgår af FN´s kvindekonvention.

Det afgørende for at bestride en bestemt post – uanset om det er i politik, i det offentlige eller i det private erhvervsliv – bør derfor altid være kvalifikationer. Ikke køn. Af samme årsag bør det også være på kvalifikationerne vi bedømmes. Ikke på om vi er kvinde eller mand.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk