Dansk enegang om bankregulering er skadelig

Danske Bank er for alvor kommet i sigtekornet efter, at dele af regeringens udvalgsrapport om årsagerne til finanskrisen er blevet lækket til pressen. I den kommende tid vil politikerne i både Danmark og EU drøfte spørgsmålet om, hvilke krav vi skal stille til de såkaldte systemisk vigtige banker, der anses som ”too big to fail. ”. Bagrunden er, at går en betydelig national bank konkurs, kan det få ødelæggende konsekvenser for hele samfundsøkonomien, da bankens engagementer, både til virksomheder, private og andre finansielle institutioner er forbundet som åbne kar.

Går f.eks. en stor dansk produktionsvirksomhed konkurs, betyder dette modsat ikke, at samfundet som sådan går i stå. Der vil ikke gå lang tid, før en udenlandsk konkurrent vil tage over og tilfredsstille efterspørgslen med næsten identiske varer, om end måske til højere priser. Dette er ikke tilfældet med en såkaldt systemisk SIFI bank, hvis konkurs ikke bare kan føre til, at pengeoverførsler ikke kan gennemføres, handler ikke kan lukkes, virksomhedernes likviditet til den løbende drift afbrydes, men at bankerne ikke vil låne penge til hinanden, da de frygter, at den bagvedliggende sikkerhed for lånene ikke kan vurderes tilstrækkeligt.

En finansiel långiver kan med andre ord ikke vurdere værdien af den bagvedliggende sikkerhed dvs. hvor eksponeret låntager er i form af udlån til den nødlidende systemiske bank. I USA frygtede alle, at låntager havde et stort tilgodehavende hos Lehman Brothers. Det var netop dette scenarie, som skete under finanskrisen, da interbank markedet simpelthen frøs til is, da bankerne ikke turde låne til hinanden.  Centralbankerne måtte træde til med massive kapitalindsprøjtninger, da systemet ellers ville bryde sammen.

Årsagen til at regulere SIFI banker er ikke ny, men er derimod blevet aktualiseret i forbindelse med den seneste finanskrise. Problemet er det økonomer kalder ”moral hazard” eller skjulte handlinger, når der ikke er perfekt information mellem to parter. En banks ledelse som ved, at staten altid vil redde en systemisk vigtig bank, kan blive fristet til at foretage risikable udlån, som derved øger ledelsens bonusser. Hvis det går galt redder staten banken, men hvis det går godt, scorer ledelsen kassen. Det samme er tilfældet, hvis indskydergarantien ikke var begrænset, så ville ledelsen kunne fristes til sådanne handlinger.

Derfor skal der regulering til, men budskabet er, at Danmark ikke bør indføre en strengere regulering, herunder højere kapitalkrav end de øvrige europæiske lande. Som politiker er det fristende, at indføre strengere krav og dermed signalere en form for (misforstået) handlekraft. Men faren er, at vi risikerer at skyde os selv i foden, da de andre udenlandske systemiske banker dermed opnår en konkurrencefordel i form af lavere kapitalkrav.

Man kan argumentere for, at bliver en stor dansk finansiel virksomhed udråbt som systemisk vigtig, kan de højere kapitalkrav kompenseres ved en bedre kredit rating, hvilket i teorien kan reducere bankens låneomkostninger. Problemet er bare, at dette ikke sker automatisk. Ligger f.eks. kredit ratingen i forvejen allerede i toppen sml. danske realkreditobligationer, vil ratingen ikke kunne stige yderligere, som følge af prædikatet systemisk vigtig, mens indtjeningen derimod vil falde, som følge af dansk enegang på dette vitale område.

Budskabet er derfor, at Danmark ikke bør indføre strammere danske særkrav til de danske SIFI institutter, men at vi bør følge EU niveauet, således at den danske finansielle konkurrenceevne ikke skades. Strammere regulering er dermed ikke altid vejen frem, da kunderne og virksomhederne i sidste ende betaler prisen i form af højere renter.

Eksempelvis vil en større amerikansk institutionel investor, som f.eks. har besluttet sig for at købe aktier i en stor nordisk bank, se på egenkapitalforretningen blandt de store nordiske banker. Indfører vi fra dansk side øgede kapitalkrav, vil egenkapitalforretningen i sagens natur falde og f.eks. vil Danske Bank derfor bliver fravalgt som investeringsobjekt. Dette er der ingen som har nogen interesse i, så pointen er, at vi ikke bør gå dansk enegang i denne vigtige sag.