Forandringsledelse: ’…Og er der spørgsmål?’

Vi kender alle afslutningen på perfekte præsentationer af strategier og projekter om forandringer i organisationen: ’…Og er der spørgsmål?’

Tavshed er det værste, der kan ske i den situation. Den pinefulde ventetid ind til en barmhjertig sjæl i forsamlingen beder om uddybning af en detalje i planen, spørger til tidsperspektivet eller noget andet relativt harmløst.

Tavsheden kan nemlig udtrykke modstand. Spørgsmål fungerer som kvittering for, at medarbejdere og kollegaer forstår budskabet og er indstillet på at samarbejde uden ’støj og modstand’. Og det er vanvittigt vigtigt at undgå, ved vi alle, for støj og modstand koster dyrt på både bundlinje og arbejdsglæde.

Formålet: At overbevise

Sådan en præsentation, ofte på store velforberedte møder, er jo ikke lige en anledning til at gå i dialog, f.eks. ved at supplere med forslag eller udtrykke overvejelser. Planen er lagt, beslutningerne er taget og budskabet er klart. Formålet er at informere for at overbevise kollegaer og medarbejder om, at de skal samarbejde om implementering af forandringen.

For at opnå det nødvendige samarbejde – eller måske rettere: for at undgå den farlige modstand -, investerer vi mange kræfter og ressourcer i formidling af budskaber om forandring. Derfor lærer kommunikationskonsulenter ledere, at budskaber skal trænge igennem. Det er mange ledere dygtige til i dag. De er medietrænede, kan vinkle historier og håndtere spørgsmål. Kommunikationsafdelinger bakker op med top-professionelle interne kampagner, der ofte overgår ekstern markedsføring, for her kan man trænge helt ind på privaten ved at sende kramme-hjerter med logoet for det nye projekt hjem til medarbejderes bopæl (Den er god nok – en sand beretning).

Men tilbuddet om dialog i afslutningen af en præsentation bekræfter vores ideal om at kommunikere frem for at informere. Reelt er det information, ikke en invitation til kommunikation.

Information – ikke kommunikation

I praksis handler meget af det vi kalder ledelseskommunikation om information og markedsføring. Ikke kommunikation. Vi kender alle forskellen: At informere er at overdrage viden og oplysninger. At kommunikere er gensidig udveksling af viden og synspunkter.

Der er ikke noget galt med information. Men der er noget galt med at forveksle information og kommunikation. Og det går helt galt med samarbejdet (som jo er hele formålet, skal vi huske), hvis vi antager, at manglende accept skyldes manglende forståelse, så derfor tager vi den lige en gang til for Prins Knud og sætter endnu flere kræfter ind på at præsentere budskabet. Det er som om, at vi opfatter modstand som manglende forståelse. Men det kunne jo være, at vores kollegaer faktisk havde erfaringer, vurderinger, viden, ideer, etc.  

Spørg først

Hvis vi reelt ønsker samarbejde, er vi nødt til at tillade en vis udvikling af opgaven og indflydelse på løsningen. Det er meget vanskeligt, når vi stiller med nøglefærdige projekter og planer.

Derfor er spørgsmål yderste relevante, men fra en anden vinkel og langt tidligere i forandringsprocessen. Så starter et projekt med de spørgsmål vi selv stiller frem for at slutte med de spørgsmål, andre kan stille til os.