Aktiv, passiv eller blot bevidst?

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
06. aug 2013

Gennem længere tid er det i medierne, og i særdeleshed i Børsen, blevet diskuteret hvorvidt en aktiv eller en passiv investeringsstrategi er at foretrække. Diskussionen er både sund og vigtig, men ofte præget af stammesprog fra finanssektorens inderside. For den private investor kan det være svært at danne sig et overblik. Dette indlæg, publiceret som en kommentar i Børsen tidligere på sommeren, vil forsøge råde bod herpå.

Aktiv eller passiv?

Indledningsvis kan det hjælpe at præcisere, at diskussionen ret beset handler om to ting, nemlig hvorvidt en aktiv eller en passiv investeringsstrategi er ”bedst”, samt omkostningerne forbundet herved. Endvidere at diskussionen om aktiv kontra passiv investeringsstil her tager udgangspunkt i investeringer, der foretages i en forening.

Forskellen mellem en aktiv og en passiv investeringsstrategi ligger i, hvor tæt en porteføljeforvalter lægger sig på det marked, hun investerer i. Eksempelvis vil en passiv, global aktiefond genspejle verdensmarkedet, som det defineres af en indeksudbyder (typisk MSCI eller FTSE). En tilsvarende aktiv fond vil i stedet købe en delmængde af samme univers, i forventning om at kunne ”slå” markedet.Når man køber en passiv fond får man altså en direkte adgang til et marked, hverken mere eller mindre.Der sondres ikke mellem gode og dårlige eller mellem dyre og billige værdipapirer.Når man køber en aktiv fond følger der mere med. ”Mere” kan være porteføljeforvalterens holdning til, hvordan de rigtige papirer vælges. Det kan også være et filter i forhold til etiske eller miljørigtige forhold. Udbuddet af varianter er stort, og der findes stort set ikke den vinkel, der ikke er dækket.

En udbredt misforståelse er, at passive investeringsfonde ikke kan udtrykke en aktiv investeringsstrategi. Der er intet til hinder for, at en passiv fond investerer i en meget specifik delmængde af et større marked. Forskellen vil blot som regel være, at udvælgelsen af denne delmængde sker mekanisk. En høj-dividende strategi eller en sektor fond kan sagtens forvaltes passivt, og samtidigt være et aktivt valg i forhold til den samlede strategi. Ligeledes hører man ofte, at man med en passiv fond altid vil få et afkast lavere end markedets. Dels er dette ikke nødvendigvis korrekt, idet en række fonde gennem værdipapirudlån kan opnå et afkast efter omkostninger, der er højere end markedets. Dels er omkostningerne i nogle tilfælde så lave, at det er ligegyldigt (f.eks. kan man købe S&P500 indekset helt ned til 9 øre i årlig omkostning). Endelig skal omkostningerne sammenholdes med prisen for at handle selv.

Når man vælger en aktiv fond løber man samtidigt en risiko i forhold til den passive strategi.Du køber den aktive fond i håbet om at få et attraktivt afkast (eller i mangel på et passivt alternativt). Generelt kan markedet dog ikke slå markedet, og en vis ydmyghed er på sin plads. I en nylig analyse af aktive danske investeringsforeninger har analysehuset Morningstar beregnet, at under 50% har slået markedet de seneste 10 år.Ingen (0%!) fonde der investerer i amerikanske aktier, har slået markedet. Samtidigt er det svært på forhånd at udpege, hvilke forvaltere der vil klare sig godt. For private investorer vil jeg mene, at det er tæt på umuligt.

Hvis man gerne vil slå markedet, må man altså også acceptere risikoen for at blive slået af markedet. Ifølge Morningstar leverede den dårligste forening i Danmark i 2012 et afkast, der var hele 18% under sit referenceafkast. Den bedste slog sit benchmark med 30%.

Omkostninger i foreninger

Når man investerer følger der omkostninger med, og investering i forening er ingen undtagelse. Der skal betales for administration, for porteføljepleje, kurtage og for depotbank. Dette gælder for passive såvel som for aktive foreninger. I den typiske danske investeringsforening betaler man ligeledes et såkaldt formidlingshonorar (beholdningsprovision), som er en betaling fra investeringsforeningen til den bank, der har solgt dig beviset. Ofte ligger den omkring 0,75% om året. Der kan ligeledes opkræves et markedsføringsbidrag. Herudover betaler man et emissionstillæg for at træde ind i foreningen, og et indløsningsfradrag når man træder ud. Emissionstillægget indeholder normalt også en tegningsprovision til den bank, hvor investeringsforeningen bliver købt. Ifølge Investeringsforeningsrådet (www.IFR.dk) er det gennemsnitlige emissionstillæg for foreninger, der invester i danske aktier 1,5%. Ovenstående skelner ikke mellem aktive og passive investeringsstrategier, men er et billede på prisstrukturen på en dansk investeringsforening.

En undtagelse herfor er de såkaldte ETF’er(exchange traded funds). En ETF kan være mange ting, men ret beset er det en børshandlet investeringsforening, der kan være underlagt de samme europæiske tilsynsregler som en dansk investeringsforening. Generelt følger en ETF en passiv investeringsstrategi, og generelt betaler udbyderen ikke for distribution, ligesom der ikke opkræves emissionstillæg og indløsningsfradrag. Det betyder også, at de fleste ETF’er handler som en aktie, med forskelle i bud og udbudspriser på under 10 øre. Til sammenligning kan der være op til 1,5 kurspoint i forskel mellem bud og udbud på en investeringsforening. De årlige omkostninger kan ligge mellem 0,09% (S&P500) til 0,75% (emerging markets aktier).

Set fra et investeringsperspektiv gør høje omkostninger forbundet med en typisk investeringsforening dem mindre velegnede til en aktiv handelsstrategi. Herudover skal man overveje den skjulte omkostning i form af en mulig underperformance. Derimod er passive fonde som f.eks ETF’er ganske velegnede til at opnå en direkte og omkostningslet eksponering mod et marked, samt til hyppige omlægninger. Det ene udelukker imidlertid ikke det andet, og snarere end enten eller kan løsningen være både og.

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk