"Elite" - dykkes eller dyrkes?

Vi hylder eliten men vrænger på næsen ad det elitære. Lad dog de dygtigste stå forrest!

Eliten er som avantgarden, der beskriver de individer, der går forrest og fører kulturen og samfundet videre. Avantgarde er betegnelse for de kunstnere, der bryder rammerne og vinder nyt land. Udtrykket er oprindeligt militært og bruges om fortroppen.

Vi bør anerkende det elitære og lade fortroppen komme til.

Dansk skolevæsen prioriterede op gennem 1970erne, at alle skulle kunne være med. Projektet lykkedes. Det lykkedes så godt, at det var på bekostning af særligt privilegerede, for når standarden skulle sættes, var det laveste fællesnævner der gjaldt; der er ingen grund til at gøre de bedste endnu bedre. Denne tankegang er ved at ændres, heldigvis.

For nogle mennesker har særlige evner og særlig vedholdendhed. De er dygtigere end gennemsnittet. Vi bør lade de dygtigste stå forrest. Både inden for sporten, kulturen og forretningslivet.

Vi hylder den adrætte gazellevirksomhed og den talentfulde sportsudøver. Kulturministeriet har realiserere jævnligt en mængde målrettede initiativer, som vil favne eliten og professionalisere sporten.

Nu bør turen komme til kulturlivet. Desværre rimer kreativ på rekreativ og det forlyder, at kunst er noget alle kan lave. I virkeligheden er der også en elite indenfor kunst. Denne elite bør støttes, gerne i form af mindre symbolske legater, der ikke søges. Når en professionel kulturaktør har gjort en særlig indsats indenfor sit felt, kan kulturministeriet udtrykke sin anerkendelse med en lille økonomisk gestus.

Herved undgår man projektsamfundets kommunikationscirkus og giver penge direkte til de individer, der er skabende. Kunst skabes nemlig af mennesker, ikke institutioner.  

Så her skal lyde en stille bøn for at eliten anerkendes, også for kunsten. Det elitære bør ikke dykkes, men dyrkes.