Skattekontrolloven er et oldgammelt kludetæppe

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
12. jul 2013

Advokatsamfundet, Dansk Erhverv, Finansrådet, Danske Revisorer og Danske Advokater har sendt et brev til skatteminister Holger K. Nielsen (SF), hvor de anbefaler ham at nedsætte et ekspertudvalg, som skal revidere skattekontrolloven. Den indeholder reglerne for selvangivelse, SKATs kontrolbeføjelser og strafferetlige sanktioner, og er altså en af skatterettens mest fundamentale lovgivninger.

Alligevel fremstår den som et oldgammelt kludetæppe fra 1946. Godt nok er den lappet og repareret et utal af gange. Ja hele 124 lovændringer er det blevet til siden 1992. Men det ændrer ikke på, at den ikke passer til vores moderne samfund med printselvangivelser, øget datatilgængelighed og globale skatteydere. Det er fx. tvivlsomt, om loven overhovedet giver SKAT hjemmel til en række af de oplysninger, som de har bedt om i forbindelse med de højt profilierede ”Operation Kreditkort” og ”Projekt Money Transfer”.

I en artikel fra 2012 (SR-skat 2012.0094) skriver professor Jan Pedersen, Århus Universitet således:

”Det [..] kan konstateres, at Skattekontrolloven ikke giver hjemmel til at indhente oplysninger hos skatteyderen om hævning af indestående på bankkonti, brug af kreditkort, pengeoverførsler etc”.

Professor Jan Pedersen stiller ydermere spørgsmålstegn ved et andet af omdrejningspunkterne i ”Operation Kreditkort” og ”Projekt Money Transfer”. Nemlig, om SKAT har hjemmel til at undersøge fraflyttede danskeres skattepligtsforhold:

”Myndighederne kan naturligvis kræve dokumentation for, at skattepligten er ophørt, men har ikke lovmæssig hjemmel til en efterfølgende kontrol af, om betingelserne for ophør af skattepligten fortsat eksisterer.”

Gammel kritik
Det alarmerende er, at kritikken fra de 5 brancheorganisationer og Jan Pedersen ikke er ny. Allerede i 1996 fremhævede det daværende Retssikkerhedsudvalg (1991-1997) skattekontrollovens inkonsistens i forhold til, at man ikke længere selv udfyldte sin selvangivelse, men var gået over til printselvangivelser. En kritik som i 1999 blev fulgt op af ”Skatteretsrådet” (1997-2009), som bestod af landets bedste skatteretseksperter. Og en kritik som SKATs retssikkerhedschef gentog i november 2011.

Der er altså bred enighed blandt eksperter om, at skattekontrolloven trænger til en revision, så den modsvarer den moderne og digitale tidsalder, vi lever i. Både af hensyn til SKATs kontrol men i høj grad også af hensyn til skatteydernes retssikkerhed, som ikke er blevet tilsvarende styrket i takt med, at SKATs kontrolmuligheder er blevet øget.

Kun gennem en sådan revidering kan vi sikre en effektiv og forsvarlig kontrol med klare regler og høj retssikkerhed.

SKATs ubegrænsede kontrolmuligheder
Ét af de kritikpunkter, der har været, vedrørende SKATs kontrolbeføjelser, er, at der tilsyneladende ikke er nogen grænser for, hvor langt tilbage i tid SKAT kan indhente oplysninger hos 3. mand eller hos skatteyderen selv.

I Projekt Money Transfer er der således sager, hvor SKAT har bedt om oplysninger mere end 10 år tilbage i tid, selvom den almindelige forældelsesfrist for ligning er 3 år (tidligere 5 år). Det er ifølge et ministersvar i orden:

”Skattemyndighedernes beføjelser i henhold til skattekontrolloven er ikke begrænset til oplysninger og dokumenter, som alene har relevans for en skatteansættelse indenfor den ordinære ligningsfrist."

Og i et andet ministersvar lyder det:

”SKAT vil dog være berettiget til at anmode om faktuelle oplysninger, der ligger udenfor den 10-årige forældelsesfrist, hvis oplysningerne har relevans for en ansættelse for et indkomstår inden for forældelsesfristen.”

Tidligere tiders mantra om, at man bare skal gemme sine skatterelevante oplysninger i 5 år (svarende til den tidligere forældelsesfrist) gælder altså ikke mere. De skal gemmes i al uendelighed, hvis man vil være sikker på at kunne løfte sin bevisbyrde i en evt. senere skattesag.

Ikke, at det i sig selv behøver at være et problem, men i lyset af, at private borgere slet ikke har samme fokus på at gemme skatterelevante oplysninger, som SKAT har, kunne politikerne måske godt spørge sig selv, om ikke tiden er inde til, at også SKAT får nogle tidsmæssige rammer at arbejde indenfor? Ellers bliver der godt brug for en stor mængde back up filer og ringbind i de danske hjem.

På kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Et andet eksempel på, at reglerne giver SKAT vidtgående beføjelser i forhold til nutidens teknologi- og informationssamfund, er de beføjelser SKAT har i medfør af skattekontrollovens § 8D. Denne bestemmelse giver SKAT stort set ubegrænset mulighed for at indhente personfølsomme oplysninger hos uafhængig 3. mand. Vel at mærke oplysninger, som ikke engang tilkommer politiet, uden at de først har indhentet en retskendelse.

Fra praksis er der således eksempler på, at teleselskaber skal udlevere fortrolige oplysninger om deres kunder og at advokater skal udlevere ellers tavshedsbelagte oplysninger om deres klienter. Oplysninger som utvivlsomt optimerer SKATs kontrolmuligheder, men som også rejser helt grundlæggende spørgsmål i forhold til skatteydernes retssikkerhed.

Også skattekontrollovens § 8 D stammer fra 1946, men på grund af teknologiudviklingen giver den i dag SKAT adgang til elektroniske data og kontroloplysninger i et omfang og på en måde, som sætter den individuelle retssikkerhed under pres. Ikke mindst fordi SKAT - når de beder om fortrolige oplysninger i medfør af skattekontrollovens § 8 D - bevæger sig på en hårfin grænse i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, som sikrer enhver retten til "respekt for … privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance".

Tid til at nogen tager ansvar
En revision af skattekontrolloven er ikke kun nødvendig for at styrke skatteydernes retssikkerhed. Den er også nødvendig for at præcisere SKATs kontrolmuligheder, så de ikke bryder loven.

Af samme grund kan det undre, at Jonas Dahl (SF) på TV2 News den 10. juli 2013 negligerede problemet og nærmest bebrejdede de 5 brancheorganisationer, som stod bag brevet til skatteministeren, at de prøvede at udøve indflydelse på lovgivningsmagten.

Når alt kommer til alt, er det i denne sag, organisationerne - der med deres indsigt, ekspertise og erfaringer - har fat i den lange ende, hvorfor politikerne generelt og skatteministeren i særdeleshed bør tage henvendelsen fra de 5 organisationer alvorlig.

For i lyset af den historiske kritik, er det dybest set uforståeligt, at ingen politiker har taget ansvar tidligere.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk