Uddannelse - Danmarks nye eksporterhverv?

Hvert år tjener Storbritannien 122 milliarder kroner på at sælge uddannelser til udlandet, mens New Zealand - der har færre indbyggere end Danmark - tjener omkring 13 milliarder kroner. Værdien af det internationale uddannelsesmarked er over 4.400 milliarder amerikanske dollars på årsbasis, og i de kommende år vil det globale uddannelsesmarked vokse i eksplosivt tempo.

Noget tyder på, at vi i Danmark har mulighed for at tage del i et eksporteventyr i milliardklassen. Men vi er stadig på begynderstadiet, og der er en række barrierer, der skal overvindes, hvis uddannelse skal blive Danmarks nye bacon.

Mind-set blokerer for eksporteventyr

Forleden hørte jeg om en uddannelsesinstitution, som havde foræret sit curriuculum til en afrikansk uddannelsesinstitution. Af hjertets godhed selvfølgelig. Men det er jo en uddannelse, som Danmark har brugt mange penge på at udvikle.

Det mind-set er netop en af de største barrierer. Vi er ganske enkelt ikke er vant til at tænke vores gratis-ydelser kommercielt. Der er naturligvis nogle uddannelsesinstitutioner, som er godt i gang – men de er få. Der er da heller ikke mange incitamenter til at tænke i uddannelseseksport – og en række institutioner kan ikke se, at der nogen steder i deres formålsparagraf er tænkt på, at man skulle tænke deres ydelser kommercielt.

En anden udfordring er den danske lovgivning. Selvom en del lovmæssige barrierer særligt på de videregående uddannelser er fjernet, så forhindrer lovgivningen stadig bl.a. efterskoler og ungdomsuddannelser at sælge undervisning til udlandet.

Og så har vi behov for mere viden om, hvad der faktisk efterspørges på det internationale uddannelsesmarked. Er det vores pædagogiske metoder eller vores viden indenfor velfærdsløsninger, fødevarer, sundhed og grønteknologi? Endelig mangler vi eksempler på business cases, der for alvor genererer markant indtjening på at eksportere uddannelse.

Brug for samlet indsats og samarbejde på tværs

For at udnytte potentialet i dansk uddannelseseksport er det nødvendigt med en samlet indsats. Samarbejde og koordinering med politikere, udenrigstjenesten og uddannelsesinstitutioner er afgørende for at sætte skub i eksporten.

Det er også væsentligt at se på de lovmæssige barrierer. Man kunne etablere et tværgående og hurtigt-arbejdende udvalg, som kan lave det nødvendige udredningsarbejde og finde løsninger.

Og så er det afgørende, at uddannelsesinstitutionerne får en strategi for, hvilke incitamenter de har til at gå eksportvejen, og inden for hvilke faglige områder de har viden, kompetencer og ydelser, der kan sælges til udlandet. De skal gøre sig overvejelser om markedsføring, definere business cases og tage stilling til intern og ekstern organisering. Institutionerne skal være skarpe på, hvordan de vil gribe opgaven an, hvis vi vil undgå at udtynde kvaliteten i danske uddannelser og at spilde ressourcer på tvivlsomme eksporteventyr.

Jeg tror ikke, at vi har råd til ikke at tænke kommercielt omkring vores uddannelsesinvestering. Uddannelse kan blive et af Danmarks største eksporterhverv. Men det kræver et nyt mind-set og en samlet indsats, hvis vi skal blive bedre til at sælge vores uddannelseskoncepter og undervisningssystemer til resten af verden.