Hvad SKATs redegørelse bør konkludere

SKAT er på vej med en redegørelse. En redegørelse der skal afdække SKATs praksis og sagsbehandling i skattesager, herunder om der er behov for egentlige tiltag og opstramninger fra SKATs side.

Baggrunden for redegørelsen er de meget omtalte skattesager, hvor SKAT prangede om Jesper ”Kasi” Nielsens skattebetaling, og sagen mod Mette Bacher, hvor SKAT insisterede på at beskatte hendes virksomhedsindkomst, som personlig indkomst og dermed en højere beskatning, og hvor SKAT foretog udlæg for en skattegæld, som allerede var afviklet. Et sagsforløb som fik kritik, selv fra SKATs egen borgerambassadør.

Derudover er der sagen mod fotomodellen Camilla Vest. En sag der på visse punkter - har det vist sig - er sammenlignelig med sagen mod Helle Thorning-Schmidts mand Steven Kinnock. Og en sag hvor SKAT er beskyldt for at tilsidesætte princippet om lighed for loven, og dermed indirekte medvirke til et latent justitsmord mod Camilla Vest og hendes mand. 

SKAT København nægtede således at udlevere Stephen Kinnock-afgørelsen til kollegaerne i SKATs afdeling for Økonomisk Kriminalitet, som ellers sad og overvejede, om der var belæg for at rejse straffesag, der kunne sende Camilla Vest og hendes mand 1 år og 9 måneder i fængsel.

Danmarkshistorie
Kun på grund af statsministerparrets egen offentliggørelse af afgørelsen, kom præmisserne for Stephen Kinnocks skattefrihed frem i lyset. Nemlig, at ét møde i 2009 og to møder i 2010 – dvs. i alt 3 møder indenfor 10 måneder - samt besvarelse af få enkeltstående telefonopkald og eventuelle mails, ikke ville statuere fuld skattepligt til Danmark.

Stephen Kinnock-sagen blev dermed den første offentligt tilgængelige sag i Danmarkshistorien, hvor man ikke er skattepligtig, selvom man har både bopæl, familie og altså også arbejder i begrænset omfang i Danmark. I andre sager har bare én arbejdsdag eller ét møde udløst skattepligt, hvis man har både bopæl og familie her i landet.

Det var da også med direkte henvisning til Stephen Kinnock-sagen, at Landsretten fandt, at Camilla Vest ikke var skattepligtig af de 8 modeljobs, hun havde haft i Danmark i perioden 2001 – 2003.

Lighed for loven: Kinnock ændrer praksis. Ikke Vest
Det kan derfor undre, at Stephen Kinnock-afgørelsen ikke affødte et såkaldt styresignal fra SKAT. Dvs. en meddelelse om, hvordan SKAT anser sin nuværende praksis på området. Et sådan styresignal kunne være udstedt uden, at SKAT kom på kant med sin tavshedspligt.

Fra et historisk perspektiv er det nemlig ikke Camilla Vest, der udvikler praksis i en mere lempelig retning end hidtil. Det er Stephen Kinnock. Det fremgår af den praksis, som SKAT løbende har offentliggjort, selvom SKAT – med Kammeradvokatens bistand – fastholder det modsatte. Denne udlægning står dog i diametral modsætning til Landsrettens afgørelse i Camilla Vest-sagen.

SKAT København burde derfor – og som minimum – have videregivet præmisserne for Stephen Kinnock-afgørelsen til SKATs afdeling for Økonomisk Kriminalitet, når de nu blev opfordret hertil. For hvordan skulle ”Øko-Krim” ellers kunne sikre lighed for loven og sikre sig mod, at der blev begået et ”justitsmord” mod Camilla Vest?

Det bør være en af de konklusioner, som SKATs redegørelse når frem til, når den kommer her en gang inden sommerferien.