Novo-sag illustrerer en smitsom lækagevirus

I min blog ””Kasi” og Thorning i samme båd” fra august 2012 kritiserede jeg de efterhånden gentagne lækagesager, der sker indenfor skatteområdet mod navngivne personer og virksomheder:

”Troværdigheden er ganske enkelt på spil. Og det ligner unægtelig et sygdomstegn, hvis kendte personer og virksomheder ikke længere kan stole på, at SKATs og Skatteministeriets medarbejdere overholder den tavshedspligt, som er stadfæstet ved lov, og som de alle skriver under på ved ansættelsen”, skrev jeg blandt andet.

Faktum er, at Jesper ”Kasi” Nielsen og Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock ikke længere er alene i samme båd. De har fået følgeskab af Novo Nordisk. DR-programmet ”21-søndag” den 9. juni 2013 afslørede således, at DR var kommet i besiddelse af fortrolige oplysninger fra SKAT, som viste, at SKAT har rejst et skattekrav på hele 5,5 mia. kr. mod Novo Nordisk.

Transfer Pricing er ikke skattefusk

På baggrund af lækagen er Novo Nordisk i dele af pressen blevet beskyldt for skattefusk. Men det er ikke korrekt. Sagen vedrører således Transfer Pricing (TP), som er et af SKATs store indsatsområder. Så stort, at de i 2012 forhøjede virksomhedernes TP-værdier med et samlet skattekrav på over 21 mia. kr.

Novo Nordisk er altså ikke den eneste virksomhed, der har fået et TP-krav på halsen. Det har andre virksomheder også, men som SKATs kontorchef Troels Kjølbye Nielsen udtaler til Børsen den 11. juni 2013:

”Transfer Pricing handler om værdiansættelse og ikke snyd.”

Desværre formåede DR ikke at oplyse sine seere om sagens skatteretlige nuancer, herunder at der ikke er lighedstegn mellem TP-sager og skattefusk. Dermed stod den ”gode historie” uantastet. Nemlig, at endnu et stort selskab havde begået skattefusk, selvom der reelt var tale om mangelfuld gengivelse af de korrekte skatteregler.

Ingen facitliste for Transfer Pricing

Når en virksomhed som Novo Nordisk handler med koncernforbundne selskaber, skal denne samhandel ske på markedsmæssige vilkår. Men i mange tilfælde – som fx i Novo-sagen – kan det være svært at fastsætte markedsprisen. For hvordan fastsætter man markedsprisen på en patentrettighed, som ikke er i omløb på det frie marked?

Med andre ord: TP-sager vedrører næsten altid transaktioner, hvor der ikke er en dokumenteret markedspris, som virksomheden og SKAT kan forholde sig til. I disse tilfælde må værdiansættelsen ske på baggrund af et kvalificeret skøn. Eller som SKATs Troels Kjølbye Nielsen videre udtaler:

”Der er ikke nogen facitliste inden for tranfer pricing. Når det f.eks. gælder om forventninger til den fremtidige indtjening, hvem ved så helt præcist, om forventningen er for optimistisk eller pessimistisk. Det vil altid være en vurdering.”

Andre er også hængt uberettiget ud i pressen af SKAT

At pressen – i dette tilfælde DR – tegner et misvisende billede af skattefusk, uden at sætte sig ind i de konkrete forhold og uden at følge sagerne til dørs, er desværre ikke første gang.

I perioden fra den 21.-25. juni 2012 bragte flere danske medier – faktisk hele 44 – historien: ”Medicinalfirmaer afsløret i kæmpe skattesnyd”. Og afdelingschef Jan Mosfelt fra SKAT lagde ikke fingrene imellem i sin ksritik. I avisartiklerne er han således citeret for, at medicinalfirmaerne opererer på kanten af loven:

”Det er ikke bevidst skatteunddragelse, men det er at gå på kanten, og det er det, vi prøver på at rulle op”, udtalte han.

Men virksomhederne havde ikke snydt. De fulgte reglerne, præcist som de var beskrevet i SKATs egen Ligningsvejledning. Efterfølgende har SKAT erkendt fejlen og meddelt branchen, at de naturligvis kunne støtte ret på den udlægning af reglerne, som SKAT havde beskrevet i sin egen vejledning:

”Ministeriet vurderer derfor […], at medicinalfirmaerne kan støtte ret på […] Ligningsvejledningen.”

Uanset, at SKAT erkendte sin fejl, må man forholde sig kritisk til det faktum, at SKAT overhovedet – og oven i købet uberettiget – hængte medicinalfirmaerne ud i pressen som en branche, der bevægede sig på kanten af skattereglerne. En offentlig ”henrettelse”, som hverken SKAT eller pressen efterfølgende har rettet op på. Men som kan koste virksomheder dyrt både i image og indtjening – helt uden at de har overtrådt en eneste skatteregel.

SKATs troværdighed på spil

De uberettigede beskyldninger mod en hel branche for at bevæge sig på kanten af skattereglerne og lækagesagerne mod ”Kasi”, Kinnock - og nu Novo Nordisk - tegner et billede af, at der ikke længere er tale om enkeltstående sygdomsforløb, men derimod en smitsom lækagevirus, hvor flere sager kan være på vej.

SKAT bør derfor stramme op på sine procedurer og konsekvent – som de nu har gjort i Novo-sagen – politianmelde enhver lækagesag, hvor der kan være bare den mindste mistanke om, at oplysningerne stammer fra SKAT. For tilliden til SKAT daler for hver gang, vi genfinder SKATs fortrolige oplysninger i medierne. Det er SKATs troværdighed der er på spil.