Øv-dagene er Fattig-Carina om igen
For de, der undrer sig over, hvordan hovedstadens børneinstitutioner år efter år formår at være blandt landets dyreste, kan en del af forklaringen muligvis findes i institutionernes meget generøse sygefraværsregler.
Pædagogernes egen fagforening - Landsforeningen for Socialpædagoger - peger på, at 20-40 københavnske institutioner benytter sig af såkaldte øv-dage, hvor en pædagog kan melde sig syg, hvis blot vedkommende føler sig "lidt øv". Og en undersøgelse fra Københavns Kommune har afdækket, at sygedagene nogle steder ligefrem går på omgang, så man skiftes til at melde sig syg.
Det er ikke småpenge, det drejer sig om. Ifølge en analyse fra tænketanken CEPOS ville kommunerne kunne spare 440 mio. kr., hvis sygefraværet blev bragt ned på gennemsnittet for de 25 kommuner med færrest sygedage. Og hvis man kunne komme på niveau med de 5 bedste kommuner, ville der være 750 mio. kr. at spare.
Fattig-Carina om igen
For de mange danskere, der samvittighedsfuldt passer deres arbejde og ikke melder sig syge i tide og utide, må historier som denne føles som et slag i ansigtet. Når man betaler sin skat - i et land med verdensrekord i skattetryk - er det jo ikke fordi den skal gå til pædagoger, der synes det er øv, at de skal passe deres arbejde.
Historien om de kommunale øv-dage giver mindelser om oprøret over Fattig-Carina og Doven-Robert. Her fik den brede offentlighed også øjnene op for, hvad skattepengene egentlig gik til. Og man var mildest talt ikke begejstret for, hvad man så. At sagen om Fattig-Carina faldt sammen med, at regeringen fjernede kontanthjælpsloftet, gjorde det ikke bedre.
Uforpligtende hensigtserklæringer
Sagen om øv-dagene kommer meget ubelejligt for det røde københavnske styre i almindelighed og for overborgmester Frank Jensen (S) i særdeleshed. Det er valgår, og på venstrefløjen ønsker man ikke at lægge sig ud med sine kernevælgere blandt pædagogerne. Men man kan heller ikke stille sig op og forsvare øv-dagene, og derfor nøjes man med nogle uforpligtende hensigtserklæringer.
Anne Vang (S), der som børne- og ungdomsborgmester har det politiske ansvar, nøjes således med nogle bløde formuleringer om, at øv-dagene ikke er "en sund kultur" og at det skal bekæmpes. Uden i øvrigt at forklare, hvilke konsekvenser det vil få for institutioner med øv-dage, og hvordan denne kultur i det hele taget kunne sprede sig på hendes resortområde.
Hendes partikollega i Folketinget, kommunalordfører Simon Kollerup (S), går så vidt som til at sende aben videre til fagforeningerne:
"Udløberen af det her må være, at fagforeningerne løser problemet i samarbejde med Københavns Kommune, og så kan parterne jo passende informere politikerne på Christiansborg, når der er en løsning."
Arbejderpartiernes foragt for arbejde
Angiveligt er det slet ikke en kommunalpolitisk opgave at holde styr på, om de kommunalt ansatte rent faktisk laver det arbejde, de får løn for - det må fagforeningerne klare. I betragtning af, at BUPL - en anden af pædagogernes fagforeninger - slet ikke mener, at problemet eksisterer i nævneværdig grad, kan det godt blive en udfordring.
Slendrian og småpjæk i det offentlige tager man åbenbart ikke så tungt på venstrefløjen. Det er ironisk, at partier, der så ofte bryster sig af at være arbejderpartier, er så fjendtlige over for ideen om, at folk skal arbejde for den løn, de får.
Pædagogernes egen fagforening - Landsforeningen for Socialpædagoger - peger på, at 20-40 københavnske institutioner benytter sig af såkaldte øv-dage, hvor en pædagog kan melde sig syg, hvis blot vedkommende føler sig "lidt øv". Og en undersøgelse fra Københavns Kommune har afdækket, at sygedagene nogle steder ligefrem går på omgang, så man skiftes til at melde sig syg.
Det er ikke småpenge, det drejer sig om. Ifølge en analyse fra tænketanken CEPOS ville kommunerne kunne spare 440 mio. kr., hvis sygefraværet blev bragt ned på gennemsnittet for de 25 kommuner med færrest sygedage. Og hvis man kunne komme på niveau med de 5 bedste kommuner, ville der være 750 mio. kr. at spare.
Fattig-Carina om igen
For de mange danskere, der samvittighedsfuldt passer deres arbejde og ikke melder sig syge i tide og utide, må historier som denne føles som et slag i ansigtet. Når man betaler sin skat - i et land med verdensrekord i skattetryk - er det jo ikke fordi den skal gå til pædagoger, der synes det er øv, at de skal passe deres arbejde.
Historien om de kommunale øv-dage giver mindelser om oprøret over Fattig-Carina og Doven-Robert. Her fik den brede offentlighed også øjnene op for, hvad skattepengene egentlig gik til. Og man var mildest talt ikke begejstret for, hvad man så. At sagen om Fattig-Carina faldt sammen med, at regeringen fjernede kontanthjælpsloftet, gjorde det ikke bedre.
Uforpligtende hensigtserklæringer
Sagen om øv-dagene kommer meget ubelejligt for det røde københavnske styre i almindelighed og for overborgmester Frank Jensen (S) i særdeleshed. Det er valgår, og på venstrefløjen ønsker man ikke at lægge sig ud med sine kernevælgere blandt pædagogerne. Men man kan heller ikke stille sig op og forsvare øv-dagene, og derfor nøjes man med nogle uforpligtende hensigtserklæringer.
Anne Vang (S), der som børne- og ungdomsborgmester har det politiske ansvar, nøjes således med nogle bløde formuleringer om, at øv-dagene ikke er "en sund kultur" og at det skal bekæmpes. Uden i øvrigt at forklare, hvilke konsekvenser det vil få for institutioner med øv-dage, og hvordan denne kultur i det hele taget kunne sprede sig på hendes resortområde.
Hendes partikollega i Folketinget, kommunalordfører Simon Kollerup (S), går så vidt som til at sende aben videre til fagforeningerne:
"Udløberen af det her må være, at fagforeningerne løser problemet i samarbejde med Københavns Kommune, og så kan parterne jo passende informere politikerne på Christiansborg, når der er en løsning."
Arbejderpartiernes foragt for arbejde
Angiveligt er det slet ikke en kommunalpolitisk opgave at holde styr på, om de kommunalt ansatte rent faktisk laver det arbejde, de får løn for - det må fagforeningerne klare. I betragtning af, at BUPL - en anden af pædagogernes fagforeninger - slet ikke mener, at problemet eksisterer i nævneværdig grad, kan det godt blive en udfordring.
Slendrian og småpjæk i det offentlige tager man åbenbart ikke så tungt på venstrefløjen. Det er ironisk, at partier, der så ofte bryster sig af at være arbejderpartier, er så fjendtlige over for ideen om, at folk skal arbejde for den løn, de får.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak