Av min ejendomsret III

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
21. maj 2013

Skydebanesagen. Dét er navnet på en ekspropriationssag fra Skagen, hvor den daværende Skagens Kommune ønskede at ekspropriere en privat grund til fordel for en privatejet skydebane.

Godt nok ville skydebanen medføre en del gener for den eksproprierede borger, som kun boede 200 meter væk fra det planlagte anlæg. Men pyt med det, må kommunen have tænkt. I hvert fald gav den tilladelse til, at jagtforeningen – med kun 290 medlemmer, da ekspropriationen blev sat i gang – kunne udvide skydebanen og altså skyde løs i lodsejerens baghave, fra tidlig morgen til sen aften. Og kommunen tildelte da også en ekspropriationserstatning, præcist som Grundlovens § 73 foreskriver. Så ærlig talt: Hvor galt kunne det være?

Men ekspropriationen og processen gik galt. Først og fremmest kan det diskuteres om en ekspropriation - til fordel for og på opfordring fra en privat jagtforening med kun 290 medlemmer – overhovedet tilgodeser det "almenvel", som er en grundlovsbestemt forudsætning for, at man kan foretage en ekspropriation. Det svarer lidt til, at en privat skakklub beder kommunen om lov til at rykke ind i ens kælder, fordi kommunen ikke kan finde andre egnede lokaler. Tilgodeser det "almenvellet" i en sådan grad, at den private ejendomsret skal krænkes?

For det andet blev ekspropriationserstatningen kun udmålt for det eksproprierede areal, og ikke for den værdimæssige forringelse af restarealet, som naturligt følger af at få en skydebane som nabo. Men er det rimeligt, at myndighederne kan ekspropriere ens baghave og tildele en erstatningssum - i dette tilfælde – på 138.400 kr., hvis ens bolig nu er usælgelig, eller ifølge en mægler har lidt en værdiforringelse på 1 mio. kr.?

For det tredje illustrerer Skydebanesagen, at det kan stå sløjt til med overholdelse af de forvaltningsretlige principper, når kommunerne skal ekspropriere. I deres iver efter at få fat i lodsejerens jord glemte Skagen Kommune således at undersøge, hvorvidt ekspropriationen overhovedet var nødvendig, ligesom kommunen ikke kunne dokumentere, at jagtforeningen havde de fornødne økonomiske midler til at etablere den nye skydebane.

Derfor endte det med, at lodsejeren fik kendt ekspropriationen ugyldig i Landsretten, hvilket dog kostede ham et stort beløb i advokat- og sagsomkostninger. Omkostninger han kun i begrænset omfang har fået dækket efterfølgende.

Ren Sisyfos: Risiko for endnu en tur i trædemøllen
Trods lodsejerens sejr i Landsretten - og det økonomiske tab han har lidt som følge af sagen - ser det ud til, at sagen endnu ikke er slut.

Mindre end 2 måneder efter Landsrettens afgørelse, indstillede Teknisk Udvalg i (nu) Frederikshavns Kommune således til, at der:

"igangsættes forberedende arbejder mhp. at kunne gennemføre en ny ekspropriationsprocedure".

Lodsejeren aner altså stadig ikke, om han er købt eller solgt, herunder om kommunen vil indlede en ny ekspropriationssag, hvor de (muligvis?) overholder de forvaltningsretlige principper.

At myndighederne kan indlede en ny ekspropriationssag kort efter, at den har tabt den selvsamme sag i Landsretten, tenderer til magtmisbrug og er et levende bevis på den ringe retsstilling for "den lille mand" mod systemet. Lovgiver bør – i respekt for den ejendomsret, som ifølge vores grundlov er ukrænkelig - komme på banen og afskære myndighederne fra at kunne genoptage en ekspropriationssag, som de allerede har tabt én gang. Der bør ganske enkelt gælde en regel om, at kommunen "kun ét skud i bøssen". I hvert fald hvis det er kommunens egen skyld, at den ramte forbi i første forsøg.

Behov for omkostningsgodtgørelse
Derudover bør der indføres omkostningsgodtgørelse i ekspropriationssager, så vi undgår flere sager som Skydebanesagen, hvor borgeren står tilbage med et økonomisk tab, selvom domstolen har kendt kommunens ekspropriation ulovlig.

Men også for at undgå den form for forskelsbehandling, som skete i en sag fra Hillerød, hvor kun 5 ud af 13 familier havde ressourcerne – økonomiske som mentale – til at klage over erstatningernes størrelse. Dermed var det også kun disse 5 familier, som fik øget deres erstatningssum.

Et grundlæggende spørgsmål er derfor: Om det er fair, at borgerne skal tabe penge på at vinde en ekspropriationssag over kommunen? Og om det er fair, at kun dem som har ressourcerne til at føre en klagesag, får en højere erstatning, mens dem som ikke orker kampen, må nøjes med den mindre erstatning?

Skydebane-sagen og Hillerød-sagen rejser i hvert fald spørgsmålet: Om regeringen fortsat synes, at det var en klog beslutning at stemme imod det beslutningsforslag, som V, K, LA og DF fremsatte i 2012 og som netop lagde op til, at der skulle indføres omkostningsgodtgørelse i ekspropriationssager?

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk