Politikens nuanceløshed

authorimage
BLOGS
Af: Nikolaj Stenberg
14. maj 2013

Et blik over morgenavisernes debatsektioner kunne give en indtrykket af, at liberalisme er noget der er kommet til Danmark med Saxo Bank og Liberal Alliance.  Men liberalismen var her selvfølgelig før. Ja, endda før Cepos. Det fejlagtige indtryk af tingenes tilstand kan tilskrives særligt Politiken.

Ansporet af den klare tale fra Liberal Alliance om socialstatens fejl og mangler er det blevet i orden – igen – for politikere, at sige de ting, de faktisk mener. Ting, der er liberale og måske endda anti-socialistiske. Dét er en udvikling væk fra den socialistiske og kollektivistiske diskurs over i retning mod en ny, baseret på evidens og værdier som møjsomhed og individuelt ansvar for sig og sine.

Den udvikling støder lederskribenterne på Politiken. Liberale idéer er åbenbart fine nok – så længe de ikke når ud til en større kreds end den, der følger med i hvad der sker i det det liberalistiske bagland; læser blogs som Punditorkaterne og Damefrokosten, Cepos-analyser og måske er medlem af Libertas.

Derfor må udviklingen stoppes. Koste hvad det vil. Politiken fører derfor en egentlig kampagne mod det, lederskribenterne opfatter som symbolet på dansk liberalisme anno 2013: Saxo Bank og Liberal Alliance.

Det er nu kommet så vidt, at skribenterne ikke længere sondrer imellem de to foretagender mere. I indlæg om partiet nævner skribenterne gerne banken, og omvendt. Skal der trumf på, nævner man også filosoffen og forfatterinden Ayn Rand. Hun, mener lederskribenterne, symboliserer nemlig meget af det, der er ondt i verden.

Således affyrede Kristian Madsen den 9. maj endnu en salut for socialismen, hvori han efter at have læst et par sider Rand kunne erklære, at Saxo Bank og Liberal Alliance – og pr. association liberale – er forskruede og onde foretagender.

Med den viden jeg har om Rands filosofi blev jeg noget forundret over Kristian Madsens temmelig vilde analyse. Den forundring var jeg ikke ene om. I Berlingske Tidende kom Eva Agnete Selsing til tasterne og hun kunne i går på fornem vis gendrive Madsens konklusioner:

"At kalde Rands (og andre liberales) insisteren på den enkeltes ret til sit eget liv ”fascistisk” er en retorisk falliterklæring, simpelthen. Enten forstår Madsen ikke betydningen af ordet ”fascisme”, eller også har han brugt det bare for at bruge det. Uanset hvad, er det meget dumt.

Nej, socialister af alle kulører hader Rand, fordi hun på fineste manér viser dem, hvad deres ideologi egentlig beror på: en dyb foragt for menneskelivet. Det enkelte menneskes eget liv. Og det er netop styrken i Rands værk -hendes evne til, med tydeligt tegnede arketyper, befriet for (pseudo) kunstnerisk prætention, at udstille kollektivismen som dødens ideologi. Forstået på den måde, at et samfund, der ser individet som en ressource, der skal udvindes, ender i barbari og fattigdom. Ender i, ja, fascisme (værsåartig, Madsen). Og hun har, mildest talt, historien på sin side her. Den socialistiske moral, hvor kollektivet annekterer - tager - den enkeltes liv, er uforenelig med humanitet. Dét og intet andet er årsagen til, at kollektivisme, hvad end den fremføres af nationalsocialister, kommunister eller islamister, ender med blodsudgydelser."

Det er irriterende, at Kristian Madsen tager så meget fejl, som han gør.

Men det er endnu mere irriterende, sådan som nogle forfattere – hér Ayn Rand – bliver gjort til ”chefideologer” i den offentlige debat. Oftest har en sådan udnævnelse intet som helst på sig.

Saxo Banks model for forretningsførelse er inspireret af Ayn Rands filosofi. Og hvad så?! Mennesker er altså fint i stand til at tænke selv – også om ideologi og livets dybere spørgsmål. De tager ikke bare imod en given forfatter eller filosofs ord, som indeholdt de den pureste, ufejlbarlige sandhed.

Netop Ayn Rand er omdiskuteret – særligt blandt liberale i såvel udlandet som Danmark. Nogen synes godt om hendes politiske filosofi, mens andre er mere skeptiske. Andre afviser den helt. Pointen er, at Ayn Rand ikke er og aldrig har været nogen liberal ”chefideolog”.

Og det ved de jo godt på Politiken, at hun ikke er. Men i stedet for at bidrage til variationen i den ideologiske debat herhjemme, vælger avisen at generalisere og dæmonisere de synspunkter, der opfattes som en trussel mod den etablerede diskurs. Debatten skal simpelthen lukkes, da en ikke er værd at bruge tid på. Det er, som Anders Fogh Rasmussen skrev i Fra Socialstat til Minimalstat:

Navne som Ludwig von Mises, Friedrich von Hayek, Ayn Rand og Robert Nozick er ikke hverdagskost i historietimerne. En del af forklaringen er, at det akademiske og kulturelle miljø i Danmark har været så domineret af den kollektivistiske tænkning, at den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning og uddannelse i nyere liberal filosofi er blevet undertrykt eller nedprioriteret.

Medens de nyliberale ideer har været indgående behandlet i udenlandske intellektuelle miljøer i de seneste 20-25 år, så har det danske … etablissement været ret lukket over for de nye strømninger.

Hvis man selv vil konstatere de seneste årtiers intellektuelle lukkethed, skal man blot – her 20 år efter udgivelsen af Anders Fogh Rasmussens bog – slå op i Politikens (ironisk navngivne) sektion ”Debat”. Dér er der nemlig intet nyt at komme efter. Der er de gode og der er de onde. Socialister mod liberale. To nuanceløse blokke.

Heldigvis er verden lidt mere nuanceret – og danskerne lidt mere liberale – end Politiken giver udtryk for.

Profil
Nikolaj Stenberg authorimage Nikolaj blogger om de danske og europæiske retsstaters gode og dårlige sider, den politik der føres og de konsekvenser dén har for erhvervslivet og borgernes rettigheder. Det er emner, som Nikolaj er velbevandret i både fagligt og praktisk, og som han har været præmieret til Danmarks bedste blogger for at skrive om.

Nikolaj arbejder i en statslig myndighed. Alt hvad han skriver her på bloggen er i eget navn og for egen regning.

Kontakt Nikolaj

Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk