Bobler giver tømmermænd

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
01. maj 2013

I sin nyeste finansielle stabilitetsrapport advarer den internationale valuta fond, IMF, nu om, at vi kan være på vej ind i en ny bobleøkonomi.  Aktiekurserne er steget markant, kapitalen strømmer igen livligt til højrentelandene og på visse ejendomsmarkeder er der tegn på overophedning. Det gælder blandt andet i Canada, Frankrig, Norge og Brasilien. Årsagen er, at risikoappetitten blandt investorerne er steget markant, fordi der er forventning til, at den ekstremt lempelige pengepolitik, som der føres på globalt plan, varer ved længe endnu, og fordi risikoen for en systemisk nedsmeltning i den finansielle sektor eller euroens sammenbrud er reduceret dramatisk.

Det japanske eksperiment

Derfor bliver det også mere end spændende at følge konsekvenserne af Japans nye økonomiske program, som er designet til at få landet ud af den vækstkrise og deflationære spiral, som har hærget siden begyndelsen af 1990’erne. Strategien er tredelt.  For det første skal en massiv pengeudpumpning få inflationen op på to pct. – og det er i denne sammenhæng især interessant, at den japanske nationalbank afslørede midlerne til at opnå målet blot to uger inden, at IMF kom ud med advarslen om risikoen for nye bobler. For det andet skal en ekspansiv finanspolitik sætte gang i økonomien her og nu. Og for det tredje skal strukturreformer gøre den japanske økonomi konkurrencedygtig på længere sigt. 

Intentionerne er såmænd gode nok, og kuren vil virke – i hvert fald på kort sigt. Yennen er nemlig styrtdykket, hvilket betyder en markant konkurrenceevneforbedring her og nu for de japanske virksomheder, samtidig med at det øger den importerede inflation. På forventet efterbevilling er aktiekurserne også steget med raketfart, hvilket giver en mærkbar formuegevinst til aktionærerne og bedre vilkår for at fremskaffe kapital for virksomhederne. 

Bagsiden af medaljen

Bagsiden af medaljen er dog at andre, især asiatiske, lande, føler, at Japan på denne måde forsøger at eksportere sine problemer til dem – hvilket blot risikerer at føre til en ny spiral i den såkaldte valutakrig, som alle i sidste ende taber på. Endvidere er det i mine øjne tvivlsomt om den finanspolitiske ekspansion er hensigtsmæssig i et land, hvis offentlige gæld er på svimlende 240 pct. af BNP (Grækenlands gæld er til sammenligning på 175 pct. af BNP) og hvor arbejdsstyrken skrumper år efter år som følge af befolkningens hastige aldring. Og guderne skal vide, at Japan har prøvet netop denne medicin mange gang i løbet af de seneste 20 år uden varig positiv effekt på økonomien.  Derimod efterlever bestræbelserne på at styrke økonomiens udbudsside gennem reformer og deltagelse i TPP (Trans Pacific Partnership) kravene til hensigtsmæssige økonomiske politiske initiativer i det 21. århundrede. 

Tilbage står overvejelserne om den ekspansive pengepolitik fører til nye bobler, og hvad langsigtskonsekvenserne i givet fald bliver. I den forbindelse må det ikke glemmes, at det netop var en bristet boble på det japanske ejendoms- og aktiemarked i slutningen af 1980’erne, som førte landet i krise og har resulteret i ’to tabte årtier’. Så meget desto mere er der grund til, at verdens centralbanker tager IMF’s løftede finger alvorligt og gør det klart, at man vil påbegynde en afvikling af den pengepolitiske ekspansion, ligeså snart der er sikkerhed for, at den finansielle sektor kan klare sig på egen hånd og arbejdet med at hjælpe økonomierne op i gear er tilendebragt. Ellers kan resultatet meget vel blive, at den syge verdensøkonomi vågner op som fejlopereret og med udsigt til et uendelig langt genoptræningsforløb.

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk