Arveafgift – princip eller logik?

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
25. apr 2013

Ifølge Politiken den 24. april 2013 mener økonomerne hos Kraka, Cevea og Arbejdernes Erhvervsråd, at det vil bane vejen for skattetænkning, hvis man fjerner arveafgiften i familieejede virksomheder. ”Forsvinder arveafgiften på 15 procent, kan de velhavende forældre nemlig blot oprette et firma og overføre den personlige formue til firmaet, før de stiller træskoene”, lyder det fra de tre tænketanke til Politiken:

»Det vil blive smart for en rig familie, der f.eks. har et hus til en værdi af 20 mio. kroner, at oprette en virksomhed, der får ejerskab over huset, før forældrene dør. Så vi vil nok se, at flere forsøger at overføre personlig formue til virksomhedsformue. Det vil give mulighed for skattetænkning«,siger Kristian Weise, der er direktør for tænketanken Cevea.

»Hvis du tænker dig om, når du kommer op i årene, så skal du sørge for at oprette en virksomhed og placere dine penge der. Så ejer du en familievirksomhed, og så vil der ikke være arveafgift. Fjerner man arveafgiften, åbner man et skattehul, der gør, at arvinger slipper for at betale afgift, når de arver fra forældre med store formuer«,siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

»Fjerner man arveafgiften for familieejede virksomheder bliver forskellige arvetyper beskattet forskelligt, hvilket er principielt uheldigt. I oppositionens forslag lægges der op til, at der skal betales arveafgift, når pengene trækkes ud af virksomheden. Det vil kræve et sæt værnsregler, der kan være svære at administrere i praksis«,siger cheføkonom hos Kraka, Jens Hauch.

Samme præmis blev i øvrigt lagt til grund af TV-værten Martin Krasnik, da han i DR-Deadline kl. 22.30 interviewede Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby, og konsekvent afviste hendes forklaring om, at der skatteretligt godt kunne opsættes fornuftige værnsregler mod misbrug.

De 4 herrer har naturligvis ret i, at der ikke skal indføres regler, som giver mulighed for, at velhavende danskere kan omgå den arveafgift, som alle andre skal betale. Men den udfordring kan uden problemer løses lovgivningsmæssigt. Det afhænger kun af den politiske vilje – og forståelse. 

Afskaffelse af arveafgift fører ikke til skatteomgåelse
Allerede i dag skelner skatteretten mellem ”reelle virksomheder” og de såkaldte ”pengetanke”, hvis egenkapital primært består af finansielle aktiver som ejendomme, aktier, likvider mv.

Aktieavancebeskatningslovens § 34 giver således mulighed for, at man kan udskyde betaling af den aktieavancebeskatning, som et generationsskifte altid udløser Successionsadgangen – som det hedder – gælder dog kun, hvis generationsskiftet vedrører en ”reel virksomhed”, og omfatter altså ikke de omtalte ”pengetanke”.

Hægter man derfor en afskaffelse af arveafgiften op på denne allerede eksisterende ”pengetanksregel”, vil det hverken medføre risiko for omgåelse eller svært håndterbare regler, som Cevea, Kraka og Arbejdernes Erhvervsråd mener. Tværtimod, vil det på én gang sikre, at arveafgiften – som for alle andre – bliver betalt, når selve værdien tages ud af virksomheden, og at familieejede virksomheder ikke behøver at dreje nøglen om, fordi de er nødt til at generationsskifte.

Skatteretligt ligger det derfor lige til højrebenet at hægte en afskaffelse af arveafgiften op på de allerede eksisterende regler i aktieavancebeskatningslovens § 34 således, at arveafgiften kun afskaffes ved generationsskifte af reelle virksomheder, mens den beholdes ved generationsskifte af de såkaldte pengetanke. Det giver en fornuftig – og i princippet politisk farveløs - håndsrækning til reelle erhvervsvirksomheder, med reel produktion og reelle arbejdspladser, uden samtidig at åbne op for at visse persongrupper kan omgå den arveafgift, som gælder for alle os andre.

Risiko for tab af provenu
At regeringen har modsat en afskaffelse af arveafgiften, selvom pengene forbliver i virksomheden, kan undre, og kan ikke tilskrives hverken jura eller logik. Nej, forklaringen må nok snarere findes i politik og ideologi, hvilket forklarer udtalelserne fra Kraka, Cevea og Arbejdernes Erhvervsråd, og understreges allerbedst af Henrik Sass Larsen, som kort efter, at vækstaftalen var faldet på plads, skrev følgende på Twitter:

”Ups. De rigeste familier i dk kommer vist til at vente lidt længere. Thanks Bjarne :)”.

Mens ”SosseSass” (Henrik Sass Larsens twitternavn) altså glæder sig over, at erhvervslivet ikke fik fjernet arveafgiften i denne omgang, kan virksomhederne overveje om de skal udskyde et generationsskifte til efter et valg, hvor arveafgiften måske bliver fjernet. I givet fald må staten berede sig på et provenutab de kommende år: ”Så ups Bjarne. Du må nøjes med færre penge". #principførlogik.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk