Skatteministeren afviser omkostningsgodtgørelse i skattesager

Skatteminister Holger K. Nielsen var den 28. februar 2013 kaldt i samråd, hvor han skulle svare på: ”Om det er rimeligt, at virksomheder kan risikere at tabe penge, hvis de vinder en sag over SKAT?”

Det synes ministeren, at det er. Altså, at det er rimeligt, at virksomheder risikerer at lide et økonomisk tab, selvom de vinder en sag over SKAT. Ministeren begrundede ”rimeligheden” med, at virksomheder drevet i personligt regi, fortsat kan få dækket deres udgifter i skattesager, da den manglende omkostningsgodtgørelse kun rammer selskaber og fonde. I skatteministerens optik er denne forskelsbehandling ”fair and square”.

Retssikkerhedsmæssigt problem
Det er imidlertid ikke befordrende – hverken for retssikkerheden eller den lige konkurrence – at nogle virksomheder kan få omkostningsgodtgørelse, mens andre ikke kan. Der findes utallige virksomheder – navnlig små og mellemstore, indenfor fx håndværk og service – som trods forskellige ejerskabsformer, konkurrerer om de samme kunder og bakser med samme skatteretlige problemstillinger. De bør naturligvis også være underlagt samme regler om omkostningsgodtgørelse.

Skattereglerne er så komplicerede, at det ofte er nødvendigt at få prøvet sagerne i enten det administrative klagesystem eller ved retten, førend man kan fastlægge reglernes præcise fortolkning og rækkevidde. Bare i 2011 faldt hele 1.495 af de i alt 3.995 indklagede skattesager ved Landskatterettens ud til skatteydernes fordel. Alligevel var det kun 56 pct. af disse skatteydere, der fik omkostningsgodtgørelse.

Retssikkerhedsmæssigt er den manglende omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i sager - hvor de får ret og hvor SKAT altså har begået en fejl - et problem. Risikoen er ganske enkelt, at de vil afholde sig fra at klage over SKATs forkerte afgørelser, hvis det ikke kan svare sig rent økonomisk, hvormed SKATs "fejlagtige" afgørelser vil danne præcedens fremadrettet i andre sager. Ikke kun den individuelle men også den kollektive retssikkerhed er altså på spil.

Derfor er det svært at se rimeligheden i et regelsæt, hvor det kun kan betale sig for personer og virksomheder drevet i personligt regi at vinde skattesager, mens virksomheder drevet i selskabsform må droppe opgøret med SKAT. Når alt kommer til alt, har alle behov for retssikkerhed. Uanset om man er borger eller virksomhed. Og uanset hvem virksomheden er ejet af.

SKAT opruster egne juridiske kompetencer
Skatteministerens manglende vilje til at genindføre omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skattesager, skal ses i lyset af, at statens samlede udgifter til omkostningsgodtgørelse faldt med 34 mio. kr. fra 2010-2011. Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten steg i samme periode med 7 mio. kr.

Ca. 20 pct. af det provenu, som staten har opnået ved at afskære selskaber og fonde fra at få omkostningsgodtgørelse, er altså i stedet omdirigeret til Kammeradvokaten. Med den ene hånd opruster SKAT altså egne juridiske kompetencer, mens de med den anden hånd lægger sten i vejen for, at selskaber kan få den fornødne sagkyndige bistand i skattesager. Det skaber en retssikkerhedsmæssig og økonomisk ubalance mellem selskaber og fonde på den ene side og SKAT på den anden.

Ministeren tager fejl
Samrådet viste i øvrigt, at skatteministeren er i den vildfarelse, at der slet ikke er et problem, hvis sagerne kommer for retten:"Domstolene kan jo tilkende den tabende part at betale omkostninger”, som han sagde.

Men ministeren tager fejl. Selvom domstolene tilpligter den tabende part at betale sagsomkostninger, så dækker de sjældent sagens samlede udgifter for den vindende part. De ca. 16 mio. kr., som Skatteministeriet i 2011 modtog fra virksomheder og borgere ”for tabt skattesag”, dækker eksempelvis ikke de 83 mio. kr., som ministeriet betalte Kammeradvokaten, for at føre sagerne. Heller ikke på skatteydersiden får man dækket sine omkostninger fuldt ud.

Derfor er det forkert, når skatteministeren påstår, at der ikke er et omkostningsgodtgørelsesproblem i de sager, der bliver behandlet ved domstolene. Det er der. Desværre. Derfor bør det være et grundlæggende princip, at ingen skatteydere, som vinder en sag over SKAT, skal risikere at stå tilbage med et økonomisk tab, når det viser sig, at det er SKAT, som har begået en fejl.