Blod eller bogfest?

Bogbranchen bløder!

Sådan lyder det mange steder fra, og det er ikke spor mærkeligt. Boghandlerne lukker på stribe, og ingen af de store, etablerede forlag – det, man i branchen kalder for et ’traditionelt forlag’ – viser imponerende overskud i regnskaberne.

Men er det virkelig tegn på blod?

Frie bogpriser og endnu mere digitaliseringen danner en platform, hvorfra en ny gren af bogbranchen kan vokse ud.

De store, traditionelle forlag satser i stigende grad på eksisterende, skønlitterære bestsellere — for eksempel krimier. Dermed snævres mulighederne ind for debuterende forfattere og for skønlitteratur af mere eksperimenterende karakter.

Samtidig opstår nye typer forlag: med- og selvudgiverforlag. Her er man som forfatter med til at investere i udgivelsen, og poster altså penge i hele udgivelsesmaskineriet: Redigering, korrektur, layout, opsætning, tryk, marketing, pr og distribution. Eller også gør man selvsagt arbejdet selv. Forskellen på de traditionelle forlag og branchens nye skud er forfatterens udgifter og indtægter. Som forretningsmodel kan break even være nemmere at nå via en med- eller selvudgivelse.

Hos de traditionelle forlag har man som forfatter én udgift: skrivetiden. Lønninger til redaktøren, korrekturlæseren, grafikeren og trykkeriet betaler forlaget. I en med- eller selvudgivelse betaler man, som skrevet ovenfor, selv. Omvendt er indtægterne per solgt bog også væsentlig højere. Og det frister …

Tendensen er i stigende grad, at forfattere nu går helt udenom de traditionelle forlag. Og det gælder faktisk både etablerede forfatternavne såvel som debuterende. Men bare fordi det er en god forretningsmodel for én forfatter at udgive selv, er det slet ikke sikkert, det er det for alle. Og man skal heller ikke underkende, hvad det betyder at have sin bog hos et traditionelt forlag med adskillige årtiers erfaring.

De nye forlagsmuligheder giver netop plads til nye navne, mindre oplag og nichebøger. Bøger, som ikke appellerer til hr. og fru Danmark, og som heller ikke skal sælge 10.000 eksemplarer for at være en succes. Men derimod er der tale om udgivelser, som for en mindre og specifik målgruppe præcis er bogen, de manglede! Nicheprægede fag- eller hobbybøger er et eksempel. Og i samme forbindelse kommer mange skæbneberetninger — de såkaldt true life stories, hvor ukendte mennesker fortæller om en personlig krise og afslører, hvordan de er kommet ud af den. Formålet er at andre kriseramte kan hente inspiration, mod og tro til at overvinde deres krise. Dén genre vinder i høj grad frem med de nye typer forlag, og som ghostwriter til seks titler i forskellige genrer bliver jeg på ugentlig basis kontaktet for at skrive en ny fortælling fra det virkelige liv. Min egen krise findes også på bogform.

… Men apropos blod: Jeg mener ikke, bogbranchen bløder. Der udkommer jo masser af litteratur! Krimier, børnebøger, poesi, historiske fortællinger, fantasy, chicklit, teenlit, fagbøger, debatbøger, skæbneberetninger … Og der udkommer også god litteratur.

At nogle traditionelle forlag har røde tal på bundlinjen og foretrækker at danse med de sikre navne — forfattere, som kan garantere nogle tusind solgte bøger — og at nogle selvudgivere indimellem glemmer redigering og korrektur, kan kaldes flere ting. Men blod er ikke på listen.