Er de medarbejdervalgte i bestyrelsen blevet glemt?

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
19. mar 2013

Det er mit klare indtryk, at der er sket en markant effektivisering af anbefalingerne om god selskabsledelse i udkastet til de nye anbefalinger om god selskabsledelse. Generelt er der strammet op og anbefalingerne fremtræder langt mindre bureaukratiske, hvilket medvirker til at øge værdien af anbefalingerne betydeligt.

Dette er særdeles positivt, men der eretforhold, nemlig omkring de medarbejdervalgte, som burde adresseres eksplicit i anbefalingerne. I forbindelse med moderniseringen af selskabsloven var spørgsmålet om medarbejderrepræsentation også til drøftelse, med det resultat, at det hidtidige system for medarbejderrepræsentation i det store hele blev videreført. Konsekvensen heraf er, at der i de kommende år stadig vil være en ganske betydelig andel af bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede selskaber, som er udpeget af medarbejderne.

Det er i sagens natur et politisk spørgsmål, hvad man synes om medarbejderenes ret til at lade sig repræsentere i bestyrelsen, men faktum er, at medarbejderrepræsentation er ganske udbredt og i de næste mange år også er kommet for at blive, uanset ens politiske holdning til spørgsmålet. 

I de første anbefalinger var de medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer ikke nævnt med et eneste ord, men dette blev dog ændret efterfølgende, således at der i anbefaling pkt. 5.5.1. fremgår, ”at der i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside redegøres for reglerne for medarbejdervalg og for selskabets anvendelse heraf i selskaber, hvor medarbejderne har valgt at benytte selskabslovgivningens regler om medarbejderrepræsentation”.

I udkastet til de nye anbefalinger er der overraskende ikke nogen specifik anbefaling omkring de medarbejdervalgte og det konstateres blot, at ”Udover de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan der i bestyrelsen indgå medlemmer valgt af medarbejderne i henhold til selskabslovens regler herom”. Dette er for svagt, eftersom der eksisterer en række specifikke udfordringer i relation til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Man kan naturligvis ignorere spørgsmålet ved at henvise til, at de medarbejdervalgte har samme rettigheder og pligter som de generalforsamlingsvalgte, hvilet formelt set er korrekt. Men hvis anbefalingerne skal skabe reel værdi, er det min klare vurdering, at spørgsmålet om de medarbejdervalgtes rolle bør adresses proaktivt, på en eksplicit måde.

Henset til at udlandet efterhånden ejer mere end halvdelen af aktierne i de børsnoterede selskaber, er der et klart behov for, at de danske børsnoterede selskaber forklarer de udenlandske investorer, om det specifikke danske system, Dette skyldes, at de lande som har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, adskiller sig markant fra hinanden bl.a. i spørgsmålet om andelen af medarbejdervalgte samt i hvilken grad fagforeningerne formelt set kan påvirke udpegningen af de medarbejdervalgte (f.eks. er fagforeningerne langt mere aktive i Sverige og Tyskland, mens de medarbejdervalgte desuden sidder på halvdelen af bestyrelsespladserne i de store tyske virksomheder).

Derudover er der en række konkrete områder, hvor der især er behov for oplysning til udenlandske investorer, som overhovedet ikke kan antages at kende det danske system. Blot til illustration kan nævnes anbefalingerne i pkt. 3.1.5., hvor det anbefales, ”at de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år på den ordinære generalforsamling”. Hvordan skal udenlandske investorer kunne vide, at de medarbejdervalgte altid er på valg for en 4 årig periode?

Pointen er derfor, at når systemet med medarbejdervalgte, er kommet for at blive de næste mange år, bør dette også adresseres i de nye anbefalinger for god selskabsledelse. Det hjælper ikke at stikke hovedet i busken. Derimod bør man især satse på at styrke de medarbejdervalgtes kompetencer, således at de kan matche de generalforsamlingsvalgte og samtidig bidrage til virksomhedens værdiskabelse, da de i kraft af deres specifikke viden om virksomhedens forhold har særlige gode forudsætninger herfor.

Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk