DRs Detektor på farlig kurs

Da DR lancerede sit faktatjek-program Detektor, stod branchefolk i kø for at rose initiativet.

Faktatjek og kildekritik burde være en intern proces på alle medier, inden udgivelsen af det redaktionelle produkt, men da journalistik i dag indimellem går ret stærkt, sker der stadig flere fejl. Og den udvikling sikrer, at faktatjek-programmer som Detektor har en eksistensberettigelse. Udfordringen er, at den fejlmargin, som sådanne redaktionelle faktatjek-koncepter har at operere indenfor er på lige præcis nul. Man kan ikke lave fejl, når man lever af at hænge andre ud for at begå fejl.

Det er nemlig en indlysende risikabel affære at sætte sig selv til overdommer over andre medier og andres redaktionelle arbejde, når man selv bor i et glashus. Det startede ellers godt, Detektor, men senere blev det først pinligt og efterhånden lidt ydmygende for DR.

Første gang det gik galt var i oktober. Detektor hængte Berlingske ud for at have videregivet forkerte tal. Programmet belærte for åben skærm Berlingske om, hvad der faktisk var korrekt. Når man belærer og irettesætter andre - tilmed i fuld offentlighed - er der ikke plads til nogen fejlmargin. Slet ikke.

Berlingske klagede til Pressenævnet, der tildelte DR kritik for fejlen. Pressenævnet kritiserede desuden DR i særlig grad for, at Detektors fejlagtige påstand af avisens journalistiske arbejde er skadeligt for Berlingske - de facto nedgjorde DR uberettiget en redaktionel konkurrents journalistiske troværdighed.

Og her i marts kørte det igen af sporet for Detektor. Det skete, da man anklagede Lars Løkke Rasmussen for at fremsætte et fejlagtigt udsagn om, at der er 40.000 kontanthjælpsmodtagere. Detektor hævdede, at tallet var 51.000. Men Detektor tog fejl, Lars Løkke havde ret. Og Detektor måtte endnu engang beklage, at man fejlagtigt havde påstået, at andre tager fejl.

Uanset at faktatjek-konceptet kan virke både rigtigt og nødvendigt, kunne DR have valgt en mere selvkritisk vinkel ved ganske enkelt at holde sig til sig selv.

DRs daglige journalistiske output på tv, radio og internettet er enormt, og det er en smal sag at påpege mindst fem DR-fejl hver eneste dag. Der er stof nok til et ugentligt program alene inden for DRs egne mure.

Det var endda DR selv, som stod for årets suverænt største redaktionelle brølere, og som havde været gefundenes fressen for Detektor:

På årets første dag opstillede man et falskt billede af, at egne journalistiske medarbejdere med stor viden og indsigt gættede på indholdet af statsministerens nytårstale, selvom de faktisk havde læst den forinden og derfor vidste, hvad den indeholdt.

Dernæst foranstaltede man en falsk og iscenesat demonstration, som man viste i TV-avisen som om, det var virkelighed. Og senere udsendte man falske pressemeddelelser og iværksatte falske borgermøder som led i et såkaldt satireprogram.

Et selvkritisk program ville være langt mere charmerende, ydmygt og klædeligt, end at man går ud på gaden og kaster med sten mod de andres glashuse - og altså tilmed rammer forkert. Går man efter sine egne fejl, er det trods alt kun egne vinduer, der går i stykker.