Hvornår forbyder regeringen kviklån?

For et par uger siden kom det frem, at et dansk inkassofirma ikke vil inddrage gæld stiftet via sms- eller weblån. Lånene er etisk og moralsk forkastelige, lød begrundelsen fra Intrum Justitia, der er landets største inkassofirma. ”En virksomhed, der ikke kreditvurderer sine kunder ordentligt, fører meget hurtigt privatpersoner direkte ind i en gældsknibe, der efterfølgende ryger til inkasso. Derved kommer de i endnu større krise,” sagde direktør Morten Engelbæk til Information.

Hvornår mon regeringen griber ind overfor kviklån - og forbyder dem?

Tal fra RKI viser, at mange af dem, der havner i skyldnerregistret, har taget kviklån. Det er særligt unge mennesker, som er fascineret af den hurtige og nemme måde at låne penge på, og en del af dem ender med at gældsætte sig for livet. Et nyt notat fra Forbrugerombudsmanden viser, at omfanget af elektroniske kviklån steg fra 37.828.500 kroner i 2010 til at ligge på 91.445.500 kroner i 2012. Størstedelen af lånene tegnes af unge under 24 år.

De årlige omkostninger på visse kviklån er skruet så meget i vejret, at man ender med at betale op til 1.000 procent i rente, og de fleste af dem, der optager lånene, aner ikke, hvad renteudgifter gør ved økonomien. Ord som ”effektiv rente” og ”årlige låneomkostninger i procent” er fremmedord, og vidste folk, hvad ordene dækker over, ville de formentlig aldrig have optaget lånene.

Men det ved de ikke. Oplysning om kviklån er sparsom, og det lukrerer udbyderne på. Ligesom de lukrerer på, at låntagerne som oftest har dårlig økonomi.

Kviklån bygger på en model, hvor man ikke tager højde for, om forbrugeren har en chance for at få lånet betalt tilbage. Til gengæld tager man så høj en rente, at man kommer til at tjene på det uanset hvad. Det kan unægtelig virke usmageligt at basere sin forretning på, at en stor del af kunderne ikke kan betale sine regninger.

Det kan selvfølgelig virke nemt at forbyde alt det, vi ikke bryder os om eller synes er godt. Men i det her tilfælde er der imidlertid al mulig grund til at tage hånd om de svageste forbrugere, der ikke kender eller kan overskue konsekvenserne af deres egne valg.

Regeringen har tidligere spillet ud med, at der skal etableres en klageinstans, hvortil forbrugeren kan henvende sig, hvis renten på kviklånet er meget høj. Klageinstansen skal desuden fastlægge et niveau, som Forbrugerombudsmanden kan bruge som rettesnor i rentesager, men der vil ikke blive sat politiske grænser for, hvor høje renterne på et kviklån må være.

I forvejen kan tårnhøje ågerrenter straffes efter straffelovens §282 i, som forbyder udbydere at udnytte andres personlige eller økonomiske vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller afhængighed. Sagen er bare, at det sjældent er folk, der ikke kan styre deres egen privatøkonomi, som stævner en kviklånsudbyder. Det vil en klageinstans, formentlig i samarbejde med forbrugerombudsmanden, kunne, så regeringens udspil er da et skridt i den rigtige retning.

Men vi mangler at få en klar begrundelse for, hvorfor regeringen ikke helt forbyder den risikable lånetype. Vejen til helvede er brolagt med kviklån for alt for mange unge mennesker.