Afgiftsaltruisme

authorimage
BLOGS
Af: Nikolaj Stenberg
13. feb 2013

Danmark er verdensmester i to discipliner: Den første er at finde skatteobjekter, den anden at beskatte disse hårdt og strikt.

Det skal vi passe på med. Beskatning giver personer og virksomheder incitament til at indrette tilværelsen i henhold til reglerne. Derfor hæmmer indkomstskatten arbejdsomheden, selskabsskatten etableringen, pensionsbeskatningen opsparingsvilligheden og afgifterne det, de nu er sat i verden for at hindre. Normalt hører vi ikke rigtigt om afgifterne. De udgør ellers en ikke-ubetydelig del af den danske skatteopkrævning.

Som forbruger lægger man nok mest mærke til den tårnhøje moms, afgifterne på el, vand og varme, der gør forsyningen mere end dobbelt så dyr, som den burde være, og så afgifterne på øl og vand.

I dagens Børsen skriver økonomidirektør Johnnie Krewald, at han er harm over, at Bryggeriforeningens direktør Niels Hald forsøger at tale sine medlemmers – og i naturlig konsekvens heraf: kundernes – interesse.

Hvad har Niels Hald gjort galt? Intet. Han har blot påpeget, at de danske afgifter: 1) giver forbrugere incitament til at handle stort ind i udlandet, og 2) hæmmer væksten og jobskabelsen i Danmark.

Flere punkter kan tilføjes, da afgifterne i sandhed tilskynder til en grænsehandel af absurde proportioner.

I realiteten fungerer grænsehandelsbutikkerne som fragtcentraler, der modtager varer fra danske producenter, opbevarer dem for en tid og derefter ser på, mens varerne re-importeres til Danmark i personbiler, på trailere og i varevogne. Formålet med hele øvelsen er netop re-import: Når man køber sine 3 x 24 dåser Pepsi Max til 129,- (alt inkl.) skriver man under på, at varerne er til eksport. Så undgår man nemlig den tyske dåsepant. Men selv hvis man skulle betale tysk pant, ville det stadig være billige at handle ind syd for grænsen.

Sådan er det bare, med det system vi har. Rent faktisk skriger det til himlen, når man husker på, at mere end 33 % af alt øl og sodavand, som indtages i Danmark, er importeret. Hvis man går med drømme om at åbne kiosk eller supermarked i Danmark, bør man overveje at etablere sig i Slesvig-Holsten i stedet – tæt på Kruså og Padborg. Der er simpelthen flere fordele i det.

Da man ville indføre fedt- og sukkerafgifterne blev det anslået, at en afgiftsstigning ville føre til et direkte mersalg i grænsehandlen på et tocifret milliardbeløb. Det er en form for statsstøtte, der virkelig må kunne mærkes i grænselandet. Det skulle ikke overraske mig, hvis ejerne af grænsebutikkerne betragtede de danske afgiftsregler som en slags højrenteværdipapirer med garanteret afkast - udstedt direkte til de tyske grænsehandels-G.m.b.H.’ere, uden krav på modydelse.

I sit debatindlæg i Børsen anlægger Johnnie Krewald en folkesundhedsvinkel. Han siger, at formålet med de danske afgifter skam ikke har været en øget grænsehandel. Målet er langt mere ædelt:

”Vi har et stigende fedmeproblem i Danmark. Øl og sodavand er nogle af årsagerne til dette. Udover de personlige problemer, fedme medfører, så giver det på sigt også flere udgifter for samfundet … Øl og vand er langt fra livsnødvendige goder, tværtimod.”

Tak, skal du så ellers have. Nu er dette ikke et blogindlæg om folkesundhed og den politiske godhedsindustri – for så ville jeg havde påpeget, at man også kunne opnå på papiret sunde resultater gennem brandbeskatning af hvede, solariebrug, CO2-udledende stearinlys og andre ikke-livsnødvendige goder – så jeg vil holde mig til problemets kerne: Politikerne vidste udmærket hvilke konsekvenser en afgiftsstigning havde for grænsehandlen.

Det er nemlig ikke ny viden, at skatter skaber incitamenter og at afgifter på øl og vand skaber mere grænsehandel på bekostning af den danske detailbranche. Alle ved det – også økonomerne i SKAT. Derfor blev det også påpeget fra flere sider, at det var uklogt at forøge danskernes afgiftsbyrde yderligere. Alligevel gjorde man det. Man gjorde det fordi, man ikke havde noget imod at flytte milliarder i detailhandelsomsætning fra Danmark til Tyskland. Det er dén logiske konsekvens man må drage, når man husker på hvor oplyst Folketinget og Regeringen rent faktisk var, da man forhøjede afgifterne. Man har ikke svævet i nogen vildfarelse. Man har været velinformeret og man har accepteret konsekvenserne. Forøget grænsehandel er ikke en utilsigtet konsekvens af forhøjede danske afgifter.

Hvis Johnnie Krewald vil kalde folk, der vil sænke afgifter for ”afgiftsegoister”, så vil jeg have ret til at halde ham for en ”afgiftsaltruist”. Og dem er der desværre nok af.

Profil
Nikolaj Stenberg authorimage Nikolaj blogger om de danske og europæiske retsstaters gode og dårlige sider, den politik der føres og de konsekvenser dén har for erhvervslivet og borgernes rettigheder. Det er emner, som Nikolaj er velbevandret i både fagligt og praktisk, og som han har været præmieret til Danmarks bedste blogger for at skrive om.

Nikolaj arbejder i en statslig myndighed. Alt hvad han skriver her på bloggen er i eget navn og for egen regning.

Kontakt Nikolaj

Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk