Ikke noget LOL fra sparekassen

Weekendens kuldsejling fra sparekassen Lolland viser alvoren for de investorer, som har sat deres sparepenge i lokale pengeinstitut aktier. Der er endnu engang grund til at understrege at en investering i netop lokale pengeinstitut aktier som er i problemer er at sidestille med at spille russisk investeringsroulette hvor antallet af kugler er ubekendt men kan være mere end én.

Krisen kradser fortsat

Sparekassen Lolland blev det næste offer i rækken af nødlidende pengeinstitutter, som bliver indhentet af fortidens synder og de kreditmæssige udfordringer, som bonanza tiden fra 2004 og nogle år frem skabte. Som en anden fisk i nettet har sparekassen sprællet forgæves i en længere periode og sendt fusionsmæssige frierier og økonomiske SOS’er ud i det åbne rum. Men ingen har følt sig fristet til at medvirke før nu.

Lav prisfastsættelse = kæmpe udfordringer

For de private investorer er det her endnu en påmindelse om at den på overfladen lave prisfastsættelse af i det mindste udvalgte pengeinstitutter mere skal opfattes som om alarmklokkerne bimler og bamler, end at det er en købs- og investeringsmulighed.

Selv når krisen i de lokale pengeinstitutter på et tidspunkt klinger af, vil der være strukturelle faktorer i spil, der gør det mere end tvivlsomt om der er noget investeringsmæssigt alibi for at være aktionær:

• Strukturudviklingen fortsætter og urbanisering fra land til by er snarere tiltagende end aftagende. At være lokal lyder romantisk og besnærende, men udviklingen går den anden vej.
• Lokale Pengeinstitutters balancer er således med få undtagelser snarere under afvikling end udvikling.
• Hvis lokale PI skal udvikles kræver det netop at de også bevæger sig fra land til by. Det er netop noget af det som de har brændt fingrene på de seneste 5 år. Samtidig kunne man spørge sig selv om hvad forskellen så er mellem lokale og landsdækkende pengeinstitutter?
• Pengeinstitutterne mødes nu og de kommende år med stigende regulatoriske krav. Samtidig spiler teknologien en stigende rolle. Lokale pengeinstitutter har i de fleste tilfælde ikke ressourcerne til selvstændigt at håndtere disse ting.
• Cykelsporten har sin operation ”Puerto”; ”renhed” (doping). Bankernes operation hedder solvenspolitiet (Finanstilsynet) som rykker ud. Sidste uge var det Spar Lolland og Østjysk Bank, som var i fokus. Men der kommer flere.

Konsolideringen forsinkes

De seneste år har man der løbende talt om, at der bliver færre pengeinstitutter og antallet er da også faldet. Når tallet trods alt ikke er faldet mere (Vi har noget nær verdensrekord i antal pengeinstitutter/filialer i forhold til borger/balance/udlånskrone, etc) skyldes det bl.a.

• At der er prestige forbundet med at være pengeinstitutleder i et lokalområde.
• At borger og kunder er forankrede i lokalområder og betragter pengeinstituttet på samme måde som sygehuse, etc. Hvis det lukker forsvinder flere mennesker væk fra lokalsamfundet.
• Lokale pengeinstitutter har en urealistisk opfattelse af hvordan verden ser ud. Hvis aktionærer og ejere af efterstillet kapital havde en mere nutidig opfattelse af egne værdier og styrker/svagheder og var mindre berøringsangste for at afgive suverænitet, ville konsolideringen gå hurtigere. Det sker alligevel, men tiden trækkes bare ud.

Kender du risikoen?

Det er endnu engang tid til at hejse risikoflaget. Mindre pengeinstitutter som er i åbenlyse problemer, skal private aktieinvestorer holde fingrene langt fra. De skal opfatte den lave prisfastsættelse som et høj-risiko-råb og være klar over at eventuelle aktiepenge er at betragte som et sponsorat. Så kan man kun blive positivt overrasket.

Investering i en bedre samfundsøkonomi – køb store bankaktier

De større pengeinstitutaktier i Danmark er generelt undervurderede. Hvis du derfor har aktier i et lokalt pengeinstitut i tiltro til at samfundsøkonomien snart vender til det bedre, er det en bedre ide risiko/afkastmæssigt at anbringe dine aktiepenge i de større banker.

Den seneste uges hændelser på Lolland er IKKE LOL( Laughing out loud)!