Kompetencer i bestyrelsen er langt fra noget man kan måle og veje

Finanstilsynet har netop færdiggjort vurderingen af de finansielle virksomhederes selvevaluering og på den baggrund konstateret, at der er behov for en styrkelse af kompetencerne i bestyrelsen. Konkret ønsker tilsynet, at der bl.a. skal være et medlem af bestyrelsen, som har ledelseserfaring fra den finansielle sektor.

Hele spørgsmålet om kompetencer er ikke bare et nationalt dansk anliggende, men også helt centralt i de nye CRD IV regler, som er under vejs i EU systemet. Formålet er at ruste bestyrelserne i de finansielle virksomheder bedre, således at risikoen for en finansiel krise mindskes, ved at bestyrelsen i højere grad er i stand til at sige fra over for en alt for risikovillig direktion.

Problemet er imidlertid, at bestyrelseskompetencer langt fra er noget man entydigt kan måle og veje. Der er lavet talrige undersøgelser bl.a. af mig selv, som søger at måle selskabernes økonomiske værdiskabelse, som funktion af bestyrelsessammensætning og medlemmernes karakteristika. Resultaterne viser bl.a. at medlemmernes uddannelse og køn overhovedet ikke har nogen indflydelse på værdiskabelsen.

Der er nogen undersøgelser, som viser en positiv effekt ved en øget andel af kvinder, men der er også undersøgelser, der viser det modsatte. Medlemmernes uddannelse har slet ingen betydning, hvilket kan skyldes, at det enkelte medlem ikke bruger sin egen specifikke uddannelse, hvad enten man som ung blev uddannet jurist, økonom eller ingeniør. Dog viser en ny undersøgelse, at medlemmer med en baggrund fra USA, England, Australien, øger den økonomiske værdiskabelse i de største børsnoterede selskaber i Norden og i Tyskland.

Men man skal dog være forsigtig med at konkludere alt for håndfast på vegne af disse undersøgelser. Man kan sagtens være landmand, brugsuddeler eller fabrikant og så yde en kompetent bestyrelsesindsats. Ser man på landets største bank, så er det klart for enhver, at tilstedeværelsen af f.eks. professorer i bestyrelsen langt fra er nogen garanti for succes, snarere tværtimod.

Set i bakspejlet er det tydeligt, at f.eks. Danske Banks eventyr i Irland var udtryk for utrolig dårlig timing. Men der var tilsyneladende igen i bestyrelsen, som brugte sin sunde fornuft og stillede spørgsmålstegn ved, om man skulle ekspandere i et land, hvor ejendomspriserne gik amok. Hvis man som professor skal tilføre værdi i en virksomheds bestyrelse, kræves praktisk erfaring og indsigt, hvilket desværre er en stor mangel blandt professorer.

Pointen er således, at bestyrelsen skal sammensættes som et hold f.eks. et fodboldhold, hvor der er behov for dygtige teknikere, skarpe angribere, solide forsvarer og en anfører med overblik. Det er således ikke afgørende, om det enkelte bestyrelsesmedlem anses som ”kvalificeret”, men om bestyrelsen som gruppe samlet set udgør et stærkt hold. Her kan man sagtens have plads til personer med et solidt lokalkendskab uanset, hvilket eksamensbevis man stod med i hånden som 25 årig. Men det er vigtigt, at man supplerer bestyrelsen med medlemmer, der har erfaring fra den finansielle sektor kombineret med personer, der har en solid viden om governanceforhold, strategi og drift.

Det er vigtigt, at processen nu sættes i gang, men det må ikke ske for hurtigt, da behovet for kontinuitet også spiller en rolle. Det er samtidig min erfaring, at man først kan tilføre værdi i bestyrelsen efter en vis periode. Processen med at øge kompetencerne skal sættes i gang, men det skal ske på en velovervejet måde, hvor man netop lægger vægt på, at bestyrelsen skal fungere som et hold og her kan sagtens være plads til personer uden fornemme akademiske titler.