Valutakrig nyt og gammelt konkurrencevåben
USA har brugt det længe. England har gerne villet. Tyskland nødt godt af det i 00’erne. Grækenland kan ikke og det er reelt Japans eneste våben: Med magt at svække sin valuta i et forsøg på at styrke eksportvirksomhedernes konkurrenceevne. For investorerne er det en påmindelse om at afkast skal måles inklusive valutaudsving, som netop for en dansk investor har udraderet det fremragende afkast der på overfladen har været i japanske aktier de seneste 6 måneder.
USA først til at stimulere og stabilisere
USA var først til at stimulere økonomien med centralbankdirigerede renter som med nærmest abrupt hastighed ramte origo. Samtidig var USA også først til at rekapitalisere deres banksektor. Tilsammen har det betydet at USA i dag står med et bedre økonomisk udgangspunkt end Europa og Japan. Også selv om betalingsbalance, budgetunderskud og gældsætning ikke umiddelbart tilsiger det.
En sideeffekt af stimulanserne har været at holde valutaen underdrejet for yderligere at give stimulans til økonomien i form af forøgede eksportmuligheder i tillæg til den hjælp og understøttelse som 0-renter og store budgetunderskud giver.
Turen er kommet til Japan
Japan har meget længe haft en økonomisk udvikling som i sandhed har været underdrejet. Men nu skal det være anderledes. Den nye premierminister Shinzo Abe fokuserer på 3 ting:
- Nye stimulanspakker, som i parentes til forveksling ligner mere af den samme skuffe som vi har set de seneste årtier (og som ikke har haft nogen varig effekt udover stigende gældsætning)
- Centralbanken, BOJ, har fået et politisk diktat: Skaf 2 % inflation (som Japan ikke har haft siden 1997). Manglende inflation er gift for aktiemarkedet, privatforbrug og investeringer. På den anden side er for høj inflation heller ikke ønskværdig.
- Svæk valutaen og skab bedre konkurrencevilkår for eksportvirksomhederne.
Det går indtil videre bedst med valutasvækkelsen. Siden JPY ramte det højeste niveau overfor EUR/DKK indenfor de seneste 20 år i juli 2012, er valutaen svækket med ca. 25 %.
JPY er gået fra købekraftsmæssigt at være overvurderet til at være undervurderet. Svækkelsen har indtil videre ikke skabt internationale panderynker, idet alibiet er at svækkelsen sker for at stimulere væksten, som også skal komme verden til gode. Men fortsætter svækkelsen vil det skabe international debat.
Det er ikke underligt at Japan forsøger at vælge denne vej. I et samfund præget af kontinuitet, konservatisme og disciplin, sværger politikerne til det engelske udtryk om ikke at ændre på en succesfuld holdopstilling. Reformer vil nok være mere virksomme. Men reformer er ligeså ”lette” at indfase og gennemføre i Japan som revolutioner. Derfor tyr man til valutavåbnet. Det er ikke så mærkeligt endda.
Japan er en af verdens største eksportører og derfor virker en valutasvækkelse i en eller anden udstrækning. Samtidig vil der være eksportvirksomheder rundt omkring i verden som har lyst til at bruge samme våben. De vil forsøge at presse deres regeringer til at gøre det samme.
Valutaaben sidder nu på ECBs skuldre
For Europas vedkommende gælder at en svækkelse skal ske via ECB. Og netop ECB har just været i gang med at slukke økonomiske ildebrande. Sideeffekten af en genvunden tillid og faldende sydeuropæiske renter har været valutaindstrømning og en stærkere valuta. Det viser mindre mistillid til EUR zonen. På den anden side giver det også udfordringer for de europæiske virksomheder med en stærkere valuta.
Store forskelle i eksportens størrelse i Europa
Det er ikke nemt at stille alle tilfredse og når man har afhjulpet én udfordring opstår der en ny. For en betydelig del af Europa vil en svækket EUR trods alt have en mindre indflydelse på økonomien. Eksporten er ganske enkelt for lille til at en svækkelse for alvor batter noget. Tag for eksempel Grækenland, hvis eksport i forhold til økonomien er under 1/3 af den relative størrelse som er gældende for eksempelvis Danmark og Sverige.
Det er et åbent spørgsmål hvem som valutarisk ”trækker” næste gang. England er begyndt at beklage sig. Måske vil nordeuropæerne gøre det næste gang. Japan er i fuld gang med maksimalt at udnytte den medvind og det forspring som de har tiltvunget sig.
Et afkast er inklusive valutaudsving
For aktieinvestorerne er det en påmindelse om at afkast skal måles samlet inklusive valutaudsving. Et afkast på mere end 25 % i japanske aktier generelt siden sidste sommer bliver på den måde ”vekslet” til et tab inklusive valutasvækkelsen. Alting tæller med.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak