Når centralbanker får et politisk diktat

20 år med lavvækst; lange perioder med deflation; et aktiemarked som har mistet 75 % af sine indeksværdier før udbytter og kun få synlige tegn på en tilbagevenden til en mere positiv vækstudvikling, kan få konsekvenser for den japanske centralbank, BOJ. Nyvalgt japansk premierminister nærmest truer centralbanken.

Ny premierminister varsler en ny kurs        

Valget i december af Shinzo Abe til ny premierminister har fået de japanske aktier til at stige og tilsvarende fået den japanske JPY til at falde markant. Eller måske er det snarere omvendt. Udenlandske investorer har måttet se de indenlandske japanske aktiers kursstigninger blive noget nær udraderet i takt med den svækkede valuta. Det er et fænomen, som har været kendetegnende de seneste mange år, og som er blevet acceleret markant i den seneste tid.

Nationalbank med ny målsætning

Siden den japanske aktie- og ejendomsprisboble sprang i starten af 1990’erne, har Japan kæmpet med lav vækst, faldende aktiekurser, deflation og få muligheder for at genoplive den økonomiske vækst. Alt sammen noget som har fået den japanske stormagts indforståelse til at lide et knæk. Mens Japan i begyndelsen af 1990’erne var en økonomisk supermagt, har man ikke hørt meget til dem det seneste årti, hvor udviklingen i Asien mere har koncentreret sig om Kina og Sydkorea.

Det skal være anderledes nu. I hvert fald varslede den nye premierminister i juledagene, at der skal stimuleres ganske massivt i et forsøg på at vække og vende den japanske økonomiske udvikling:

Centralbanken er blevet ”bedt” om at få ”hævet” inflationsforventningerne til 2 %. Det skal ske igennem at føre en pengepolitik som er ekstrem ekspansiv, og som samtidig indebærer en svækkelse af den japanske JPY, som i sig selv skal være positiv for eksportselskaberne og konkurrenceevnen og derigennem også ”importere” stigende inflation. Målet er klart nok.  Det handler om at svække valutaen. Helst ganske meget.

Samtidig er ”opfordringen” om at gøre noget aktivt og mere end det man har gjort historisk heller ikke til at tage fejl af. Man får næsten indtrykket af, at politikerne er klar til at overtage styringen over pengepolitikken.

Bliver pengepolitikken mindre politisk uafhængig?

Efter valget af Abe og hans udtalelser er JPY faldet ganske massivt. Efter mere end 20 års økonomisk stilstand, ser det ud til at politikerne har taget fløjshandskerne af overfor centralbanken, Bank of Japan. Samtidig ser det ud til at pengepolitikken i Japan er mindre politisk uafhængig end nogensinde med mere eller mindre dikterede målsætninger. Spørgsmålet er om det markerer en ny ”virkelighed” hvor politiske ambitioner og en pengepolitisk uafhængig tørner sammen. Ikke kun i Japan men også globalt?