Regeringens innovationsstrategi knækker ikke koden

A little less conversation, a little more action, sang Elvis i 1968. Det samme kan siges om regeringens nyligt offentliggjorte innovationsstrategi, som indeholder megen god vilje, men færre konkrete initiativer, som for alvor knækker koden til, hvordan vi får omsat den viden, vi er så gode til producere i Danmark til ny teknologi, nye produkter og vækst.

Strategien fokuserer overordnet på det rigtige.  Den skal levere danske løsninger på store globale samfundsudfordringer, som samtidig kan styrke hjemtagningen af forsknings- og innovationsmidler i EU.

Den skal hjælpe de små og mellemstore virksomheder til mere innovation gennem en forenkling af puljer, ordninger og innovationsindgange. Og den skal styrke innovation og samarbejde med virksomheder i uddannelsesmiljøet fra folkeskolen til ph.d.-niveau.  Især sidstnævnte er vigtigt, fordi veluddannede og dygtige medarbejdere er et af de vigtigste virkemidler til at øge produktivitet og innovation i virksomheder og på offentlige arbejdspladser.

Men initiativerne på uddannelsesområdet har det lange lys på, det er et generationsprojekt. I mellemtiden skal vi have pumpet mere innovation ind i eksisterende virksomheder. Hvordan det skal gøres, leverer innovationsstrategien ikke mange overbevisende svar på. 

Når regeringen foreslår at lægge tre forsknings- og innovationsråd sammen, står det ikke klart, hvad et nyt råd skal gøre bedre end de gamle.

Når regeringen foreslår strategiske partnerskaber mellem myndigheder, offentlige institutioner og virksomheder står det ikke klart, hvad partnerskaberne skal gøre anderledes end f.eks. det eksisterende SPIR-initiativ, som allerede bringer parterne sammen.

Og når man foreslår at udpege strategiske samfundsudfordringer, som alle andre EU-lande også vil levere løsninger inden for, må man spørge, hvad de komparative fordele egentlig skal være for danske virksomheder?

Det er godt, at der forenkles og prioriteres, men strategien svarer ikke afgørende på, hvordan man motiverer danske virksomheder, især SMV’erne, til at skabe mere innovation. Der introduceres f.eks. ikke nye virkemidler til afløsning af eksisterende virkemidler, som evalueringer viser ikke virker.

Årsagen er nok, at virksomhederne har været for lidt inddraget i arbejdet med strategien, som i højere grad afspejler innovation set fra en embedsmandsvinkel.

Hvis regeringens innovationsstrategi skal være en succes, den kan sagtens nå det endnu, skal virksomhederne i højere grad involveres, når arbejdet med at udmønte strategien til konkret handling begynder i 2013. Der er med andre ord brug for mindre snak og mere handling.