2013 – uden BoligJobplan

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
07. jan 2013

Så er vi trådt ind i 2013, og dermed er det slut med at benytte sig af håndværkerfradraget, når der skal udføres arbejde i hjemmet. Det gjorde jeg selv sidste år, da jeg fik lagt klinker i kælderen, og jeg synes faktisk, at det er ærgerligt, at regeringen har afskaffet ordningen, som under det mundrette navn ’Bolig Jobplanen’, dækkede ret bredt til udførelse af service- og håndværksydelser omkring boligen, et år inden den oprindelig skulle udløbe.

Min holdning skyldes to årsager. For det første, at krisen fortsat kradser hos mange håndværkere i en periode, hvor nybyggeriet er på et historisk lavpunkt. Derfor er det primært renoveringsaktiviteten, som skal holde beskæftigelsen i sektoren oppe, nu hvor et af de største problemer i dansk økonomi er at få skabt gang i arbejdsmarkedet.

For det andet så jeg gerne, at tilskudsordningen blev bevaret, fordi den virker adfærdsregulerende.  Muligheden for at kunne trække lønudgifter på op til 30.000 kr. fra på skattebilletten var nemlig en medvirkende årsag til, at jeg i årets løb valgte at få professionel hjælp til fliselægningen. Ellers havde jeg enten ladet kælderen fortsætte sit igangværende forfald, eller var begyndt på endnu et (uendeligt) gør-det-selv projekt.

Brug de komparative fordele
Og jeg burde vide bedre. Det var jo helt basal lærdom på økonomistudiet, at man skal udnytte sine komparative fordele. Og mine er altså ikke at lægge klinker. Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det – bilder jeg da mig selv ind - men fordi læreprocessen er lang og stort set spild af tid, da et nyt projekt jo næppe venter, inden jeg igen har glemt alt om, hvordan klinkerne lægges pænt på rad og række i fliseklæb. Ved at ansætte mig selv til et sådant projekt, får jeg derfor en lavproduktiv (og til tider voldsomt stresset) arbejdskraft.  Samtidig giver jeg afkald på en masse timer, som enten kunne anvendes til andet arbejde, hvor min produktivitet (forhåbentligt) er højere – eller til værdsat og nødvendig rekreation med familien.

Den svenske model
Eftersom tilskudsordningen således virker hensigtsmæssigt (adfærdsregulerende og jobskabende), ville det efter min give mening være fornuftigt at videreføre den, i hvert fald så længe lavkonjunkturen fortsat raser. Og fradraget kunne måske endda blive hævet til samme niveau som i Sverige, hvor en familie årligt må trække 100.000 kroner fra i indkomstskatten, når de benytter sig af det svenske håndværkerfradrag (ROT), som vel og mærke også omfatter fritidshuse.  Det har øget boligkvaliteten betydeligt. Samtidig har ordningen effektivt styrket beskæftigelsen og reduceret det sorte arbejde i et sådant omfang, at selvfinansieringsgraden på den anden side af Sundet er tæt på 100%. Det er lidt højere end herhjemme, hvor den nuværende ordning ifølge Dansk Byggeri giver det offentlige 70 kroner tilbage, for hver 100 kroner, der gives ud i form af fradrag.  Så det behøver ikke engang at være en særlig dyr ordning at have kørende for det offentlige.

Men Borgen har talt, og næste gang et nyt projekt byder sig på i privaten vil jeg nok overveje at trække i arbejdstøjet igen. Også selvom jeg godt ved, at jeg måske dybest set ikke burde gøre det. 

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk