Statsautoriseret manipulation

Én af dagens store historier fra "vor egen branche" - mediebranchen - har været afsløringen af DR-journalisters og -kommentatorers bevidste og aftalte manipulation af tv-seerne.

Nytårsdag foregøglede man, at man med sin utrolige viden og kompetence kunne give kvalificerede vurderinger af, hvad statsministeren ville sige i sin nytårstale. Men man havde for længst læst talen, som var udsendt klausuleret til redaktionerne og kunne derfor så nemt som at klø sig i nakken "forudsige", hvad talen ville handle om. Det fortalte man bare ikke seerne.

Sagen har været kritisk behandlet i dag i den øvrige del af pressen, og efter min opfattelse kan man ikke overvurdere sagens alvor. Og det er der flere grunde til:

For det første er der tale om statsfjernsynet. Intet mindre. Og det er særligt forpligtende. Det er den eneste nyhedsformidler, vi alle er tvunget til at betale til, og som har langt større midler og ressourcer til rådighed end alle andre. DR er helt særligt begunstiget rent lovgivningsmæssigt. DR er statsautoriseret nyhedsformidler, men har man reelt noget på spil? Har man overhovedet interesse i at kæmpe for sin legitimitet og gøre sig umage? Pengene kommer jo altid alligevel.

Alle andre medier ville løbe en risiko for at blive ramt kommercielt. At miste troværdighed koster penge i form af læsere og annoncører - men ikke for DR. Motivationen til at beskytte troværdighed og til at holde en kvalitativ standard i nyhedsformidlingen, som burde ligge klart i top, kan således udelukkende komme indefra. Og det stiller enorme krav til DRs medarbejderes integritet.

At være ansat på DR er jo ikke bare et job som alle andre. Det er et tillidshverv, man er blevet betroet på vegne af borgerne og borgernes penge. Man har en forpligtelse til at gøre tingene ekstra godt, når dem der betaler ens løn er tvunget til at betale licensen.

Det andet problem er, at man smykker sig med ikke bare lånte fjer, men simpelthen fjer som ikke eksisterer. DR ønskede bevidst at få befolkningen til at tro, at man havde denne særlige indsigt til at komme med en kvalificeret forudsigelse af talens indhold. Intet er lettere at forudsige noget, man allerede har fået at vide.

Man udnytter således groft, at man har et indgående og detaljeret kendskab til en tale, og som man bruger til at puste ens egen faglige ekspertise og indsigt kunstigt op med, så alle seerne bagefter kan beundre, hvor dygtige de pågældende var til at vurdere og forudsige. Hvad skulle dog ellers være motivet for at aftale og eksekvere denne manipulation?

Og så er der omsider det problem, at den slags smartness i den grad bidrager til at nedsætte omverdenens syn på journalister. I forvejen slås journalisterne med et elendigt omdømme, der rangerer på linje med politikere og lavere end brugtvognsforhandlere. Også her har DR en helt særlig forpligtelse, for det skal ikke være DR, som trækker journaliststandens anseelse ned, tværtimod. DR burde også på dette punkt se det som ét af sine centrale mål at højne.

Faktisk synes jeg ikke engang, det er den enkeltstående episode, som i sig selv er så alvorlig. Det er mere dét, at der er et journalistisk miljø, hvor der åbenbart ikke er én eneste medarbejder, som rækker fingeren i vejret og siger stop. Tværtimod bliver det et aftalt set-up, ja et cover-up, hvor adskillige redaktionelle medarbejdere hver især spiller et skuespil og bidrager til manipulationen.

Det er for mig at se endnu værre, end da Jeppe Nybroe blev fyret, fordi han rapporterede fra en kampvogn og påstod, at man var ved at køre ud af Irak, selvom han faktisk kørte i den modsatte retning. Det var ukorrekt, men set i en større sammenhæng en bagatel, fordi det substantielt var korrekt, at man var ved at forlade Irak. Det var bare ikke lige det, der skete på de billeder, hvor Nybroe sagde det.

Den sag kostede Nybroe jobbet. Får denne sag et efterspil - eller i det mindste en anledning til en markant opstramning? Som det er blevet sagt før fra DRs side: "Troværdighed er altafgørende for en medie- og nyhedsvirksomhed som DR."