God selskabsledelse - nu også i de erhvervsdrivende fonde

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
19. dec 2012

Erhvervsfondsudvalget har netop offentliggjort sin rapport om den fremtidige regulering af erhvervsdrivende fonde. Heri foreslås indført en række nye lovkrav inden for erhvervsfondsloven og årsregnskabsloven. Derudover foreslår udvalget indført en helt ny form for regulering af de erhvervsdrivende fonde, nemlig selvregulering i form af ”soft law” anbefalinger.

Soft law anbefalinger for god selskabsledelse har i en årrække været gældende for de børsnoterede selskaber, hvor bestyrelserne har skullet forholde sig til et ret omfattende katalog af anbefalinger inden for f.eks. åbenhed og transparens, bestyrelsessammensætning, ledelsesaflønning, risikostyring og revision m.v.

Princippet bag soft law bygger på ”følg eller forklar” princippet dvs. enten følger man en given anbefaling eller så forklares, hvorfor man har valgt at afvige fra den. Dette er en hensigtsmæssig reguleringsform, som sikrer frivillighed, fleksibilitet samt tager hensyn til at fondene/selskaberne er forskellige og ikke har samme behov.

Helt konkret anbefales det bl.a. at bestyrelsen løbende vurderer og fastlægger hvilke kompetencer den skal råde over for bedst muligt at kunne udføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen. Anbefalingen skal ses i lyset af udvalgets undersøgelse (grundigt udført af Deloitte), hvoraf det fremgår, at i 56 % af fondenes vedtægter stilles ingen krav til bestyrelsesmedlemmernes faglige eller erfaringsmæssige kvalifikationer. Man kunne f.eks. overveje at inkludere kompetencer såsom; ”regnskabs-, finansiel eller økonomisk erfaring” eller ”forretningsmæssig viden/erfaring” osv.

Baggrunden er, at der eksisterer en risiko for, at bestyrelsen ved selvsupplering kan føre til lukkethed samt mangel på fornyelse. Derfor nævner udvalget ligeledes, at mangfoldighed i henseende til køn, alder og erhvervserfaring kan øge kvaliteten i bestyrelsen.

Desuden anbefales, at en andel af bestyrelsen er uafhængig, hvilket er en forudsætning for at udøve kontrol med direktionen/administrator. Fuldstændighed uafhængighed kan på den anden side føre til, at medlemmerne ikke har tilstrækkelig med viden om fondens aktiviteter og dermed svække kvaliteten i strategiarbejdet. Den nævnte undersøgelse viser således, at i 53 % af fondene anses over halvdelen af bestyrelsens medlemmer for at være uafhængige samt at i 16 % af fondene anses ingen af bestyrelsesmedlemmerne for uafhængige.

For at undgå mulige interessekonflikter anbefales ligeledes, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en fond ikke samtidig er ledelsesmedlemmer i fondens datterselskaber med mindre der er tale om et 100 % ejet egentligt holdingselskab.

Som en nyskabelse foreslås at bestyrelsesmedlemmer som minimum udpeges for en periode på 2 år og maksimalt for en periode på 4 år. Formålet er at sikre fornøden dynamik og fornyelse. Dette må anses som en opstramning, eftersom undersøgelsen viser, at i 43 % af fondene er der ingen vedtægtsbestemmelser om bestyrelsesmedlemmernes valgperiode og 96 % har endda ingen grænse for et maksimalt antal genudpegninger.

Anbefalingerne fremhæver desuden behovet for større åbenhed omkring ledelsesmedlemmernes vederlag, hvor det konkret foreslås, at det samlede vederlag, hvert medlem af bestyrelsen og direktionen modtager fra en erhvervsdrivende fond og fra andre virksomheder i koncernen oplyses i årsregnskabet. For de store fonde med en egenkapital på over 60 mio. kr. viser undersøgelsen, at der har været en stigning i bestyrelseshonoraret på 84 % i perioden 2003-2011.

Den nye anbefaling vil sandsynligvis medføre en ændring, da kun 20 % og 14 % af fondenes årsrapporter oplyser om bestyrelsens og direktionens vederlag. Der er ingen tvivl om, at de nye anbefalingerne om individuel lønoplysninger er ganske vidtgående, men på den anden side, har det været anbefalet for de børsnoterede selskaber i mange år.  

Initiativet fra Erhvervsfondsudvalget er ganske positivt, da det vil medføre en højere grad af professionalisering af bestyrelsen i de mange erhvervsdrivende fonde, som i flere tilfælde kontrollerer særdeles værdifulde selskaber. Det bliver således interessant i de kommende år at følge, hvordan de mange fonde forholder sig til de nye anbefalinger om god selskabsledelse i erhvervsdrivende fonde.

Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk