2013 står for døren

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
18. dec 2012

2013 står for døren og vil med sikkerhed byde på en masse spændende begivenheder på den økonomiske front. De finansielle markeder vil være optaget af, om eurokrisen bliver endeligt løst, om USA får styr på finanspolitikken, og om renten forbliver rekordlav og aktiemarkederne fortsætter med at stige. På den hjemlige økonomisk politiske front vil vi bl.a. fokusere på, om arbejdsløshedskurven endelig knækker, om boligmarkedet vender, og hvordan vi får væksten tilbage. I den sammenhæng ser jeg især frem til den rapport, som produktivitetskommissionen skal barsle med inden udgangen af det nye år.

For som bekendt er udfordringerne store. Da finanskrisen brød løs i efteråret 2008 havde Danmark oplevet en årrække med høj vækst og var på mange måder karakteriseret ved at have en overophedet økonomi. Boligmarkedet var glohedt som følge af skattestop, lave renter og introduktionen af afdragsfrie lån, og arbejdsmarkedet fulgte trop med flaskehalsproblemer og høje lønstigninger til følge. Så bristede boligboblen og konsekvensen blev, at Danmark ligesom andre lande, som blev ramt af krise på boligmarkedet (Spanien, Irland, Italien, Storbritannien, Holland…) har haft markant sværere ved at komme tilbage på vækstsporet, end de lande, hvor boligmarkedet ikke var overophedet, som f.eks. Tyskland og Sverige, da den store recession ramte verdensøkonomien.

Det tabte årti
Kulden har i den grad lagt sig over dansk økonomi, at vi er gået fra en tilstand, hvor der var mangel på produktionsressourcer til en tilstand, hvor der er mange ledige ressourcer i samfundet. OECD vurderer således, at det såkaldte output gab, der måler forskellen mellem den faktiske produktion og den produktion, der kunne opnås ved en fuld ressourceudnyttelse, nu er på - 3,5%. Før krisen var output gabet på hele 4,5%! Og det tager sin tid at komme sig oven på sådan en nedtur. Hvis den potentielle vækstrate er på knap 1% om året, som skønnet af OECD,  og den faktiske vækst er 1,5%, oplever vi først fuld beskæftigelse igen i  2019.

I givet fald vil vi nok begynde at tale om det tabte årti for dansk økonomi. Men det kan gå sagtens endnu værre, hvad angår ledigheden. Er den potentielle vækstrate således snarere 1,5%  (som i den glade del af nullerne) siger det sig selv, at der kun bliver fuld beskæftigelse en skønne dag, hvis væksten er højere end 1,5%. Kravet bliver i givet fald 2% om året, hvis der skal være i 2019.

Selvom det er svært at estimere den potentielle produktion og vækstrate, illustrerer regneeksemplerne dog de udfordringer og paradokser, som samfundet står over for. Jo lavere den potentielle vækstrate er, desto hurtigere får vi fuld beskæftigelse igen – vi skal således blot have væksten op over 1 % for at mindske arbejdsløsheden her og nu (den blev med stor sandsynlighed -0,5% i 2012). Men samtidig skal den potentielle vækstrate bankes i vejret, for at Danmark kan opretholde positionen som et af de rigeste lande i verden og opretholde velfærdssamfundet i en tid, hvor befolkningens demografiske sammensætning ændrer sig dramatisk.

En sølle procent om året gør en stor forskel
Med en årlig vækst på blot 1% vil det således tage 70 år at fordoble velstanden i samfundet fra det nuværende niveau. Hvis væksten er på 2%, tager det blot 35 år. En sølle procent om året gør altså en umådelig forskel på lang sigt. Heldigvis regner OECD med, at den potentielle vækstrate faktisk stiger betragteligt herhjemme til 1,7% i årene fra 2018-30, hvorefter den stabiliserer sig på 2,2%. Stigningen skal primært komme gennem en fremgang i produktiviteten, da der kun er begrænset mulighed for at udvide arbejdsstyrken.  Vores børns fremtiden afhænger derfor af muligheden for at øge produktiviteten på lang sigt, og derfor bliver produktivitetskommissionens arbejde efter min mening noget af det mest spændende at følge fra økonomifronten i det nye år.

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk