Tak! Undskyld? Hurra! Om takketalers pudseløjerlighed.

Der var rød løber og fakler i aftenmørket ved indgangen til Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro fredag den 30. november ved prisoverrækkelsen af landets største hæderspris til danske kunstnere. Gæsterne plukkede delikate serveringer fra rustikke fade, og den virtuose violinist Niklas Walentin, studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, opførte Carl Nielsens Præludio e Presto Op. 52 for soloviolin i kunsthallens egenartede ottekantede rum.

Og så var der taler, cirka ti styk, lad os hæfte os ved de tre takketaler, leveret af de begavede kunstnere, henholdsvis Elmgreen & Dragset, Nina Saunders og Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Først griber Saunders mikrofonen og takker en lang liste af samarbejdspartnere og konluderer, at hun er "glad i låget" over at modtage den fornemme pris og de mange penge. Herefter gør Cuenca Rasmussen sig tanker om, hvad pengene skal bruges til. Et badeværelse ("for jeg har kun en brusekabine") eller et nyt køkken. Eller var det en idé at åbne en tofu restaurant i København? Kunstneren fortæller, at en tarotlæser engang har anbefalet restaurationsbranchen som profitabel karrierevej. Men nej, kunstneren beretter, at hun sprugte sin datter til råds, og at denne ikke tøvede, det er kunsten, der skal investeres i. Den sidste af årets legatmodtagere var kunstnerduoen Elmgreen & Dragset. Det var Michael Elmgreen, der talte. "Vi er ikke særlig gode til at sige tak. Men vi vil gerne sige undskyld" ... undskyld til dem, der ikke fik prisen i år og gerne ville have haft den, undskyld til samarbejdspartnere, som har fundet os besværlige, og undskyld til dem, der synes vores kunst er irriterende ... "men vi bliver ved".

Herfra skal lyde et tak til kunstnerne, der bliver ved. Også selvom de ikke fik prisen. I år. Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat uddeles én gang årligt til tre kunstnere, i ulige år komponister og musikere og i lige år billedkunstnere, som arbejder med skulptur og rumligheder. Legatet kan ikke søges.

Varer det ved? Ja det gør. Fonden ejer nemlig to-tredjedele af kunstnerrettighederne efter komponist Carl Nielsen og alle rettigheder efter billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen. Fondens kapital vokser ligefrem porportionalt med komponistens popularitet, der eftersigende er støt stigende, også på den anden side af Atlanten. Da Irmelin Eggert Møller og Anne Marie Telmanyi, døtre af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen, i 1957 stiftede legatet til minde om deres forældre, blev der i begyndelsen uddelt 15.000 kroner til hver legatmodtager.

I år tillader kapitalforøgelsen uddelinger af 400.000 skattefri kroner til hver af de årlige tre modtagere. Legaterne uddeles af fondens bestyrelse, som består af to musikfaglige og to billedkunstfaglige samt et forretningskyndigt medlem.

Alle hæderspriser til kunstnere er skønne, men denne pris er særligt skøn. Dels fordi det er kunstnere, der giver til andre kunstnere. Dels fordi fondens kapital og dermed legatportionernes størrelse vokser støt med giverens popularitet. Så der er faktisk slet ikke noget at undskylde. Vi kan tillade os at råbe tak og hurra.

Udstillingen med værker af årets tre legatmodtagere kan ses på Den Frie Udstillingsbygning i København till den 6. januar 2013.