Er M&A’s på vej op ad bølgen igen?

Da finanskrisen brød ud i slutningen af 2008 blev der sat en brat stopper for handlen med virksomheder og markedet frøs næsten til med øjeblikkelig virkning. Isen er ikke siden blev tøet op og M&A markedet er slet ikke normaliseret endnu. Selv kapitalfonde har i flere år haft svært ved at realisere fornuftige exitstrategier, der giver tilstrækkelig høje multipler.  

Går man tilbage i historien, så viser det sig, at omfanget af M&A er ekstremt følsom over for makroøkonomiske faktorer og det store spørgsmål er netop, hvilke udefra kommende faktorer som er bestemmende for denne udvikling. Det viser sig nemlig, at omfanget af M&A optræder i forskellige bølger. Dette illustreres bedst ved at kigge på udviklingen i USA, hvor statistikken viser, at den første M&A bølge opstod lige før starten af det 20. århundredes begyndelse, hvor store konglomerater voksede sig store ved hjælp af hidsig opkøbsaktivitet. Myndighederne indførte på den baggrund en række skrappe konkurrenceregler, for at dæmme op for det stadig stigende antal monopoler.

Udviklingen vendte dog hurtigt og omfanget af handler faldt tilbage på et beskedent niveau, som imidlertid toppede lige før den første depression i USA i 1929. Med depressionen faldt M&A aktiviteterne mærkbart og udviklingen tog først fart i slutningen af 60erne. Dette blev dog også brat stoppet med oliekrisen i starten af 70erne.

Den seneste bølge toppede med finanskrisens indtog i 2008 og siden er udviklingen i USA og Europa, om end ikke gået i stå, så er M&A aktiviteterne blevet reduceret væsentligt. Den vækst som findes, sker i resten af verden, hvor man er i stand til at høste fordelene ved de meget lave renter.

Det viser sig, at der en række gennemgående faktorer, som dels påvirker længden af de forskellige M&A bølger samt deres opståen/punktering. Kort fortalt spiller; renteniveau, BNP vækst, deregulering, handelsbarrierer, adgang for køber til kapital samt ændringer i lovgivningen (typisk idenfor skatte-, selskabs og konkurrencelove) alle en signifikant rolle.

Deregulering er en væsentlig ”driver”, hvilket man bl.a. så i årene op til finanskrisen, hvor især den finansielle sektor og ”utilities” blev dereguleret. Samtidig var eliminationen af handelsbarrierer med til at fremme, især grænseoverskridende fusioner hvilket bl.a. EU har arbejdet intenst på. De lave pengemarkedsrenter og de mange banker, som var ivrige efter at yde finansiering, var også medvirkende årsager til, at M&A aktiviteterne steg.

Tilstedeværelsen af ”free cash flow” eller overskudslikviditet, som er tilbage efter alle investeringer med positiv NPV er gennemført, spiller ligeledes en rolle. Jo flere egne midler som ledelserne disponerer o er, des større er sandsynligheden for at ledelsen fravælger organisk vækst og satser på M&A. Det er et velkendt faktum, at i nogle brancher f.eks. inden for bryggerier, så skal man være nummer 1 eller 2 på et givet markedet, ellers tjener man simpelthen ingen penge og dette kan kun nås via opkøb.

Dog er der en vis grund til optimisme, da historien har vist, at der en særdeles høj korrelation mellem aktiekursernes niveau og omfanget af M&A aktiviteter. Kursniveauet for de ledende aktieindeks i både Danmark og udlandet er tæt på at være på højde med niveauet inden finanskrisen brød ud. Samtidig er mange store virksomheder ved at opbygge kapital til fremtidige opkøb. Virksomhederne venter dog på, at tiden skal være moden og at multiplerne bliver lave nok.

Der er ingen tvivl om, at lige så snart der er lyspunkter i økonomien, så vender billedet, men vi vender ikke tilbage til tidligere tider, hvor mange handler var præget af en høj grad af gearing. Ifølge Bloombergs seneste M&A barometer, så forventes det, at købere fra ”Asia Pacific” bliver de mest aktive og at mange europæiske selskaber bliver opkøbskandidater.

Derfor må det forventes, at M&A markedet kommer ud af sin dvale, især fordi investorernes jagt på fornuftige afkast, for alvor har gjort kapitalfonde attraktive som investeringsobjekter. Spørgsmålet er så bare, om politikerne kan lade være med at gøre livet surt for kapitalfondene, så deres forretningsplan ikke behøver at blive totalt omskrevet efter en virksomhedsovertagelse.