Om åbne skattebøger og tre overraskede skatteministre

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
15. dec 2012

SKAT er på vej med at offentliggøre den første liste over selskabers skattebetalinger - eller mangel på samme - vil vittige personer formentlig sige, når det nu står fast, at kun ca. hvert tredje selskab betaler selskabsskat. En opgørelse fra SKAT viser således, at ud af 161.000 selskaber, er det kun 52.000 der har betalt selskabsskat.

Skatteministerens reaktion på de nye tal er som forventet "overraskelse". Præcist som Thor Möger Petersen var "overrasket", da en analyse i foråret 2012 viste, at kun hvert 4. selskab betalte selskabsskat (jf. min blog "Snyder
75 pct. af selskaberne i skat
"). Og præcis som også Troels Lund Poulsen var "overrasket", da SKATs tal i 2010 viste, at kun halvdelen af alle selskaber betalte selskabskat i perioden 2006-2010.

Egentligt er det overraskende, at landets skiftende skatteministre bliver ved med at være overrasket over selskabernes (manglende) skattebetalinger. For de ved jo, at man ikke skal betale selskabsskat, hvis man ikke har et overskud at betale skat af. Og det er der mange selskaber, som ikke har i disse år. Og det var jo også Folketinget selv, der i 2005 indførte regler om såkaldt tvungen sambeskatning. Regler der indebærer, at koncerner som eksempelvis Novo og Mærsk skal samle sine skattebetalinger i ét selskab, med den naturlige konsekvens, at langt fra alle selskaber skal betale skat til Danmark.

Derfor hører det også med til "den fulde sandhed" om selskabers skattebetalinger, at selskabsskatteprovenuet kun udgør en lille del, af selskabers samlede skatte- og afgiftsbidrag. En opgørelse fra Dansk Industri viser således, at erhvervslivets samlede bidrag til statskassen udgør hele 450 mia. kroner, hvoraf det absolut væsentligste bidrag er lønskatter for 338 mia. kr.

I det store billede er det altså ikke så afgørende, hvad selskaberne betaler i selskabsskat, når bare de betaler, hvad de skal. Men derimod hvad de genererer i arbejdspladser.

En anden del af historien er, at selskabsskatteprovenuets andel af BNP har været stigende siden 2009. Da var det på 2,3 pct. mod ca. 2,8 pct. i dag. Så til trods for, at selskabsskatteprovenuet opgjort i kroner og ører er faldet, så har selskaberne i samme periode i stigende grad bidraget med vækst og arbejdspladser.

Endelig fremgår det – sort på hvidt – af Skatteministeriets egen "Handlingsplan for multinationale selskaber", at andelen af ikke-betalende selskaber i Danmark svarer til, hvad der gælder i udlandet, og at statens samlede selskabsskatteprovenu svarer til, hvad "det indenlandske kapitalapparat tilsiger, at det skal."

Med andre ord: Skatteministeriets egne opgørelser viser, at den danske stat ikke går glip af et ellers berettiget selskabsskatteprovenu, hvorfor skatteministerens store postyr og overraskelse over de nu offentliggjorte tal, kan undre.

Måske det skyldes, at han er ny i embedet, præcist som hans forgængere var, da de udviste ”overraskelse” over selskabers skattebetalinger. For ærlig talt, så er dette her efterhånden "gamle tal", som har sine logiske forklaringer, og som ingen skatteminister fremover bør være overrasket over.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk