Fængselsstraf i kartelsager skaber retssikkerhedsmæssig vilkårlighed

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
07. dec 2012

Regeringen har fremsat et lovforslag om at indføre fængselsstraf i kartelsager, hvilket jo egentlig lyder fornuftigt nok. For hvorfor skal personer, som er involveret i et hardcore kartel, slippe for fængselsstraf, når andre former for økonomisk kriminalitet kan give en tur i Hotel Gitterly? Og hvorfor skal vi forbrugere betale en højere pris for varer, hvis den høje pris skyldes, at priserne bliver holdt kunstigt oppe?

Tager man udgangspunkt i ovennævnte spørgsmål. er regeringens indsats mod karteller både tilforladelig og fornuftig. Men problemet er, at det slet ikke er så enkelt, som det lyder.

Er det f.eks. konkurrencebegrænsende, når en fælles dyrlægevagtordning koordinerer honoraret, så kunderne ikke oplever en forskellig pris alt efter, om deres hund bliver syg natten til mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag? JA, det er konkurrenceforvridende vil nogen mene. NEJ, det er til gavn for forbrugerne, vil andre hævde. Det ”rigtige svar” kræver altså en juridisk fortolkning af konkurrencelovens komplicerede regler, herunder en økonomisk markedsanalyse af, om nattevagtsordningen overhovedet er i konkurrence med andre.

Regeringen synes derfor med sit lovforslag at overse – hvad ”dyrlægesagen” bevidner – nemlig at der eksisterer en række fornuftige samarbejder blandt virksomheder, som ikke nødvendigvis er i strid med konkurrencelovens regler. Enten fordi der – efter en markedsanalyse - ikke er tale om konkurrerende virksomheder, eller fordi virksomhederne er omfattet af en af konkurrencelovens undtagelsesbestemmelser.

Der findes med andre ord en gråzone, hvor selv myndighederne går galt i byen og er indbyrdes uenige om fortolkning af reglerne. Risikoen er derfor, at fængselsstraf vil have mere end blot en præventiv effekt i forhold til karteller. Den vil få mange – navnlig små- og mindre virksomheder – til at vige tilbage fra at indgå selv fornuftige samarbejder, som ellers kunne føre til lavere produktionsomkostninger og dermed lavere priser for forbrugerne. Et grundlæggende spørgsmål til regeringen er derfor, hvordan den vil sikre, at disse fornuftige samarbejder også i fremtiden bliver indgået?

Fortsat uklart hvem der fremover skal i fængsel, og hvorfor?
I den kontekst er det bemærkelsesværdigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør, Agnete Gersing i gårdagens (6.12.12) udgave af Børsen udtaler, at:

”et klart flertal i Konkurrencelovsudvalget inklusive alle de juridiske eksperter har vurderet, at der ikke er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at indføre fængselsstraf”.

For godt nok fremgår det af Konkurrenceudvalgets redegørelse, at et flertal ikke så nogen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at indføre fængselsstraf. Men selvsamme flertal, forudsatte samtidig, at gerningsindholdet i kartelsager er præcist beskrevet. En forudsætning som erhvervsorganisationernes medlemmer og advokatbranchens medlem (som med dyb konkurrenceretlig indsigt, også må høre under betegnelsen juridisk ekspert) ikke mente var opfyldt. På det grundlag fastholdt de, at der var retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at indføre fængselsstraf i kartelsager.

Behov for retssikkerhedsmæssige opstramninger
Fordi gerningsindholdet er uklart i kartelsager, bør regeringen – hvis fængselsstraf i kartelsager skal på tale – adressere disse retssikkerhedsmæssige udfordringer og give virksomhederne mulighed for at forudse eller afklare, hvorvidt en aftale overhovedet er ulovlig. Enten ved at præcisere gerningsindholdet, eller alternativt give virksomhederne mulighed for at indhente en form for bindende svar inden aftalens indgåelse, som det også kendes fra skatteområdet i dag.

Samtidig bør man indføre omkostningsgodtgørelse, så en virksomhed, der ender med at få ret hos domstolene, får fuld kompensation for de udgifter til sagkyndig bistand, som den uforskyldt er blevet påført. Det taler i hvert fald sit eget tydelige sprog om utilstrækkelig retssikkerhed, når en af dyrlægerne i det ovenfor refererede eksempel udtaler til Børsen i går:

”Vi har brugt et sekscifret beløb på at hyre en advokat, og når vi så bliver frikendt, så går man bare videre og siger: Nåh, det var en fuser”.

For ja, den ovenfor refererede sag er et eksempel fra den virkelige verden, hvor dyrlægerne – efter 3 års kamp – blev pure frifundet af landsretten. Og selvom det har kostet både på de økonomiske og mentale ressourcer, må det trods alt have været et plaster på såret, at de ikke også havde en trussel om fængselsstraf hængende over hovedet.

Vel at mærke et plaster, som andre virksomheder i tilsvarende situationer nu får revet af, hvis regeringen får held med at indføre sit fremsatte lovforslag.

 

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk