Skattebetalinger nu en del af virksomhedens sociale ansvar

En skattejagt, som fremmer mistillid til multinationale selskaber, der blot har fulgt Skats egne retningslinjer, er en trussel mod udenlandske investeringer i Danmark. Jagten har vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv og internationale koncerners fremtidige virke i Danmark.

Snart vil der være mere åbenhed om selskabers skattebetalinger. Der er allerede i dag åbenhed om selskabers regnskabsforhold, men fra november vil Skat offentliggøre oplysninger om selskabers skatteforhold, således at der bliver åbenhed og gennemsigtighed om selskabernes skattebetaling med skattepligt til Danmark.

Danske virksomheder betalte i 2011 39,5 mia. kr., i selskabsskat. Men størstedelen af virksomhedernes bidrag til samfundsøkonomien kommer fra virksomhedernes lønudbetalinger til de næsten to mio. ansatte i de private virksomheder. Det samlede bidrag til de offentlige kasser løber op i 450 mia. kr., størstedelen fra indkomstskat, moms og punktafgifter.

Alligevel sker der fra tid til anden en mistænkeliggørelse af danske og multinationale virksomheder på den ene side med påstande om, at de ikke betaler nok i skat, og på den anden side ønsker om, at virksomhederne skal investere i omkostningskrævende udgifter til innovation, videnarbejdspladser og automatisering. Argumenterne hænger ikke sammen. Mistænkeliggørelsen rammer jo også danske virksomheder, det er ikke så meget omtalt som de multinationale virksomheder.

Er skattebetalinger CSR eller driftsomkostninger?

Virksomheder har fradrag for de høje omkostninger, når de investerer, og derfor reduceres selskabsskatten for det aktuelle år. Belønningen for investeringerne er nu blevet, at de risikerer at blive trukket frem i medierne og sat i en gabestok med det underliggende budskab, at de snylter på samfundet og ikke løfter deres del af samfundsbyrden ved at betale mere skat.

Fra november måned vil virksomheders skattebetalinger være tilgængelige på www.skat.dk omkring en måned efter indsendelsen af selskabets årsopgørelse.

Følgende informationer vil være tilgængeligt på Skats hjemmeside:

• Skattepligtig indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår
• Årets anvendte underskud fra tidligere indkomstår
• Beregnet selskabsskat for indkomståret
• Den skattepligtsbestemmelse som selskabet er omfattet af

For sambeskattede selskaber offentliggøres oplysningerne samlet under administrationsselskabet. Oplysningerne vil løbende blive opdateret, og der vil ikke være adgang til historiske data.

Da Mogens Lykketoft (S) var minister, formulerede han meget klart, at alle naturligvis har pligt til at overholde skattereglerne fuldt ud, men til gengæld er det helt lovligt og moralsk at fortolke og anvende reglerne så effektivt som muligt.

Starbucks

Danske politikere er ikke alene om at fremsætte beskyldninger mod de store selskaber. Et britisk parlamentsudvalg er p.t. ved at undersøge påstande om, at flere store USA-baserede virksomheder ikke betaler nok selskabsskatter. Starbucks, Google og Amazon er nogle af dem.

At multinationale selskaber inden for lovens rammer og regler sikrer gevinstmaksimering for deres ejere og andre stakeholdere er blot en del af normal og sund management, som det er virksomhedslederes opgave at varetage.

Etisk standard

Når multinationale selskaber udfører skatteplanlægning, som de skal, bliver de af diverse politikere beskyldt for at foretage undvigemanøvrer, som ses som en trussel mod samfundet.

Det er politikerne i EU, som skal arbejde sammen internationalt og sikre, at skattereglerne i forskellige lande er mindre indviklede og uigennemskuelige og mere ensartede, så mistænkeliggørelsen kan undgås, og virksomhedernes ledelse kan bruge deres energi på at drive en sund forretning. Det ville være nyttigt, hvis EU kommissionen og Parlamentet forsøgte at normalisere EU-landenes selskabsskatter på et lavere niveau fra nu gennemsnitlig 23%, som er dobbelt så højt som i Schweiz, hvor Starbucks har hovedsæde, og langt over de 12,5% i Irland, som er hovedkvarteret for Googles europæiske operationer.

Mistænkeliggørelsen er med til at fremme, at disse virksomheder bruger skattely som Bermuda eller Cayman øerne. Multinationale selskaber risikerer også at blive hængt ud til tørre, hvis deres globale indkøbsoperationer ikke har detalje kontrolleret deres bæredygtighed programmer, gennemsigtighed og sociale programmer i deres globale indkøbsorganisation.

Virksomhederne gør alt for at overholde en etisk standard, ikke bare den juridiske standard, men præcist hvad de bør gøre på mange områder. Derudover bruger de oceaner af tid på at kommunikere alle ovennævnte budskaber til deres kunder og andre stakeholdere.

Politikerne må indse, at det er meget svært for de globale virksomheder at betale mere i skat i et enkelt land pga. de uensartede forpligtelser, struktur, momsregler og systemer m.m. Det er ikke et spørgsmål om et personligt valg, men et spørgsmål om at følge loven og de regler, der er. Det er det, ’alle’ multinationale virksomheder gør.

Sænk selskabsskatten til 12,5 pct.

Svenskerne har netop sænket deres selskabsskat, og vores selskabsskat på 25% er over EU gennemsnittet på 23.  Hvis danske virksomheder skal genoprette muligheden for at konkurrerer og skabe arbejdspladser skal der tages ordentligt fat. Konkurrencen mellem landene vil i de kommende år blive skærpet, og derfor burde vi følge anbefalingerne fra DI og andre organisationer. Reducere selskabsskatten med 2% hvert år, således at vi inden 2020 er nede omkring 12,5%. Reducering af selskabsskat sammen med andre tiltag som f.eks. tilnærmelse til tysk lønniveau og til svensk indkomstskatteniveau vil sikre, at vi bliver konkurrencedygtige igen.

Virksomhedernes bidrag sidste år var en indtægt for de offentlige kasser på mere end 450 mia. kr., som er mere end halvdelen af det offentlige budget.

Når de internationale investorer skal beslutte sig for, hvor de vil placere deres penge, vil de kigge på bundlinjen, og afkastet er den vigtigste faktor. Derfor burde vi sætte alle sejl til at opmuntre dem til at investere og gøre forretninger i Danmark – og ikke skræmme dem bort med beskyldninger, høje omkostninger, hyppige og gennemgribende ændringer i en række skattelove, herunder selskabsskattelov, kildeskattelov, solidarisk hæftelse for kildeskatter på renter, royalties og udbytter og ikke mindst verdens højeste skatte- og afgiftsniveau m.m.

Næste blog kunne meget vel handle om benchmærkning baseret på transfer-pricing regler som skattemyndighederne rundt omkring i verden også har fokus på.Påstande er at f.eks. Starbucksbetaler en overpris for at købe kaffebønner i Schweiz og dermed opbygger et større overskud