Stop krisesnakken og fokuser på realiteter og muligheder!

authorimage
BLOGS
Af: Nils Thygesen
08. nov 2012

Erfaringsmæssigt bliver det ikke nemmere at vriste sig fri af en krise, jo oftere der fokuseres på det negative. Det gælder i alle facetter af tilværelsen. Derfor kunne det være rart, hvis medier og meningsdannere i højere grad ville fokusere på muligheder i stedet for begrænsninger. Det kan etablere en selvforstærkende effekt, hvor opmærksomheden vendes i retning af det positive.

En referenceramme bestående af årene 2003-07 er ikke rimelig. Her var tale om uholdbar økonomisk fremgang, der i vid udstrækning byggede på luftige projekter med lav egenfinansiering. Økonomisk realvækst de kommende år på 1-2% årligt er ikke prangende men dog fremgang i en højt udviklet del af verden, hvor vækstpotentialet ganske naturligt aftager i takt med, at samfundets velstand har nået et højt niveau, der ikke i samme grad animerer den enkelte borger til ekstraordinære indsatser.

Tilsvarende er 160.000 arbejdsløse i Danmark mange men dog halvdelen af niveauet under krisen i begyndelsen af 1990’erne. Det statslige budgetunderskud er stort i disse år men statsgælden ganske begrænset og valutabalancen meget robust. Vi er med andre ord på flere måder ganske godt rustet til en årrække med lav økonomisk vækst. Kan vi samtidig få det stigende antal pensionister til at bruge af opsparingen, er den demografiske udfordring knapt så omfattende.

Krise kan man derimod tale om i Grækenland, hvor økonomien skrumper betragteligt, og massearbejdsløshed er en alvorlig trussel mod samfundets stabilitet, så længe landet er en del af det fælleseuropæiske valutasamarbejde og ikke formår at opbygge en effektiv og konkurrencedygtig samfundsstruktur.

Situationen i Italien synes derimod på vej mod mere stabile tilstande, hvis teknokratregeringen ellers afløses af bare nogenlunde tilsvarende disciplinerede politikere. Spanien er i færd med en genopretning, men her er udfordringen foreløbig koncentreret om det finansielle system snarere end statsfinanserne, der i virkeligheden ikke er i særlig gal forfatning, og Frankrig foretager på et forholdsvis tidligt tidspunkt i forløbet opstramninger efter pres fra IMF.

Irland er et flot eksempel på, hvad disciplinerede tiltag kan føre med sig trods bindingen til EUR og den manglende devalueringsmulighed.

Endelig har ECB kompenseret for en utilstrækkelig fælleseuropæisk finanspolitisk koordination ved at signalere ubegrænsede muligheder for opkøb af statsobligationer udstedt af svage EUR-lande og på den måde påtage sig en løbetidsrisiko mod at opnå et højere løbende renteafkast. Det har blandt nogle iagttagere skabt frygt for inflation, fortsat slap finanspolitik og lavt reformtempo, men realiteterne viser, at likviditeten foreløbig absorberes i forretningsbankerne i takt med nedbringelse af udlånsvolumen, mens pengemængden ikke vokser – faktisk tværtimod. Derfor er det vanskeligt at forestille sig, at situationen for alvor forandres til det værre her i Europa. Stigende rente i takt med centralbankernes tilbagerulning af de kvantitative pengepolitiske lempelser kan forhåbentlig gå hånd i hånd med et økonomisk opsving. Man må nemlig formode, at forretningsbankernes normalisering (stramning) af kreditgivningen under lavkonjunkturen har kompenseret for de lave markedsrenter, der ellers kunne resultere i finansiering af (usunde) projekter, der under normale renteforhold ikke ville være bæredygtige. Dertil kommer en svag låneefterspørgsel som følge af udsigten til lav samfundsøkonomisk vækst.

Noget andet er så, at man ofte kunne ønske sig større og mere ægte politiske ambitioner, for så vidt angår rammevilkår for det erhvervsliv, der skaber værdierne til os alle sammen – det gælder også for udenlandske virksomheder i Danmark, som tilfører arbejdspladser og deraf afledt samfundsmæssig dynamik.

USA står overfor fornyede udfordringer omkring det offentlige budget og det strukturelle betalingsbalanceunderskud, men fortsat stigende selvforsyning på energiområdet og frigørelse af de senere års udgifter til krigsførelse i Irak og Afghanistan kan de kommende år mindske det problem, ligesom stabilisering af boligmarkedet gradvis må forventes at løfte forbrugertilliden og den økonomiske aktivitet samt mindske arbejdsløsheden. Selvom præsident Obama fortsat skal kæmpe med Kongressen, skal han ikke længere tænke på genvalg, og det kan betyde større politisk samarbejdsvilje og mere handlekraft.

Derfor ser det i virkeligheden ikke så sort ud, når man fokuserer på muligheder fremfor trusler og indretter sig på realiteterne. Op med humøret og se på nye muligheder!

Profil
Nils Thygesen authorimage Nils Thygesen er bankuddannet civiløkonom (HD(U)) og CBA. Han har bl.a. været chefstrateg i Finansbanken A/S og aktieanalytiker i Danske Bank. Nils Thygesen har gennem mere end 20 år arbejdet med kredit- og investeringsanalyse, formueforvaltning og kommunikation.

Tidligere bloggere på borsen.dk