Simple Living

William Morris bryder sig ikke om massefremstillede industriprodukter, der ikke har sans for det æstetiske og det funktionelle. William Morris levede i slutningen af 1800-tallet.
 
Som del af viktoriatidens avantgarde, prærafaelitterne, havde Morris en vision, en revolutionær og altomfattende ide om idealsamfundet. Det er ikke nok, vi føler fornøjelse ved et produkt, arbejderen skal også have fornøjelse ved at fremstille produktet. Morris var kunstner og blev stadig mere politisk og samfundsmæssigt engageret.

Men lad os begynde med et citat, der ville gøre sig godt som introduktion til en boligreportage i et glitret livsstilsmagasin: “If you want a golden rule that will fit everybody, this is it: Have nothing in your houses that you do not know to be useful, or believe to be beautiful" William Morris.

Det sagde manden faktisk i 1880 og hvor er det dog rigtigt. Simple Living, Feng Shui og diverse halvstuderede boligtendenser kan godt pakke sammen. Prøv at besøge Karen Blixens smukke hjem i Rungstedlund, Bakkehusmuseets guldalderbolig, Farvergården i Den Gamle By eller forsåvidt nogle af de mange forskellige hjem i Frilandsmuseet. Her er ikke en krumme for meget. Et bord. En bænk. En skænk. Tingene skulle holde hele livet, gerne flere generationer. Et gammeldags karlekammerskab rummede alle karlens ejendele, mange havde maks to sæt tøj og klarede sig ganske fint med det.

I dag vil vi gerne have walk-in-closet og rigeligt med køkkenskabe,  så der er plads til uendelige mængder dækkeservietter, dingenoter og diverse grej der bruges en gang eller to om året. Jamen altså. Tænk hvis hovedstrøgenens livsstilsforretninger og ekviperingsbutikker blev kraftigt reduceret og i stedet gav plads til kreative værksteder og kunstudstillinger.

Så ville jeg gerne se prærafaelitternes måske lidt sukrede og pastose malerier. For det er lidenskab og længsel, illustrationer af litteraturens helte og heltinder, fortryllende landskaber og et motiv- og farvemod som fremstår helt surrealistisk, også med samtidige øjne.

Foruden disse sværmerier designede prærafaelitterne tapeter, tæpper, møbler og diverse brugsgenstande til dagligdagen. Alt sammen i respekt for deres kunstneriske koncept. Akkurat som senere tiders wienersecessionister og bauhausfolk.        

Hvornår, om nogensinde, ser vi igen denne slags totaltanke blandt kunstnere? Når kunstnere i dag flirter med brugsdesign og arkitektur, så sker det som regel indenfor rammerne af en solokarriere. Intet kollektiv arbejder udfra en vision for at formulere en måde, vi kan indrette os på i hverdagen, rummene og relationerne. Så vi må nøjes med Morris'  regel for slutningen af 1800-tallet.

Note: Blogindlæg inspireret af udstillingen Pre-Raphaelites: Victorian Avant-Garde, Tate Britain, London (12. september 2012 - 13. january 2013) www.tate.org.uk