Åbenhed forpligter

Vestas og A. P. Møller Mærsk har i den seneste uge afholdt ”kapitalmarkedsdage”. Dels for at fortælle om den udvikling som deres virksomheder undergår. Men også for at signalere stigende åbenhed. Hvis man siger A skal man også sige B. Om der reelt er tale om en stigende åbenhed ved vi først, når den rigtige lakmusprøve kommer.

Kapitalmarkedsdage er sædvanlige

Det er mere normen end undtagelsen, at børsnoterede virksomheder afholder kapitalmarkedsdage. Her inviteres journalister, investorer og analytikere indenfor for at de på første hånd kan få en god fornemmelse af og for, hvordan virkeligheden bag ved telefonopkald og fondsbørsmeddelelser ser ud.

Åbenhed er på mode

Samtidig vil en række virksomheder gerne signalere tilgængelighed og åbenhed. De vil gerne vise at det rent faktisk kan lade sig gøre at få noget at vide om udviklingen. At der står rigtige mennesker bag ved. At virksomhederne i forskellige henseender tager samfundsansvar. Og mange andre fornuftige ting.

Men åbenheden forpligter. Kapitalmarkedsdage er generelt præget af en god og afslappet stemning. Virksomheden vil gerne fortælle hvad de arbejder hen imod. Og tilhørerne vil gerne blive klogere på udviklingen, processerne og samtidig have de kontaktflader ind i virksomheden, som gør dem i stand til at informationssøge i fremtiden.

Lakmusprøven er hverdagens udfordringer

Den virkelige udfordring kommer dog først senere. Når der kommer negative nyheder. Det er der hvor virksomhederne skal vise, at åbenheden er universel og ikke kun gælder ved festlige lejligheder og når virksomhederne finder det belejligt. Men også når der efterspørges en perspektivering på negative nyheder. Som eksempelvis de skærmydsler, som der har været debatteret i relation til Vestas i sidste uge.

Det er på sin vis som med en forsikring. I dagligdagen er der mange af os som har en positiv opfattelse af vores forsikringsselskab. Vi har i det mindste opfyldt vores del af ”aftalen” og underskrevet kontrakten og efterfølgende indbetalt policepræmierne, og har ellers ikke været i kontakt med selskaberne.

Den virkelige prøve kommer den dag, hvor vi har brug for forsikringerne og skaden er sket. Her vil det vise sig hvor god en relation vi har til selskabet. På samme måde har investorerne i de børsnoterede selskaber det også. Den virkelige prøve om åbenhed kommer, når der er negative nyheder at fortælle.

Her siger erfaringerne i det generelle tilfælde indtil videre at åbenheden ikke er så universel endda. Eller også definerer nogle virksomheder, at der kan være 2 forskellige former for åbenhed; den positive og den negative. Men hvis virksomhederne har denne tostrengede opfattelse af åbenhed, er det svært forenelig med reel åbenhed. Hvis virksomhederne gerne vil styre hvad der er åbent og lukket er det vel nærmest et eksempel på at der er en 3. ”vej”. Selektiv åbenhed.

Åbenhed forpligter…