Vestjysk Bank og behovet for en investeringsmæssig varedeklaration

Offentliggørelsen af større problemer end forventet og frygtet i Vestjysk Bank har skabt behørig debat. På samme måde vækker det harme at man kan køre en virksomhed ned og gå derfra som ”ekstra-millionær”. Vestjysk Bank er dog desværre ikke et enestående eksempel på at investorer negativt forfordeles og at der er behov for en ”investeringsmæssig varedeklaration”.

Vestjysk Bank er ”ugens historie”

Denne uges afsløring af ”nye” problemer i Vestjysk Bank har bragt sindene i kog. Man kan bl.a. hæfte sig ved, at

- På trods af at der har været et betydeligt økonomisk underskud har der alligevel været overskud til at få lanceret problemerne som en mediehistorie.

- At bestyrelsen behændigt anser problemerne som direktionens, selv om bestyrelsen jo er den øverste ”ansvarlige”.

- At forventningsstyringen hos aktieinvestorerne stadig halter ganske meget. Den danske stat som er en betydelig interessent har også "fået kærligheden" at føle.
At store underskud øjensynlig fortsat belønnes med eller i det mindste ikke er uforeneligt med store fratrædelseshonorarer.

Indskyderordning trækker tilpasningen unødigt ud

Politikerne har i tide og på europæisk plan spændt et sikkerhedsnet ud under indskyderne og i det mindste sikret en betydelig del af indskud og opsparing.

Den meget uheldige sideeffekt af denne indskydergarantiordning er at tilpasningen til de nye markedsvilkår og ansvarlighed på denne måde tager markant længere end den under normale omstændigheder ville gøre. Ikke eller mindre bæredygtige forretningsmodeller kan fortsat hente kapital i ly af indskyderordningen i det mindste i en periode.

Indskydergarantiordningen giver således et kapitaltilskud til en lang række mindre bæredygtige forretningsmodeller og trækker dermed pinen og tilpasningen ud. Hvor beskyttelse af indskydere er et positivt element, er det for udviklingen et mere tvivlsomt et af slagsen.

Indtil ”solvenspolitiet” (finanstilsynet) rykker ud, kan ikke-levedygtige banker fortsætte deres virksomhed, selv om udviklingen ikke er holdbar og langsigtet er under pres.

Hvem passer på aktionærernes penge?

Det gælder ikke kun, men også i tilfældet Vestjysk Bank: Hvem passer på aktieinvestorernes penge? I princippet ikke rigtig nogen; i hvert fald officielt.

Der er behov for en stærk  investeringsmæssig ”varedeklaration”.  Hvad er det som jeg køber, når jeg investerer i den enkelte virksomhed? Hvordan vil virksomheden varetage mine interesser og hvordan kan jeg sikre mig bedst muligt, at jeg kommer til at få et afkast af mine investerede penge? Det er blot nogle få af de relevante spørgsmål.

Bankerne er måske lidt specielle. Kunderne er nemlig ofte også medejere. På samme måde som leverandører i landbruget er medejere. På den måde smelter interesserne sammen og det er mindre sandsynligt, at der kommer aktionæroprør i disse sammenhænge.

Det svarer til at tage fra den ene kasse og lægge i den anden.