Vestjysk Bank og kunsten at fange en frisbee

authorimage
BLOGS
Af: Anne E. Jensen
26. sep 2012

De store tab i Vestjysk Bank og den voldsomme følelse af afmagt hos aktionærorganisationerne understreger, at vi endnu ikke har fundet de vises sten i styringen af finanssektoren. For hvordan kan det dog ske, og hvad har man som aktionær at regne med?

Der lovgives og strammes op i vældigt omfang, men har vi overblikket? Det har længe været svært at komme igennem med kritik af udviklingen. Så bliver man nemlig set som fortaler for den uansvarlighed, som vitterlig har præget udviklingen i dele af finanssektoren. Der er bestemt ikke tvivl om, at der har været behov for en opstramning af lovgivningen for og tilsynet med finanssektoren. Men er det virkeligt det rigtige, vi gør nu?

Oprydningen efter finanskrisen og kravet om, at bankerne skal være bedre kapitaliseret betyder for eksempel, at bankerne er tilbageholdende med at låne ud, og låntagningen bliver dyrere. Det rammer de virksomheder, der skal investere og skabe arbejdspladser, og dermed den økonomiske vækst.

Jeg har længe oplevet, at embedsmænd i Europa-Kommissionen og andre centrale aktører blankt har afvist, at der kunne være et problem. Men i sidste uge gav direktør Andrea Enria for det europæiske banktilsyn EBA, en flig af en indrømmelse. Han nævnte, at der er ”gode” og ”dårlige” veje til at sikre en bedre kapitalisering af bankerne i forhold til deres forretningsomfang. Den gode vej er bedre indtjening eller kapital hentet på markedet samt bortskæring af spekulative og risikable engagementer. Den dårlige vej er bortskæring af udlån til produktive virksomheder. En svag og forsigtig erkendelse – men dog en erkendelse af, at vi kan have et problem.

I slutningen af august kom Andrew Haldane fra Bank of England med et indlæg, som har vakt berettiget opsigt. Her angriber han kompleksiteten i reguleringen og hele den filosofi, der styrer den internationale betalingsbank i Basel, når den udstikker retningslinjer og aftaler for regulering. 

Han slår til lyd for en mere simpel regulering af finanssektoren. Han advokerer opdeling af finansinstitutioner, så spekulative aktiviteter adskilles fra traditionel bankvirksomhed med indlån og udlån. Og i stedet for de risikovægtede kapitalkrav skal myndighederne gå tilbage til simple egenkapitalkrav, der uden risikovægt måler forholdet mellem egenkapital og aktiver. Det er han ikke den eneste, der har foreslået. Forbrugerorganisationen Finance Watch foreslog det således varmt i forbindelse med den seneste revision af EU’s lovgivning om kapitalkrav (CRD4), som forhandles netop nu. Deres forslag blev taget op af 'de grønne' i Europa-Parlamentet, men fandt ikke ellers megen medvind blandt de andre politiske grupper. 

Haldane har ellers en pointe. Den simple regel har været en bedre indikator end de komplekse regler for hvilke banker, der kom i vanskeligheder. Og de komplekse regler sluger store ressourcer og mindsker overblikket. I UK var der i finanstilsynet en ansat for hver 11.000 i finanssektoren i 1980. Nu er forholdet 1:300! Siden krisen startede, er der gennemført nye reguleringer i EU om kapitalkrav, indskydergaranti, short selling, investeringsfonde, markedsinstrumenter, afledede instrumenter, kreditvurderingsinstitutter m.v. omfattende mere end 2000 sider og meget, meget mere er på vej. Haldane anslår, at hvis vi følger udviklingen i USA ender vi med et regelværk på over 60.000 sider.

Haldane sammenligner myndighedernes opgave med at regulere bankerne med kunsten at fange en frisbee.

At fange en frisbee er nemlig på mange måder en kompliceret affære. En professor i fysik ville have de største vanskeligheder med - ud fra fysiske teorier og modeller - at beskrive, hvorledes det skal gøres. Men mange hunde kan – langt bedre end en fysikprofessor – fange en frisbee ud fra en meget simpel regel, hvor de tilrettelægger løbehastigheden, så de holder samme synsvinkel på frisbee’en.

Jeg synes, dette billede rammer godt. Det er noget ,jeg genkender. Min svogers hund, Frida, kan rende efter en frisbee igen og igen og fanger den altid. Men der er mere til argumentet. Frida kan gøre det i mørke. For ud over at bruge øjnene lugter hun sig frem. Og det er en vigtig pointe. For der er ikke kun behov for simplere regler, men også en skarp sporsans hos Finanstilsynet, der skal udstyres, så det kan lugte sig frem til, hvor noget er galt, og kan handle.

Profil
Anne E. Jensen authorimage Anne E. Jensen har siden 1999 været medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og har arbejdet indgående med EU´s budget og for en solid og modstandsdygtig finanssektor i EU. Hun sidder som medlem i Budgetudvalget og som stedfortræder i Økonomi- og Valutaudvalget.

Anne E. Jensen er uddannet cand. polit. og har inden sin politiske karriere blandt andet været Direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Chefredaktør på Berlingske Tidende og Cheføkonom i Privatbanken/Unibank.
Tidligere bloggere på borsen.dk